Prisen for Mærsk Tårnet skrider med 700 millioner kroner: Huslejen fordoblet

Københavns Universitet nægter at betale fuld husleje for Mærsk Tårnet.

Bygningsstyrelsen kræver 63 millioner kroner om året i husleje fra Københavns Universitet for Mærsk Tårnet. Københavns Universitet nægter at betale, og foreløbig er der opbygget en restance på 23 millioner kroner. (Foto: Mathias Sommer DR)

75 meter over havets overflade knejser Mærsk Tårnet majestætisk centralt på Nørrebro i København.

Siden efteråret 2017 har det 15 etager høje byggeri summet af liv fra de tusindvis af studerende og forskere, som bruger laboratorier og auditorier i Mærsk Tårnet.

Men bag den smukke facade lurer en lang række konflikter og problemer.

Ud over en forsinkelse på halvandet år er de samlede udgifter til byggeriet strøget markant i vejret.

Og nu kan DR afsløre, at den endelige byggesum er opgjort til 1,95 milliarder kroner.

Det er knap 700 millioner kroner højere end den oprindelige ramme på 1,3 milliarder kroner og en overskridelse på 53 procent.

Mærsk Tårnet åbnede i efteråret 2017 efter halvandet års forsinkelse. I dag summer det af liv. (Foto: Mathias Sommer DR)

Tallet fremgår af et byggeregnskab, som er fremlagt i en af flere voldgiftssager, som DR har fået aktindsigt i.

Skylder 23 millioner kroner i husleje

I bygningens organiske foyer møder DR direktøren for Københavns Universitet (KU), Jesper Olesen.

Bygningen er flot, synes han.

Men Bygningsstyrelsen, som er statens byggeselskab, har afleveret et tårn med en masse fejl, mener universitetet.

Samtidig betyder budgetoverskridelsen, at Bygningsstyrelsen nu kræver dobbelt så meget i husleje, end der stod i den oprindelige aftale.

Fra 29 til 63 millioner kroner om året.

Et beløb, som KU nægter at betale.

- De her penge bliver taget direkte fra forskning og uddannelse. I virkeligheden kan du lave et simpelt regnestykke. Et forskeruddannet årsværk koster cirka en halv million kroner om året. Så kan du gange det op, og det giver så 60 forskerfyringer alene på grund af fordyrelsen, siger Jesper Olesen.

Københavns Universitet har foreløbig accepteret at betale husleje efter det senest godkendte budget fra 2015, hvor huslejen var vokset til 51 millioner kroner om året.

Og den løbende forskel på hvad Københavns Universitet betaler, og hvad Bygningsstyrelsen kræver, var ved årsskiftet løbet op i 23,3 millioner kroner.

Penge, som Københavns Universitet altså skylder for at drive forskning og uddannelse i Mærsk Tårnet, ifølge Bygningsstyrelsen.

- Vi mangler stadig dokumentation for, hvad den endelige byggesum rent faktisk er blevet. Derfor kan vi heller ikke betale den husleje, der kræves, siger universitetsdirektør Jesper Olesen.

Vand i taget

Han og bygningens driftstekniker tager DR's udsendte med op på taget af bygningen.

Med udsigt til helikopterlandingspladsen på nabobygningen, Rigshospitalet, træder vi ud i det, der minder om en vandseng.

Der er vand i taget.

- Tagpappet er utæt. Vi har overtaget en spritny bygning med vand i taget.

Med Mærsk Tårnet har universitetet fået biomedicinske laboratoriefaciliteter, kontorer, undervisningslokaler, auditorier, ny kantine, ny cykelkælder og en ny hovedindgang til Panum-komplekset. (Foto: Mathias Sommer DR)

- Det er aldrig meningen, at vand skal være neden under tagpap, det skal være ovenpå, og faktisk skulle det løbe ned i afløbsrenderne. Den korte forklaring på at taget ikke kan holde vandet ude er, at der simpelthen har været utilstrækkelig kvalitetskontrol, fortsætter han.

På taget står også 29 skorstene, som skal sende luft fra bygningen ud i den københavnske himmel.

Men ventilationen har vist sig at være utæt.

Det har derfor været nødvendigt at installere en ekstra ventilator på toppen af hver enkelt skorsten. Her står de og trækker luft ud af bygningen, så gasserne fra laboratorierne ikke slipper ud i bygningen.

- Man har været nødt til at installere de her sorte bokse hele vejen rundt. Det er en ekstraudgift at sætte en motor på, som skal trække luft ud, fordi rørene ikke er tætte, siger Jesper Olesen.

  • At gå på Mærsk Tårnets tag opleves nærmest som at gå på en vandseng. Tagpappet er utæt og har gennemblødt isoleringen. Københavns Universitet frygter, at vandet på sigt også kan trække ind i bygningskonstruktionen. (Foto: Mathias Sommer DR)
  • På grund af utætheder i ventilationen har Københavns Universitet været nødt til at installere 29 ventilationsanlæg på toppen af bygningen. Bygningens driftstekniker kæmper på tredje år med at finde utætheder i ventilationskanalerne.
  • For eksempel i teknikrummet på 14. etage har der været problemer med utætheder i ventilationen. Man har blandt forsøgt at løse problemet med at tapetsere anlægget i fugemasse og lægge ekstra stål ind.
1 / 3

- For vores drift er problemet, at de her motorer bruger rigtig, rigtig meget strøm. Så det er en ekstraudgift, vi har fået ind over, og i øvrigt også noget udstyr, der skal vedligeholdes og udskiftes, siger Jesper Olesen.

Bygningsstyrelsen: Projekter kørt i hegnet

Niels Bohr-Bygningen og Mærsk Tårnet er de to største byggerier i Bygningsstyrelsens historie.

I 2017 blev den tidligere direktør i Bygningsstyrelsen fyret og fire byggeprojekter flyttet over til Vejdirektoratet.

Den nye direktør i Bygningsstyrelsen hedder Rasmus Brandt Lassen, og han forsikrer, at der er kommet nye boller på suppen, efter han er kommet til.

- Heldigvis er Mærsk Tårnet i en helt anden størrelsesorden end Niels Bohr-Bygningen. Men der er en håndfuld projekter, som er startet op for mellem fem og ti år siden, som er kørt i hegnet, og det har slidt på samarbejdet med Københavns Universitet, siger Rasmus Brandt Lassen.

Han ønsker ikke at gå ind i de konkrete byggerier, fordi der verserer juridiske tvister på begge byggerier mellem KU og Bygningsstyrelsen.

'Kaotisk' byggeproces

Selv om regnskabet for Mærsk Tårnet formelt er lukket, verserer der en række sager, som kan flytte det endelige byggeregnskab i forskellige retninger.

Ifølge DR's oplysninger er der hele fem juridiske tvister, hvoraf fire er endt i voldgifter:

  • Den første sag har Bygningsstyrelsen vundet over entreprenøren Züblin, som skulle støbe betonfundamentet. Der var problemer med betonens kvalitet, og byggeriet blev forsinket, ifølge sagsakterne. Züblin har betalt 80 millioner kroner i erstatning.

  • Züblin har kaldt byggeprocessen for "kaotisk", og beskyldt byggeledelsen for at "svigte". Den tyske entreprenør har anlagt en sag med et krav på 40 millioner kroner i erstatning fra Bygningsstyrelsen. Bygningsstyrelsen oplyser, at Bygningsstyrelsen skulle betale knap fem millioner kroner.

  • Også tømrerfirmaet N.H. Hansen A/S har anlagt en sag mod Bygningsstyrelsen. Her kræver entreprenøren t 11,6 millioner kroner, Bygningsstyrelsen har rejst modkrav.

  • Og facadeentreprenøren, Waagner-Biro, har krævet 104 millioner kroner fra Bygningsstyrelsen. Waagner-Biro er dog gået konkurs, og Bygningsstyrelsen oplyser, at sagen er afsluttet. Boet har frafaldt alle krav mod Bygningsstyrelsen og i stedet betalt godt 5,3 millioner kroner for kompensation..

  • I den sidste og største sag kræver Bygningsstyrelsen 415 millioner kroner fra byggesagens totalrådgiver C. F. Møller og underrådgiver Rambøll. Ifølge klageskriftet lykkedes det aldrig rådgiverne at levere et færdigt projektmateriale, hvilket har haft alvorlige konsekvenser for byggeprocessen: "Totalrådgiver har udvist grov uagtsomhed i relation til rådgivningsopgaven ved projekteringen af byggeriet." "Totalrådgivers hovedprojekt har været særdeles ufuldstændigt, uklart, forsinket og tvetydigt," står der i klageskriftet. C. F. Møller har på sin side rejst et krav mod Bygningsstyrelsen om betaling af et merhonorar på over 100 millioner kroner. Der går flere år, før sagen er afsluttet.

Det er Kammeradvokaten, som fører sagerne for Bygningsstyrelsen i voldgiftsretten.

DR spurgte den 10. december sidste år til Bygningsstyrelsens løbende udgifter til Kammeradvokaten. Der er dog fortsat ikke givet aktindsigt i dette.

Alene den første voldgiftssag mod Züblin kostede ifølge DR's aktindsigter 15 millioner kroner at løse.

KU lægger sag an

Ikke kun mellem Bygningsstyrelsen og entreprenørerne er der juridiske slagsmål omkring Mærsk Tårnet.

Også mellem udlejeren, Bygningsstyrelsen, og lejeren, Københavns Universitet, er der anlagt en sag mellem parterne.

Her har én organisation i staten lagt sag an mod en anden organisation i staten.

Siden 2018 har Kammeradvokaten på den ene side og advokatfirmaet Gangsted Advokater på den anden side udvekslet skrifter i en 'intern statslig voldgift'.

- Vi har set det som den sidste mulighed, vi havde tilbage for rent faktisk at få nogle rimelige vilkår for, hvordan vi driver vores virksomhed, siger Jesper Olesen, direktør for KU.

Bygningsstyrelsen ærgrer sig over, at dialogen med Københavns Universitet er nået til et sted, hvor dyrt betalte advokater fører dialogen, og en dommer skal afgøre uenighederne.

- Det er utroligt ærgerligt, at det er endt her. Men det er også min plan at få ryddet op i de ting. Og nu skal vi have afklaret det her en gang for alle, og så må vi se, hvad voldgiften kommer frem til, siger Rasmus Brandt Lassen.

Og en tur i voldgiften er at foretrække frem for en fortsat armlægning med Københavns Universitet, mener han:

- Konflikten er der jo. Så det her er en erkendelse af, at man er enige om at være uenige. Og i stedet for at lade de her diskussioner fortsætte i det uendelige - det koster jo også mange ressourcer, uden resultat i øvrigt - så har vi valgt at sige, at vi vil køre nogle interne statslige voldgifter som sikrer principiel afgørelse, siger Rasmus Brandt Lassen.

Opdateret med seneste udvikling i de enkelte voldgiftssager med entreprenører.

Bygningsstyrelsen

  • Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed og bygherre.

  • Med en portefølje på fire millioner kvadratmeter, mere end 1.000 lejemål og igangværende byggesager for 16 milliarder kroner er Bygningsstyrelsen landets største offentlige ejendomsselskab.

  • På universitetsområdet har Bygningsstyrelsen en ejendomsportefølje på 35 milliarder kroner.

  • Styrelsen blev stiftet i 2011, hvor ansvaret for statens kontorejendomme og universitetsbygninger blev samlet i den nye styrelse.

  • Byggeprojekterne finansieres oftest ved statslån og efterfølgende huslejebetaling.

  • Kilde: Bygningsstyrelsens regnskaber.