Efter massive forsinkelser og milliarder af brugte skattekroner er de nye ejendomsvurderinger ramt af nye, store problemer med kvaliteten af de oplysninger, der skal give mere retvisende vurderinger.

Det handler om plandata, som mange boligejere lever i lykkelig uvidenhed om hvad er - og hvilken betydning det har for deres boligs værdi.

Det er data, der kommer fra kommunernes lokal- og kommuneplaner og for eksempel bestemmer, hvor stort et hus du må bygge på din grund.

Nu kan DR Nyheder afsløre, at der i de nye ejendomsvurderinger er fundet tusindvis af uklarheder og fejl i den essentielle datakilde, som er med til at bestemme, hvad du skal betale i boligskat.

De nye oplysninger om endnu en alvorlig fejlkilde i de nye ejendomsvurderinger får eksperter til at slå alarm.

- Hvis de faktiske omstændigheder er forkerte, så er det dømt til at gå galt.

- It-systemer er aldrig bedre end det data, de bygger på. Kommer der skrald ind, så kommer der skrald ud, siger Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Indtil nu er der sendt cirka 146.000 af de nye vurderinger ud, og skatteadvokat Thomas Booker peger på, at de allerede udsendte vurderinger er de letteste at vurdere.

Derfor bliver problemet heller ikke mindre, når mere specielle ejendomme skal vurderes på et senere tidspunkt, mener han.

- Hvis man har så store problemer med de her ejendomme, hvordan skal man så klare dem, der virkelig adskiller sig og skal vurderes i næste omgang. Det kan godt bekymre mig, siger han.

Titusindvis af rabatter

Afdækningen af problemerne med plandata kommer, efter at DR Nyheder i månedsvis har kulegravet, hvordan det såkaldte Bygnings- og Boligregister (BBR) også er smækfyldt med fejl.

Hvis oplysninger om din boligs kvadratmeter, antal badeværelser eller varmekilder er forkerte, så kan det ende med en forkert vurdering, og at du som boligejer ender med at betale for lidt eller for meget i boligskat.

Men hvor BBR er boligejerens ansvar, så peger pilen på myndighederne, når det handler om plandata.

Det var mens skattevæsnet i efteråret 2021 sendte de allerførste nye ejendomsvurderinger ud, at de store problemer med plandata blev opdaget, viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Myndighederne har siden da kæmpet for at få de nye ejendomsvurderinger ud ved manuelt at beregne rabatter til boligejerne som kompensation for fejlene. Senest er det sket forud for, at ejere af cirka 400.000 boliger skal have deres nye vurdering i hånden frem mod sommeren i år.

Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet, som står bag de nye vurderinger, oplyser, at der indtil videre er givet over 29.000 rabatter i grundværdien i forbindelse med, at der er fundet fejl i plandata i styrelsens sagsbehandling.

For hvis Vurderingsstyrelsen opdager problemer med plandata i et bestemt område, så kan det nye vurderingssystem ikke selv rette fejlen.

Derfor er styrelsens medarbejdere nødt til manuelt at beregne de enkelte rabatter for de enkelte vurderinger, viser dokumenter, som DR er i besiddelse af.

Og de mange manuelle rabatter kræver derfor også mange ressourcer.

Meningen med det nye ejendomsvurderingssystem var ellers, at systemet selv skulle kunne hente og bruge plandata.

Men hvis problemer med plandata ikke bliver opdaget, risikerer boligejerne at få forkerte vurderinger.

Og det er også ulovligt, hvis skattevæsnet bevidst bruger forkerte oplysninger om plangrundlaget og sender ejendomsvurderingerne ud alligevel.

I alt har styrelsen sagsbehandlet over 460.000 ejendomme, der enten er sendt ud eller er klar til at blive det.

- I forbindelse med de første vurderinger, vi sender ud i slutningen af 2021, bliver vi opmærksomme på, at der er nogle af de her fejl i plandata. Derfor går vi ind for at korrigere dem med det samme og justerer vurderingen, inden den endelige kommer ud til boligejerne, siger Anders Juul Nielsen, som er underdirektør i Vurderingsstyrelsen.

Internt møde afslører store problemer

Udfordringen med korrekt plandata er langt fra ny.

Helt tilbage i 2016 skrev kommunerne via deres fælles organisation KL, at der var flere problematikker, når man valgte at bruge plandata til at lave de nye ejendomsvurderinger.

Der var nemlig både begrænset adgang og overblik, når myndighederne skulle finde specifikke plandata, lød det blandt andet.

To år senere var problemerne ikke løst, mente KL.

- KL og en række kommuner bemærker, at kvaliteten af oplysninger om gældende planlægning, der er overført til Plandata.dk pr. januar 2018, har vist sig mangelfuld, skrev KL i et høringssvar.

DR Nyheder har spurgt Vurderingsstyrelsen, hvad styrelsen konkret har gjort for at forbedre datakvaliteten, og hvordan styrelsen har reageret på, at kommunerne flere gange har sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af plandata.

Underdirektør Anders Juul Nielsen mener dog ikke, at Vurderingsstyrelsen er direkte ansvarlig for, at de oplysninger, som styrelsen bruger, er rigtige.

- Vi er jo afhængige af de mange millioner data, som vi får fra mange forskellige registre. Det er ikke vores ansvar at gå ind og sikre, at alle de dataregistre er korrekte.

- Men vi skal jo sikre, at vi har et tilstrækkeligt datagrundlag, og at det er tilstrækkelig korrekt til, at vi tør træffe afgørelse og sende vurderingerne ud til boligejerne, siger Anders Juul Nielsen.

Selv om problematikken var rejst helt tilbage i 2016, så var der stadig massive problemer, da Vurderingsstyrelsen i september 2021 begyndte udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger.

Det viser et mødereferat fra februar 2022, hvor Vurderingsstyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen deltog.

I de første 50.000 ejendomsvurderinger, der var sendt ud, blev der nemlig fundet 7.400 plandatafejl.

Og en af Bolig- og Planstyrelsens væsentligste bekymringer var nu, at Vurderingsstyrelsen 'ikke udsender ejendomsvurderinger på baggrund af de mest aktuelle data, dvs. data hvor løbende kommunale rettelser er med', fremgår det af dokumenterne.

Mødet kom forud for, at der skulle sendes yderligere 96.000 ejendomsvurderinger ud i foråret 2022 - og her var korrekt plandata højt på dagsordenen.

- Vurderingsstyrelsen orienterede om, at de nu gennemgår alle ejendomme manuelt inden næste udsendelse, lyder det i referatet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Vurderingsstyrelsen beklager nu, at styrelsen dengang sendte vurderinger med fejl ud til husejere. Styrelsens forklaring er, at man på det tidspunkt fra andre myndigheder var blevet lovet, at der ikke var problemer.

- Det er ikke vores opgave at gå ind og vurdere det. Vi vil helst have - eller det er kommunens opgave at angive, hvad man må bygge, og hvor meget man må bygge, siger underdirektør Anders Juul Nielsen.

Advokat: 'Det er en lappeløsning'

Selv om det fra 1. januar 2024 er planen, at det nye ejendomsvurderingssystem skal gå i gang med at indkræve nye boligskatter, har Vurderingsstyrelsen her et år efter mødet stadig kun sendt 146.000 nye ejendomsvurderinger ud.

Vurderingsstyrelsen er stadig i gang med at behandle de næste cirka 400.000 ejendomsvurderinger, som man snart regner med at begynde at sende ud.

Skatteadvokat Thomas Booker kalder skattevæsnets fremgangsmåde for en ”lappeløsning”.

- Det hjælper ikke noget, at man forsøger at rette egne fejl, siger han.

For selvom boligejerne får en rabat, hvis Vurderingsstyrelsen når at opdage problemer med plangrundlaget, så fremgår de forkerte oplysninger stadig af vurderingerne, når boligejerne får dem i hånden.

Og det er langt fra en optimal løsning og også langt fra det, som myndighederne lovede med det nye system, mener Thomas Booker.

- Det er ikke den rigtige løsning. Det er bare en måde at få sendt nogle vurderinger ud, hvor ejendomsejeren ikke har en jordisk chance for at vurdere det grundlag, som ejendomsvurderingen er sat ud fra, siger han.

Thomas Booker kalder det "uheldigt", at skattevæsnet allerede har sendt vurderinger ud, selvom plandata ikke har været på plads.

- Det burde man jo aldrig have gjort. Men jeg er da til en vis grad betrygget i, at når de så opdager, at der er noget galt, så råber man vagt i gevær og siger, at nu er vi nødt til at undersøge det nærmere, siger han.

Styrelse: Vi kan ikke gøre andet lige nu

Fra slutningen af april planlægger skattevæsnet at begynde udsendelsen af 1,5 millioner nye ejendomsvurderinger baseret på netop plandata og oplysninger fra BBR, som boligejere skal betale skat af i årene 2021-2023.

Minister Jeppe Bruus har hårdnakket holdt fast i, at de nye ejendomsvurderinger er på vej, og at det nye system efter planen vil gå i gang med at opkræve nye boligskatter 1. januar 2024.

Senest har DR kunnet fortælle, at alle landets boligejere til september vil få endnu en vurdering ind ad den digitale brevsprække, som afgør, hvad boligejerne skal betale i skat til næste år.

Men her kan boligejerne hverken klage over eller få ændret vurderingen, selvom den skulle vise sig at være helt forkert.

Og i de næste mange udsendelser af vurderinger er Vurderingsstyrelsen også nødt til at give manuelle rabatter, fortæller underdirektør Anders Juul Nielsen.

Er det kommunerne, der har været bagud? Hvor opstår miseren?

- Der har været nogle fejl i de data, vi modtager fra systemet. Og det, vi kan gøre, er, at vi kan korrigere for de fejl manuelt for at sikre, at vurderingerne er retvisende, så det ikke kommer til at påvirke boligejerne, siger Anders Juul Nielsen.

Hvad siger du til kritikken, om at I skulle have været mere færdige, før I trykkede på startknappen til det her system?

- Vi bliver opmærksomme på de her fejl i forbindelse med de vurderinger, vi sendte ud i 2021, og derfra er vi gået i gang med at korrigere vurderingerne, så vi er sikre på, at de er retvisende, inden boligejerne modtager dem.

Så da I startede, regnede I med, at problemer med plandata var løst?

- Ja, vi går ud fra, at de data, som vi modtager, er korrekte. Men vi kvalitetssikrer selvfølgelig vores vurderinger, og lige så snart vi bliver bekendt med, at der er nogle fejl, så går vi ind og korrigerer for det.

Og det fortsætter i med i resten af de halvanden millioner vurderinger, der mangler at blive sendt ud?

- Ja, det må vi i hvert fald fortsætte med indtil videre, for det er det den mulighed, vi har. Og så arbejder vi med de andre myndigheder om, at vi på sigt kan få rettet op nede i kernen, så vi ikke behøver at lave de manuelle opgaver, siger underdirektør i Vurderingsstyrelsen Anders Juul Nielsen.