Priserne presser danskerne - men der er bedre tider forude, spår minister

Inflationen vil falde til under to procent næste år, vurderer Finansministeriet. Professor mener, det er for optimistisk.

Finansminister Nicolai Wammen (S) holder pressemøde om den økonomiske redegørelse. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Det har været en hård økonomisk tid for mange danskere de seneste mange måneder.

Prisen på el, gas, fødevarer og benzin er nemlig stukket af, og det presser både virksomheders og borgeres pengepung.

Men nu er der lysere tider på vej ifølge finansminister Nicolai Wammen (S).

- Vi går mod mere normale tider, når vi når frem til næste år, sagde ministeren på dagens pressemøde.

For i en ny økonomisk redegørelse spår Finansministeriet nemlig, at de stigende priser - også kaldet inflation - vil aftage.

Inflationen vil ende på 5,2 procent i år, men næste år vil den allerede være faldet til under to procent, lyder det i redegørelsen.

I april så vi den højeste stigning i priserne i næsten 40 år.

Det hele er dog bundet op på meget usikkerhed.

- Hvis der er noget, vi har lært de seneste år, er det, at ting kan ændre sig med kort varsel, og det kan have enorme konsekvenser for os alle sammen, sagde Nicolai Wammen på dagens pressemøde.

Priserne vil derfor fortsat være høje i noget tid, men falde til et mere almindeligt leje til næste år. I de sidste mange år har inflationen normalt ligget mellem en til to procent.

- Det betyder desværre ikke, at priserne vil falde tilbage til det, de var engang, men at stigningerne i priserne fremadrettet vil komme ned på et mere normalt niveau, sagde Nicolai Wammen.

Udover at inflationen vil falde til næste år, vurderer ministeriet også, at Danmarks samlede økonomi vil vokse med 3,4 procent i år.

Sidste år voksede Danmarks økonomi med 4,7 procent, hvilket er det højeste i mere end 20 år.

Priserne op hos bageren

De stigende priser på energi mærkes, når man varmer boligen op derhjemme, men de rammer også vores fødevarepriser.

Det bliver simpelthen dyrere for virksomhederne at producere vores mad, når energipriserne stiger, da det kræver meget energi som strøm og gas at producere fødevarer.

Desuden er prisen på hvede steget voldsomt, efter Ruslands invasion af Ukraine, da Ukraine producerer og eksporterer store mængder korn.

Det mærkes også hos bager John Jønsson, der ejer John's Kagehus i Kastrup, og er formand for brancheforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark.

- Mel har fået en tur og mejerivarene er steget, siger John Jønsson.

Derfor har han også været nødsaget til at ændre lidt ved prisskiltene i butikken.

- Jeg har været nødt til at sætte priserne op. Vi har taget prisstigningerne isoleret set og lagt det på, så vi har den samme bundlinje, og ikke bliver dyrere end råvaren. Det vil sige 1 eller 2 kroner på de forskellige varer, siger John Jønsson og fortsætter.

- Og det har der været fuld forståelse for i butikken.

Der er blevet gjort helt klar til Store bededag i morgen nede hos bageren. Se med nedenfor.

Bageren er dog optimistisk, når han ser på fremtiden. Han tror i hvert fald på, at der vil være nok mel til ham og butikken.

- Det er altid svært at spå, men set ud fra det, frygter vi lidt, om der er nok. Men det virker som om, at vi har nok. Og danskerne er blevet gode til at dyrke mel selv.

- Man skal også passe på med at være nervøs for alting. Jeg vil gå med håbet om, at det er godt igen til næste år, siger han.

'Virker til den optimistiske side'

Meget af den økonomiske redegørelse er forbundet med en del usikkerhed.

Med spådommen om, at inflationen vil falde til under to procent næste år, vurderer Finansministeriet også, at reallønnen - der er din lønindkomst renset for inflation - vil have udsigt til en fremgang.

- Vi forudser, at der vil komme lønstigninger. Men også her skal vi gøre tingene klogt, siger finansministeren, Nicolai Wammen (S).

Det er dog med noget optimistiske øjne, der bliver set på fremtiden med, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Han mener vi skal se noget længere ud i fremtiden, før vi kan se et inflationsniveau på under to procent.

- Lige nu synes jeg, det virker til den optimistiske side. Jeg ser nok helt hen i 2024, før vi får et nogenlunde normalt inflationsniveau igen.

Selvom energipriserne stadig er høje, er de ved at aftage en smule. Derfor vil det være fødevarepriserne, der skubber inflationen, mener Bo Sandemann Rasmussen.

- Til næste år vil Ukraine ikke kunne levere landbrugsprodukter i sædvanligt omfang, fordi de har krig nu, og man kan ikke have landbrugsproduktion i et land, der er i krig, siger han og fortsætter.

- Så vi kommer til at mangle landbrugsvarer til næste år, og det vil afspejle sig i priserne, vi ved, vil være høje.