Professor kritiserer pensionskæmpe: Udbetalingerne fra ATP skrumper

Professorer er havnet i en strid om Danmarks største pensionkasse.

Professor ved CBS Jesper Rangvid kritiserer ATP's investeringsstrategi, som både er for forsigtig og for uforsigtig, men ikke så meget midt i mellem, mener han. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

En af Europas største pengetanke er dansk. Og den forvaltes forkert.

Det mener professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid, som kritiserer, at pensionsgiganten ATP's udbetalinger til pensionister de seneste ti år ikke har evnet at følge med inflationen.

Hver måned indbetaler danske lønmodtagere obligatorisk til ATP. Men de seneste mange år har den månedlige udbetaling til den enkelte pensionist reelt mistet værdi.

- ATP er vores allesammens pensionsordning. Men jeg er bekymret for, at ATP er i gang med at miste værdi for mange danskere, som ikke har andet end folkepensionen. Hvis ikke der bliver lavet om på den måde, der investeres på, så vil pensionerne fortsætte med at blive udhulet, siger Jesper Rangvid i P1-programmet Følg Pengene.

Negativ rente

Med en pengetank på 880 milliarder kroner svarende til omkring 150.000 kroner per dansker er ATP med afstand Danmarks største pensionsselskab.

Men mens priserne i samfundet de sidste ti år er steget med omkring 12 procent, er udbetalingerne fra ATP blot øget med cirka seks procent.

Det skyldes blandt andet, at danskerne lever længere.

Men forklaringen er også, at ATP har sammensat sine investeringer konservativt, så hele 80 procent af formuen er parkeret i obligationer.

Og da renten på obligationsmarkedet i øjeblikket er negativ, skrumper størstedelen af ATP's investeringsportefølje faktisk.

- Hver gang vi i dag indbetaler en krone til ATP, så bliver de 80 øre placeret på sådan en måde, fordi renterne er så lave, at de simpelthen bliver mindre værd. Så det bliver ikke bare, når man skal købe en kop kaffe, at pengene bliver mindre værd, men altså også i kroner og øre, siger Jesper Rangvid.

Lang levetid presser pensionskasserne

Bestyrelsesformanden i ATP, Torben M. Andersen, understreger, at ATP først og fremmest skal sikre, at der også er penge i kassen efter en eventuel ny krise i økonomien.

- Der er mange balancepunkter med i den her diskussion. Og hvis man ændrer på de 80 procent i obligationer over for de 20 procent, så betyder det også, at dem, der ikke har så meget, skal løbe en større risiko, og det er jo dem, som er helt afhængige af, at de kan supplere deres folkepension med udbetalingerne fra ATP, siger Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Torben M. Andersen er formand for ATP. Han glæder sig over en diskussion omkring de udfordringer, som pensionskæmpen har. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Han erkender, at minusrenter gør det svært at være ATP i øjeblikket.

Men det er først og fremmest danskernes længere levetid, som gør, at udbetalingerne må smørres lidt tyndere ud, forklarer han:

- Den stigende levetid har udfordret hele pensionssystemet, også ATP. Derfor hilser vi det også velkomment med en debat om ATP, siger Torben M. Andersen i debatten i Følg Pengene.

- Men når det er sagt, så har ATP leveret nogle gode resultater de seneste år. Og i gennemsnit har vi jo lavet en forbedring på den samlede pension på 10,8 procent gennem de sidste ti år. Så medlemmerne har haft rigtigt meget glæde af, at de har et produkt, som dækker dem hele livet, fortsætter han.

For lånte penge

Jesper Rangvids kritik af ATP handler også om de sidste 20 procent, som han så til gengæld mener er investeret alt for risikabelt.

En analyse bragt i tidsskriftet Finans/Invest peger på, at ATP investerer sine frie midler lige offensivt nok.

Så mens der for 80 procent af pensionsmidlerne investeres for forsigtigt, bruges de sidste 20 procent for uforsigtigt, mener Jesper Rangvid:

- Det man gør nu for at sikre, at udbetalingerne følger med inflationen, det er, at man investerer vores penge på en måde, jeg synes er uhensigtsmæssig.

- Det, man gør i ATP, er, man låner. Så hver gang man har 20 øre, så investerer man 60 øre. Man investerer altså for flere penge, end man har. Og så længe, der er solskin og medvind, så er det rigtig fint, for det giver positive afkast. Men problemet er, at en eller anden dag, så løber vi ind i en finanskrise, og så bliver ens tab så meget større, siger Rangvid.

Han mener, at splittet mellem obligationer og aktier skulle flyttes, så der blev færre obligationer og flere aktier hos pensionskæmpen.

- Man skal i hvert fald ned på 60 procent, måske 50 procent og måske skal man endnu længere ned, siger han.

Mange ressourcer på risikoafdækning

Torben M. Andersen forsikrer omvendt, at ATP's investeringer er dækket godt af, så der også er pensionsudbetalinger fra ATP i fremtiden.

- Det er klart, at der bliver løbet en risiko, når man har en investeringsportefølje. Men vi bruger rigtig mange ressourcer på at forstå den risiko, vi har. Uden at blive alt for teknisk så gør vi det på den måde, at vi ser på, hvor meget vi kan tabe, når det går virkelig galt på de finansielle markeder.

- Og i det scenarie kan vi tabe omkring en tredjedel af den buffer, vi har, siger Torben M. Andersen.

Torben M. Andersen er dog åben for at diskutere strategien for ATP's investeringer:

- Jeg mener ikke, vi løber en urimeligt stor risiko. Men vi er åbne for alle de her ting, og vi har ikke en statisk tilgang. Nu har vi besluttet noget på et tidspunkt, og så udvikler verden sig. Det skal vi selvfølgelig forholde os til, siger Torben M. Andersen.

Mens udbetalingerne fra ATP ikke har fulgt med inflationen, så er det samme tilfældet for indbetalingerne, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter.