Postnord-formand: Staten kommer til at betale

Postnord forlanger 2,3 milliarder kroner af sine ejere. Trods modvillighed forventer formanden, at pengene lander i kassen.

Bestyrelsesformand i Postnord Jens Moberg forventer, at staten lægger de penge, der skal til, for at Post Danmark har en fremtid. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Scanpix)

Verden er i forandring. Gamle vaner fordufter, og nye teknologiske tilbøjeligheder indtager vores dagligdag.

Således har også e-mailen, Facebook og den omfattende kommunikation på nettet i det hele taget udhultet det stolte danske postvæsen, der siden 1624 har været en fundamental forbindelseslinje mellem mennesker i det ganske land.

Men posten er ramt af en seriøs omgang disruption, der har sendt selskabet i grøften.

- Brevene forsvinder og går mod et meget lille tal. De sidste ti år er antallet af breve faldet med en milliard. På et tidspunkt blev der sendt 1,5 milliarder breve om året, i 2017 lander vi på nogle 100 millioner brevforsendelser. Det er et voldsomt fald, og det vil falde yderligere, siger Jens Moberg, der er bestyrelsesformand for Postnord.

Jens Moberg er gæst i dagens P1 Sommerbusiness, der sendes klokken 13.03 på P1.

Den uundgåelige krise

Postnord er resultatet af en fusion mellem det danske og svenske postvæsen, der i 2009 slog pjalterne sammen.

Ind til for få år siden gav selskabet overskud, men nu har den uundgåelige krise indhentet den danske del af selskabet, og 2016 var noget nær et mareridts-år for Post Danmark, det danske datterselskab.

Post Danmark tabte penge til alle sider og kom ud af 2016 med et underskud på 1,37 milliarder kroner.

Og havde det ikke været for en redningsmanøvre fra det svenske moderselskab Postnord AB, ville Post Danmark formentlig allerede nu stå midt i en konkurs, fordi egenkapitalen ved årsskiftet var skrumpet til 108 millioner kroner.

- Danmark er det land i verden, hvor brevmængden falder hurtigst måned for måned. Men de senere år er den accelereret yderligere, og fra juli måned sidste år er den faldet 35 procent. Hvis det her fortsætter, er det afgørende, at vi skaber en anderledes virksomhed, siger Jens Moberg.

Han peger på, at den gennemsnitlige svensker sender fire gange flere breve end danskeren.

Produktionsmodellen

De sorte skyer i horisonten fik i marts koncernen til at lancere en fundamental forandring i forretingen.

Breve- og pakker skal ikke længere sendes afsted hver for sig, men samles og følge hinanden ud til kunden.

Den omlægning vil redde Postnord fra økonomisk kollaps. Men den vil også skære over hver tredje medarbejder i Post Danmark, 3.500-4.000 stillinger, og koste de statslige ejere 2,3 milliarder kroner.

- Vi er et selskab, som er ejet af den svenske og danske stat. De kommer til at bære omkostningerne for den her transformation. De går ud af det overskud, de har fået, og det overskud, de kommer til at få for fremtiden. Så det er en omkostning, som ejerne må bære, siger Jens Moberg.

Både den danske og ikke mindst den svenske stat har foreløbigt været skeptiske over at smide penge i det danske postselskab. Men Jens Moberg forventer, at pengene kommer.

- Det er de to ejere, som kommer til at stå for den regning, siger han.

De særlige vilkår

Begrundelsen for milliardindskuddet fra den danske og svenske stat er, at Post Danmark har over 3.000 ansatte, som er ansat på vilkår, der har rødder i dengang, Post Danmark var en statslig virksomhed.

- Da man konverterede til en privat virksomhed, skulle de tjenestemænd, der havde ret til et rådighedsbeløb svarende til tre års løn, have det med i deres ansættelsesaftale. I dag har vi over 3.000 medarbejder med de særlige vilkår, og det er meget dyrt at afskedige dem, siger Jens Moberg.

- Det er en meget stor omkostning og langt størstedelen af de transformationsomkostninger, vi står og kigger på, fortsætter han.

Post Danmark har kørt med underskud siden 2012 og ramte bunden i 2016.

Det er dog ikke alene den faldende brevmængde, der har gjort ondt på Post Danmark. Selskabet har taget store tab på en ekspansiv forretningsstrategi, der skal udvikle Postnord til Nordens største logistikvirksomhed.

I 2016 lød underskuddet på den del af forretningen, der ikke er omfattet af befordringspligten, 419 millioner kroner.

Siden brevmængden toppede i 1999, er den faldet med 80 procent.

OM POSTNORD

  • Postnord AB er holdingselskabet for en koncern, som tilbyder kommunikations- og logistikløsninger i Sverige, Danmark, Norge og Sverige. Postnord har hovedkvarter i Solna i Sverige.

  • Koncernen har cirka 33.000 ansatte - for fem år siden var der over 40.000 ansatte.

  • I Danmark er 10.000 ansat i koncernen. Men her er der også barberet voldsomt ned de senere år.

  • Postnord Danmarks befordringspligt i forbindelse med A-breve ophørte fra 1. juli 2016, det har givet mulighed for at omstrukturere forretningen. Men også yderligere været med til at speede faldet i brevmængden op.