Da den nuværende regering blev dannet i december sidste år, blev partisammensætningen blandt andet begrundet med de mange kriser, som Danmark stod overfor – heriblandt økonomisk krise.
Siden dengang er inflationen faldet markant, de økonomiske nøgletal er gode, og samtidig er det økonomiske råderum blevet opjusteret flere gange af finansminister Nicolai Wammen (S).
I 2022 lød råderummet frem mod 2030 på 48 milliarder kroner, men det er siden blevet opjusteret til 64 og i går til 68 milliarder kroner.
Men selvom råderummet er blevet større, er det langt fra alle milliarderne, der er frie midler, som Folketinget kan bruge.
Det fortæller professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer.
- En stor del af det nuværende råderum er allerede øremærket til forskellige politiske prioriteringer. Disse milliarder er ikke til forhandling, siger han.
Øremærket til ældre, forsvar og klima
Ifølge en rapport udarbejdet af tænketanken Kraka denne måned er mindst 37 milliarder af råderummet øremærket.
Dermed er mere end halvdelen af det opjusterede råderum allerede sat af til politiske initiativer.
Cirka 21 milliarder af dem vil gå til at imødekomme det demografiske træk.
Det demografiske træk dækker ifølge CEPOS over ændringer i den danske befolkningssammensætning. Vi bliver flere ældre, og de trækker relativt meget på for eksempel sundhedsvæsnet og plejehjem, forklarer tænketanken.
Desuden er omkring 13 milliarder afsat til forsvaret, mens 2,5 milliarder vil gå til den grønne omstilling.
Råderummet skal bruges ansvarligt
Økonomiprofessor Michael Svarer forklarer, at årsagerne til det stigende råderum blandt andet skal findes i afskaffelsen af store bededag. Den ekstra arbejdsdag øger nemlig skatteindtægterne frem mod 2030.
Samtidig har de danske virksomheders høje konkurrenceevne bidraget til højere skatteindtægter end forventet, fortæller han.
Men selvom råderummet er blevet større og større de seneste år, bør politikerne ikke bruge pengene på hvad som helst.
Det er Michael Svarer enig i.
Han forklarede i P1 Morgen, at trods den danske økonomis gode form, skal politikerne stadig være opmærksomme på flere bekymrende økonomiske nøgletal.
- Inflationen og renten er stadig høj. Det er udfordringerne på kort sigt, siger han.
Politikerne bør med finansloven sigte efter det, som Michael Svarer kalder for en "blød landing".
Altså en finanslov, der sikrer, at det høje aktivitetsniveau fastholdes i Danmark, samtidig med at de politiske initiativer ikke puster yderligere til inflationen som skattelettelser eller offentlige byggeprojekter.
Finansloven kan ikke fjerne kriserne
Finansminister Nicolai Wammen (S) fortalte i går, "at de seneste finanslove har handlet meget om at banke inflationen ned".
Og selvom inflationen er lavere end tidligere, vil næste års finanslov stadig være "enormt økonomisk ansvarlig", forklarede finansministeren.
Men den høje inflation i Danmark er meget svær at bekæmpe gennem finansloven, vurderer Michael Svarer.
- Den danske inflation er primært høj på baggrund af ting, der sker uden for Danmarks grænser såsom udlandets høje energi- og fragtpriser.
Derfor er det også udlandet, der skal gøre noget for at ændre på de høje priser, forklarer Michael Svarer.
- I Danmark kan vi påvirke inflationen blandt andet gennem vores finanslov, men effekten af den er ikke kæmpestor, siger han.
Derfor vil finanspolitik, der er mere rundhåndet end vismændene anbefaler, ikke nødvendigvis vælte det økonomiske læs i Danmark, vurderer Michael Svarer.
Regeringen har præsenteret sit finanslovsudspil for 2024. Klik på linket nedenfor, og få et overblik over udspillet: