Professor om Nordeas nye skattekurs: Ren tilståelsessag

Professor Lars Bo Langsted har svært ved at se andet formål i et skattely end at gemme sin formue for skattemyndighederne.

Nordea har besluttet at afbryde samarbejdet med Mossack Fonseca efter det største læk i historien, de såkaldte #Panamapapers. (Foto: Ints Kalnins © Scanpix)

Mandag aften meddelte Nordea, at al samarbejde med det store advokatfirma i Panama Mossack Fonseca indstilles.

Skandinaviens største bank har ellers haft et tæt samarbejde med firmaet, som specialiserer sig i skattelyløsninger, viser det massive skattelæk, #Panamapapers, hvor Nordea optræder i over 10.000 dokumenter.

Lars Bo Langsted, professor i jura på Aalborg Universitet, kalder Nordeas ageren for en tilståelsessag:

- Nordea har tidligere udtalt, at det ikke var et problem med selskabskonstruktioner i skattelylande. Så jeg synes, det er en underlig meddelelse at komme med nu. At man stopper samarbejdet med det pågældende advokatfirma, som jo ikke har gjort noget ulovligt ifølge Panamas love, siger Lars Bo Langsted.

- Så jeg betragter det som en tilståelsessag. At man i øjeblikket finder ud af, at vi ikke burde have medvirket i det her og ikke vil gøre det fremover, fortsætter han.

Særligt i perioden mellem 2005 og 2009 oprettede Nordea mange selskaber i skattelylande gennem Mossack Fonseca. Omkring 90 Nordea-selskaber er stadig aktive i skattely.

Lars Bo Langsted har svært ved at få øje på andre formål med at oprette et skattely end at gemme sin formue for skattemyndighederne.

- Jeg har svært ved at få øje på et fornuftigt, legalt, legitimt formål med at oprette et selskab gennem Panama. Jeg kan til gengæld sagtens få øje på, hvorfor det er anvendeligt, hvis man vil skjule sine aktiver, siger Lars Bo Langsted.

Ifølge professoren fra Aalborg Universitet er der gode muligheder for at rejse en sag mod bankpersoner og advokater, som bevidst har hjulpet med at unddrage skat, beviserne kan nemlig indgå i de 11,5 millioner dokumenter, som lækket fra Mossack Fonseca omfatter.

- Der skal et helt klart bevis til for, at medarbejderen i banken har kendt til, at konstruktionen har handlet om at undgå skat. Det vil måske fremgå af mailkorrespondancerne, siger Lars Bo Langsted.

Har du kendskab til brug af skattely, så skriv til journalist i DR Søren Larsen, slar@dr.dk.