Professor om Nets-gebyr på 4,32 kroner: 'Det burde koste 25 øre'

Betalingsservice er smart for firmaer, men gebyrer koster kassen for kunderne, siger forsker.

- Det er et problem, fordi de gebyromkostninger, som firmaer har til Nets, hvor skal de komme fra? I den sidste ende kan de kun komme et sted fra, og det er fra os som forbrugere, siger CBS-professor Jan Damsgaard.

Når en fast regning først er tilmeldt, så burde prisen være langt under de 4,32 kroner, som Betalingsservice i dag opkræver for hver eneste betaling via tjenesten.

Sådan lyder vurderingen fra Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering ved CBS.

- Et rimeligt beløb for en betaling vil være omkring 25 øre, siger han.

Og ifølge CBS-professoren er der da heller ikke nogen umiddelbar god forklaring på, hvorfor prisen for at overføre penge gennem Betalingsservice i de seneste 12 år har stået i stampe.

- Det står slet ikke mål med, hvad der er sket af teknologisk udvikling siden da, og jeg tror også, at vi med sikkerhed kan sige, at antallet af betalinger kun er gået én vej, og det er op. Udgifterne må tværtimod være gået ned, siger Jan Damsgaard.

Giver ikke flere rabatter

En rundringning, som DR Nyheder har lavet, viser, at seks af landets største fagforeninger sidste år tilsammen betalte over 45 millioner kroner af medlemmernes penge i gebyr for at få de faglige kontingenter i kassen.

For få uger siden lovede Nets en sænkning af betalingsgebyret til under tre kroner for cirka 140 velgørende organisationer, hvoraf flere havde kritiseret gebyret.

Men Nets har ikke tænkt sig at give flere rabatter på Betalingsservice. Ifølge virksomhedens pressechef, Søren Winge, skal forklaringen på den relativt høje pris findes i, at Nets har udgifter ved tjenesten.

- Det kræver noget løbende udvikling og vedligeholdelse, som giver nogle omkostninger, og det er dem, som vi også ser afspejlet i prisen, siger Søren Winge.

'Oldnordisk' priskoncept

Den forklaring køber Jan Damsgaard imidlertid ikke.

- I dag har vi en monopollignende situation, hvor Nets ikke rigtigt bliver udfordret, fordi de nyder nogle særlige privilegier. Det er eksorbitant dyrt at betale gennem Betalingsservice. Det burde kun koste en fraktion af det, de kræver, siger han.

Ifølge it-professoren så koster det helt sikkert noget for Nets at oprette en aftale om Betalingsservice, men når aftalen først er lagt i systemet og kører måned for måned, så burde virksomheden ikke kunne slippe afsted med at kræve flere kroner for hver regning, der betales gennem tjenesten.

- Når først man har udviklet Nets’ Betalingsservice, så har man ikke nogen særlige udgifter forbundet med at køre endnu en transaktion igennem. Man har tværtimod nogle stordriftsfordele, siger Jan Damsgaard.

Det betaler de seks fagforeninger til Nets:

  • Fagforeningerne 3F, HK, FOA, DJØF, DLF og DSR har tilsammen over 775.000 medlemmer, der betaler via betalingssservice.

  • Medlemmerne af de seks fagforeninger betaler hver over 50 kroner om året til Nets.

  • I 2018 svarede det til over 45 millioner kroner.

Som eksempel nævner han, at Nets også tager yderligere gebyrer for hver linje ekstra tekst på en regning, der sendes til forbrugeren gennem Betalingsservice. Det er ifølge professoren "oldnordisk" at betale for.

- Hvad koster det at sende en ganske kort e-mail sammenlignet med en lidt længere e-mail? Det koster ikke mere. Så der er ikke nogen teknologisk begrundelse for, at det skulle være dyrere at sende en længere tekststreng end en kortere tekststreng, siger Jan Damsgaard.

Dyrest, men smartest for firmaer

I dag kan forbrugere også bruge betalingskort og i nogle tilfælde Mobilepay til at gennemføre faste, månedlige betalinger.

Men ifølge et notat fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen så er Betalingsservice "umiddelbart den dyreste debiteringsløsning i Danmark".

Mere end halvdelen af omkostningerne ved driften af Betalingsservice sendes videre til landets banker, fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i notatet.

Og sammenlignet med andre lande har Nets' produkt en "monopollignende karakter", skriver styrelsen.

- Det er et problem, fordi de gebyromkostninger, som firmaer har til Nets, hvor skal de komme fra? I sidste ende kan de kun komme et sted fra, og det er fra os som forbrugere, siger Jan Damsgaard.

De alternative betalingsløsninger kan heller ikke i nærheden af det samme, som den konto-til-konto-løsning Nets leverer med Betalingsservice, forklarer professoren.

Eksempelvis kan automatiske kortbetalinger give administrativt bøvl, hvis man misser en betaling om husleje eller kontingent, fordi en kunde skifter til et andet kort eller til en anden bank.

Firmaer har også den fordel ved at bruge Betalingsservice, at man som kunde selv løbende skal gå ind og tjekke sine betalinger. Andre tjenester sender typisk en besked, hver gang der trækkes et beløb, forklarer Jan Damsgaard.

- Kunden kan på den måde være tilbøjelig til at skifte leverandør. Så sandsynligheden for, at firmaer modtager deres betaling med andre tjenester end Betalingsservice, er meget mindre, siger han.

Det er ifølge professoren endnu en af grundene til, at organisationer og firmaer holder fast i Betalingsservice til trods for prisen.

Hvis fagforeninger og velgørende organisationer er så trætte af de her i deres øjne meget høje gebyrer, hvorfor skifter de så ikke bare?

- Det kan de også godt. Men så bliver kunderne hver eneste måned mindet om, om de vil betale. Mens at med Betalingsservice er det pakket ned i den oversigt, man får, og det er måske ikke altid, man får kigget på den, siger professor Jan Damsgaard.