Stadig flere danske unge vælger universiteterne til.

Men det er alt for dyrt for samfundet at uddanne kandidater, når mange alligevel ender i job, der slet ikke kræver den slags lange uddannelser, lyder det fra professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Han mener, Danmark bruger for mange penge på at "overuddanne" de unge.

- Mange af de job, som folk med en femårig universitetsuddannelse starter med, kræver ikke alle de kompetencer, de har fået. Der kunne tre år have været fint, siger professoren.

I stedet for at lade studerende gå direkte videre til kandidatuddannelsen efter endt bachelor, foreslår Per Nikolaj Bukh, at de bliver skubbet ud på arbejdsmarkedet.

Ifølge ham er det en langt bedre samfundsøkonomisk løsning.

- Det er et samfundsmæssigt problem, at man har udgifter til at uddanne folk i fem år, hvis man egentlig kunne nøjes med tre.

Tilbage med bedre forudsætninger

Professoren ser store fordele i, at studerende prøver kræfter med arbejdsmarkedet tidligt.

Har studerende så senere brug for mere uddannelse end den bachelor, de allerede har læst, kan de vende tilbage med deres erfaring fra arbejdsmarkedet. Og med langt bedre forudsætninger for at lære, påpeger Nikolaj Bukh:

- Det vil gøre det nemmere for universiteterne at uddanne dem, fordi de studerende så har en fornemmelse af, hvad uddannelsen kan bruges til, mens de også har fået mulighed for at finde ud af, om de egentlig vil fortsætte med det fag, de læste på bacheloruddannelsen.

For at få flere til at vælge arbejdsmarkedet til efter bachelor-delen foreslår professoren, at det såkaldte retskrav ændres eller fjernes, så der ikke er direkte adgang til kandidatuddannelser for alle.

Arbejdsmarkedet efterspørger kandidater

Ifølge formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen bruger kandidatuddannede det første job som trædesten ind på arbejdsmarkedet, hvorefter langt de fleste fortsætter i akademiske jobs.

Desuden understreger hun, at forslaget ikke holder, så længe arbejdsmarkedet ikke efterspørger bachelorer.

- Vi hører ikke arbejdsgivere efterspørge bachelorer, selvom en kandidat er dyrere end en bachelor, siger Camilla Gregersen og tilføjer:

- Jeg går ud fra, at arbejdsgivere er interesserede i at hyre de personer, der bedst, billigst og mest effektivt kan løse arbejdsopgaverne. Jeg går ikke ud fra, at arbejdsgivere kaster penge efter dyrere arbejdskraft, hvis de vurderer, at de kan klare sig med en bachelor.

Lille lønspredning betinget af uddannelse

Havde lønforskellen på en bachelor og kandidat været mere markant, er det imidlertid Per Nikolaj Bukhs opfattelse, at flere ville ansætte en bachelor.

- Vi har et gratis uddannelsessystem, som gør, at rigtig mange tager lange uddannelser. Det presser lønnen ned, og derfor er lønspredningen, betinget af folks uddannelsesmæssige baggrund, lille. Så længe lønspredningen er lille, vil mange selvfølgelig foretrække en medarbejder, der har en to år længere uddannelse, siger professoren.

Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv er enig med magisterforeningens formand. Ifølge ham er der ikke er et jobmarked for bachelorer.

Hvis bachelorer var billigere i drift, ville det så ikke være smartere at ansætte dem?

- Vores medlemmer efterspørger kandidater. Det må jo være, fordi det genererer en merværdi, og fordi de er klar til at betale det, den merværdi kræver, fastslår Mads Eriksen.