Priserne stiger - men det gør lønnen også: Største lønstigning i 13 år

Der er dog også en bagside af medaljen, når lønningerne stiger, vurderer Dansk Arbejdsgiverforening.

For hver måned, der er gået på det seneste, er dine penge blevet mindre værd. Men flere har også fået lønstigninger. Illustration: Søren Winther Nørbæk

Det er næppe gået nogens næse forbi, at priserne er steget gevaldigt hen over de seneste mange måneder.

Men det er altså ikke kun priserne, der har taget en himmelflugt.

For i første kvartal af 2022 er lønnen steget med 3,8 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvilket er de største lønstigninger i 13 år på det private arbejdsmarked. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Helt nøjagtigt er det den gennemsnitlige timeløn på DA's område, det drejer sig om. DA har over 25.000 medlemsvirksomheder og er en hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger herunder Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Ifølge Anders Borup Christensen, der er cheføkonom i DA, skyldes de høje lønstigninger flere faktorer.

- Det afspejler den mangel på arbejdskraft, der har præget det danske arbejdsmarked de seneste måneder. Og så hænger det også sammen med den stigende inflation, vi har set i den danske økonomi, siger han.

Blandt andet har bygge- og anlægsbranchen manglet arbejdskraft. Og det er især denne branche, der får hevet gennemsnittet op. Her er lønnen steget med 4,4 procent det seneste år.

Se lønudviklingen i grafen nedenfor.

Svækket købekraft

Man skal dog ikke glæde sig for tidligt, for tegnebogen vil stadig indeholde færre penge sidst på måneden, end den har gjort tidligere.

For selvom lønnen er steget med 3,8 procent, steg priserne for samme periode med 4,8 procent. Altså et procentpoint mere, og det svækker købekraften.

Siden hen er priserne steget endnu mere, hvor inflationen i april lå på 6,7 procent, hvilket er den største stigning i næsten 40 år.

Derfor skal medarbejdere kæmpe for at få endnu mere, lyder det fra fagforeningen 3F, der har over 260.000 medlemmer.

- Det er da ubehageligt at gå på arbejde og opleve, at købekraften af ens løn falder. Men det er jo en konsekvens af, at inflationen er steget så hurtigt og kraftigt.

- Vores medlemmer skal selvfølgelig tage bestik at situationen ude på virksomhederne. Lige så vel som virksomhederne forsøger at sende de stigende omkostninger videre i form af højere priser, må vores medlemmer kigge på deres stigende omkostninger og dække det ind på den bedst mulige måde, siger Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom i 3F.

Hos DA mener man dog, at de danske lønmodtagere i forvejen er godt polstret mod de stigende priser.

- Vi har haft en otte-årig lang periode, hvor reallønnen er steget med 13 procent. Nu falder den så med en procent, og det er ikke noget, der slå bunden ud af lønmodtagernes økonomi, siger Anders Borup Christensen, der er cheføkonom i DA.

Man skal dog huske på, at lønudviklingen kun gælder for DA's medlemmer, der er på det private arbejdsmarked - og ikke alle danskere. For de offentlige ansatte ser det nemlig noget værre ud.

Deres overenskomster giver en lønstigning på under to procent, hvilket svækker deres købekraft betydeligt.

Inflationen kan blive forlænget

Den stigende løn kan dog også blive et længerevarende problem for danskerne, selvom mere i løn lyder skønt, nu hvor priserne stiger.

Men på sigt kan det få stor betydning for de danske virksomheder.

- Det presser virksomhederne, der i forvejen er presset af inflationen. Oven i det kommer nu høje lønstigninger, og det presser deres konkurrenceevne, og deres muligheder for at konkurrere på vores eksportmarked, siger Anders Borup Christensen.

Og det er ikke kun konkurrenceevnen, der kan blive påvirket. Udviklingen kan nemlig holde hånden under efterspørgslen - og dermed forlænge levetideninflationen.

Det siger DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing.

- På den ene side er den svækkede købekraft som følge af prisstigningerne både et problem for den enkelte, hvor pengene rækker kortere, men også for økonomien, hvis det fortsætter sådan i længere tid, da forbruget kan aftage så meget, at hele økonomien går i bakgear, siger han.

- På den anden side øger prisstigningerne presset for tilsvarende massive lønstigninger, men det vil kunne have den negative effekt, at inflationen så bare presses yderligere opad og kan risikere at komme ud af kontrol.

Har centralbankerne sovet i timen?

Den klassiske måde at tøjle inflation på er, at centralbankerne hæver renterne, og dermed dæmper efterspørgslen.

Mange økonomer mener, at centralbankerne er kommet meget sent i gang med at hæve renterne. Når inflationen først har nået nuværende niveau, er det vanskeligt at tøjle den uden at lande pladask på maven, fortæller Jakob Ussing.

- Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken herhjemme håber på en blød landing på den måde, at den nuværende inflation får forbruget og økonomien til at miste lidt fart og på den måde tøjler inflationen, men uden at miste al farten, så mere normale tider dermed kan vende tilbage.

- Vel at mærke uden en byge af massive rentestigninger. Men om det er ønsketænkning eller realistisk, vil de kommende måneder vise, siger han.