Rådgivere: Gældsplagede unge har lært af forældrenes forbrugsfest

Der er behov for, at forældre tager langt mere ansvar for deres børns økonomi, inden de ryger i gældsfælden.

Økonomisk rod går i arv. Forældre er derfor nødt til at opdrage deres børn til at få styr på penge, som de opdrager dem med andre egenskaber. (Foto: © Modelfoto, Scanpix)

Du ender ikke bare i RKI-registeret.

Først efter adskillige ubetalte regninger, rykkere og et besøg i Fogedretten kan du blive registreret som dårlig betaler.

Derfor er det også opsigtsvækkende, når 18-årige i så ung en alder får den status.

Ifølge eksperter er der i stigende grad behov for, at forældre langt oftere sætter en stopper for ungernes overforbrug og lærer dem gode økonomiske vaner.

For de dårlige af slagsen stammer oftest fra forældrene, som selv har holdt forbrugsfest, mens ungerne fulgte med på sidelinjen.

- Du skal have brudt adskillige aftaler med kreditorer og fået adskillige rykkere, så der burde være nogle alarmklokker, som havde ringet hos forældrene, siger Frank Papsø, der er direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian, som ejer RKI-registeret.

Har selv holdt forbrugsfest

Andelen af gældsplagede unge i RKI mellem 18-20 år er faldet en smule de senere år, men Frank Papsø mener ikke, det skal være et spørgsmål om, der andelen falder eller ej.

- Det handler om, at vi har fået en dårlig forbrugskultur, siger han.

Forældrene har gjort sig både dårlige og gode erfaringer ved selv at låne penge til for eksempel bolig og bil, og disse erfaringer er de nødt til at give videre til deres børn.

- Forbruget er skruet voldsomt op, fordi man har fået en meget høj overlægger fra de glade 00'ere (før krisen i 2008, red.), men indtægterne er måske ikke det samme. Og når du som forældre ikke sænker dit niveau, smitter det af på børnene, siger Frank Papsø.

Og det synspunkt bliver bakket op af Annette Mathiasen, der er seniorprojektleder hos Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivningen.

- Mange unge er i dag ikke blevet opdraget til, at man skal spare op til sit forbrug. De har lært, at det er okay, at man forbruger, før man har penge på lommen, siger hun.

Fristes af kviklån

De unge mellem 18 år og start 20'erne bliver i høj grad fristet af hurtige og dyre kviklån, forklarer Anette Mathiasen.

- Når vi har en sådan forbrugskultur, så er det nemt at optage dem, fordi de unge gerne vil have de samme goder som deres omgangskreds, siger hun.

Ender man som 18-årig i RKI, betyder det ofte, at kreditorerne har ventet på, at vedkommende er blevet myndig, så man har kunnet sætte en stopper for gælden. Den kan være startet, allerede mens den unge var 16-17 år.

Tre unge med vildt overforbrug

Ifølge en ny analyse fra Experian er den gennemsnitlige misligholdte gæld for de 18-20-årige i RKI steget med godt 4.000 kroner i forhold til 2012.

Det skyldes ene og alene, at tre unge er røget i registeret med en gæld så stor, at den trækker gennemsnittet op.

Og når disse unge er kommet i RKI, er det netop et eksempel på, at de ikke er blevet stoppet i tide.

- Man kan jo spørge, hvor forældrene har været. Hvem har været med til at godkende de her lån, for de har jo ikke været myndige, siger siger Frank Papsø.

Få styr på lommepengene

I Gældsrådgivningen hos Forbrugerrådet Tænk opfordrer man forældrene til at tale økonomi ind i opdragelsen fra en tidlig alder.

- Man kan jo starte med at lære dem at håndtere lommepengene, så de får en bevidsthed om, at ting koster penge. At de ikke bare får alt serveret, og at der er regninger, som skal betales, siger Annette Mathiasen.

Forældrene bør også hjælpe børnene, når de skal flytte hjemmefra, og de skal have lagt budget og tale med banken om at optage et lån og sikre, at de ikke tager de dyre og ubetalelige lån.

Statistikken fra RKI viser nemlig, at når de unge først er havnet i registeret, er det svært at komme ud igen.