PORTRÆT Meyers passion for surdej og rabarber er blevet en milliardforretning

Claus Meyer er gået fra tv-kok til velhavende iværksætter med eget madimperium, som nu er solgt til en britisk kapitalfond.

Claus Meyer har i 30 år talt for at bruge nordiske råvarer. Han havde allerede i 1980'erne en drøm om at udbrede den danske madkultur. Her er det et billede fra hans tv-program 'Meyers Køkken' i 1992. (Foto: Arkivbillede fra 'Meyers Køkken' © DR)

Claus Meyer har været i danskernes hjem siden begyndelsen af 1990'erne.Dengang var han i deres tv, hvor han lavede solbæris med rysteribs, dedikerede hele programmer til brombær, rabarber og det perfekte hvedebrød bagt på en stenplade.Meget er hændt siden han med lige dele sprogblomster, lige dele madfif red forrest på den første store bølge af populære madprogrammer på tv med 'Meyers Køkken'.Nu er hans efternavn trykt på ikke så få madrelaterede koncepter.Kanelsnurrer og take awayI dag er Claus Meyer ikke længere i danskernes TV. Men han er stadig i deres hjem. Med sine Meyer-produkter i form af utallige kogebøger, og hans ølandshvedebrød og kanelsnurrer fra Meyers seks bagerier, marmelader, eddiker og æbler fra Lilleø kommer ofte på middagsbordet.Skal det gå hurtigt, kan aftensmaden fås i form af 'Meyers take-away'.Og han får danskerne til spise mad med 'Meyer-stemplet' ude i byen. På deli'erne. I restauranterne, jazzklubben og spisehuset med eget pizzaria i hovedstaden.

Sågar stiller flere virksomheder deres ansattes frokost-sult med mad fra Meyers Kantiner.Faktisk har danskerne efterhånden spist så meget Meyer-mad, at hele imperiet nu er købt af en britisk kapitalfond for et stort trecifret millionbeløb. Omkring 700 millioner kroner ifølge DR Nyheders oplysninger.Sammen med LøgismoseHvis man vil give sine børn et måltid mad, som minder dem om, hvor de kommer fra, og hvad de er rundet af, så kan det jo ikke nytte noget at servere sushi for dem.Claus Meyer. Meyer har ladet den tunge britiske pengetank købe sit livsværk sammen med den anden store danske gourmetvirksomhed Løgismose.- Vi vil skrue op for vores samarbejde med forbrugere, landmænd og andre med ambitioner på madens vegne for at øge fokus på velsmag, ansvar og mangfoldighed, udtalte Claus Meyer torsdag, da salget blev annonceret.Han og medejer i Løgismose Jacob Grønlykke indtræder begge i bestyrelsen i det nye selskab, der spås en milliardomsætning og over 800 ansatte.Parterne beholder hver især 20 procents ejerskab i selskabet.

Claus Meyers madprogram 'Meyers Køkken' blev sendt på DR1 første gang i 1992. (© DR)

Se eller gense de gamle madprogrammer med Meyer på DR Bonanza her.

Ville ændre den danske madkultur50-årige Claus Meyer har siden, han var en ungersvend i 20'erne vidst, at han ville helt tæt på danskerne.- Da jeg var 20 år gammel, kom jeg hjem fra et år som ung mand i huset i Frankrig, og der var jeg opflammet af den idé, at min opgave i mit professionelle liv skulle være at forbedre den danske madkultur, sagde han i forrige uge i et interview med DR2 Dagen.Meyers mission blev at udbrede de råvarer, vi alle sammen har tæt på. Det skulle være nordiske ingredienser. Korn, græs, havtorn, bær, svampe. Fisk, fjerkræ og svinekød.Claus Meyer blev en af det nordiske køkkens fremmeste fortalere, og vækkede for alvor interessen for ny nordisk mad.

Noma på verdenskortetClaus Meyer ville skabe en madkultur, der smagte og duftede som Norden. Og danske madelementer fortjente en plads på det internationale menukort, mente han.- Hvis man vil give sine børn et måltid mad, som minder dem om, hvor de kommer fra, og hvad de er rundet af, så kan det jo ikke nytte noget at servere sushi for dem, sagde han i 2006, da han gæstede Deadline sammen med kokken René Redzepi.I studiet lavede de æbleskiver med rensdyrkød, og Claus Meyer beskrev smagsoplevelsen som en 'vandring i Nordsverige'. Det smagte af ødemarken, sagde han.

I 2003 åbnede de to den nu verdensberømte restaurant Noma på Christianshavn.Noma satte for alvor det nordiske køkken på verdenskortet, er i dag kåret til verdens bedste restaurant og har fået to af de eftertragtede Michelin-stjerner.Selv siger Meyer, at hædersbeviserne på den ekslusive restaurant aldrig var formålet. For ham handlede det om at udforske potentialet i det nordiske råvaregrundlag.Madskole i BoliviaClaus Meyer gjorde i 2007 comeback som tv-kok i det nordiske mad- og rejseprogram 'Mad i Norden - Smag på Danmark - med Meyer' og igen i 2011 i 'Smag på Danmark'.Han har ved siden af sine madforretninger i de senere år begivet sig ud i filantropiens verden.I Bolivia lever to tredjedele af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Så i 2012 åbnede han i samarbejde med organisationen IBIS en madskole i byen La Paz.

Her skal ufaglærte unge mennesker lære at udnytte de ressourcer, der trods alt er til rådighed, og dermed skabe job til dem selv.

Claus Meyers madprogram 'Meyers Køkken' blev sendt på DR1 første gang i 1992. (© DR)

Filantrop i modvindSamme år tog han kriminelle unge i lære, efter de havde udstået deres straf som en del af et resocialiseringsprojekt.Men projektet kastede ham ud i massivt stormvejr, da han ansatte en tidligere voldsdømt.Kvinden Marlene Duus var offeret, som blev gennembanket af manden med et jernrør og smidt ud fra 3. sal. Hun endte med at blive 50 procent invalid. Og hun kritiserede Claus Meyer i en kronik i Politiken med overskriften 'Får offeret også en chance til'.'Når du hjælper ham, forstår du så, hvordan jeg føler mig straffet og ydmyget yderligere?', skrev hun blandt andet.Claus blev kimet ned og fik stakkevis af e-mails og ville godt ha' været hjemme til at forklare sig, men vi andre var forskånet for at gå på gaden og se de der forsider.Claus Meyers hustru om 'Marlene Duus-sagen'Claus Meyer udtrykte sin medfølelse over for kvinden i et åbent brev på Facebook, men fastholdt sin pligt til 'gøre samfundet mindre kriminelt'.

Sagen tog også hårdt på hjemmefronten, fortalte Claus Meyers hustru, Christina Meyer Bengtsson, i Alt for Damernes decemberudgave det år. Familien Meyer var i Bolivia, da kronikken blev trykt.- Claus blev kimet ned og fik stakkevis af e-mails og ville godt ha' været hjemme til at forklare sig, men vi andre var forskånet for at gå på gaden og se de der forsider, sagde hun.I samme interview udtalte hun, det ofte kunne være en 'kilde til irritation, at folk betragtede hendes mand som offentlig ejendom'.I 2013 tjente Meyers holdingselskab ifølge Børsen næsten 500 millioner kroner og leverede et overskud på 23,5 millioner kroner.Med briternes indtog i køkkenet og Løgismose med på holdet, er der grobund for at holde Meyer-gryden i kog mange år endnu.ARKIVVIDEO Få Meyers opskrift på chokoladecreme fra 1992. Klik på play.http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5465db686187a2102c697c17">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5336aa466187a210949297ccARKIVVIDEO Claus Meyer varmer op til halvmaraton med trøffelpasta og kraftig rødvin. Klik på play.Skimmel og bananfluer i centralbagerietClaus Meyers navn trækker jævnligt overskrifter. De flatterende som de mindre flatterende.8. november i år kunne Ekstra Bladet byde den tidligere tv-kok velkommen på forsiden med historien om, at Fødevarestyrelsen havde konstateret bananfluer og skimmelsvamp på hans centralbageri på Kattegatvej i København.Men forretningen går strygende. Millionerne vælter ind hos Meyer, der selv betegner sig som 'gastronomisk iværksætter'.

I 2013 tjente Meyers holdingselskab ifølge Børsen næsten 500 millioner kroner og leverede et overskud på 23,5 millioner kroner.Med briternes indtog i køkkenet og Løgismose med på holdet, er der grobund for at holde Meyer-gryden i kog mange år endnu.ARKIVVIDEO Få Meyers opskrift på chokoladecreme fra 1992. Klik på play.http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5465db686187a2102c697c17

Facebook
Twitter