Ramt af post-sommerferie-stress? Her er psykologens gode råd til dig og din leder

Perioden efter sommerferie er højsæson for stress-sygemeldinger, viser tal fra pensionsselskabet PFA.

Stress kan ramme alle, mener erhvervspsykolog Erik Bagger. Men der er ifølge ham en række måder, hvorpå du og din leder kan forsøge at undgå alvorlige stress-sygemeldinger. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I denne uge vender et stort antal danskere tilbage til abejdet efter en længere sommerferie. Men det er ikke alle, der bliver ved deres skrivebord.

Overgangen fra at have al tid i verden til igen at skulle hænge i hamsterhjulet kan være hård for mange, og perioden lige efter sommerferien er med årene blevet højsæson for stress-sygemeldinger, viser nye tal fra pensionsselskabet PFA.

Markant flere kunder henvender sig med stress-relaterede problemer til PFA's helbredssikring efter sommerferien.

Således har efterårsmånederne i perioden 2015 til 2018 haft 25 procent flere stress-anmeldelser end årsgennemsnittet.

Forventningen om forventninger presser

Ifølge erhvervspsykolog Erik Bagger, der gennem de sidste 20 år har vejledt virksomheder i Danmark om blandt andet stress, kan en af hovedårsagerne være forventningspres.

Selvom arbejdet slet ikke er gået i gang, kan medarbejderen have en fornemmelse af, at de kommer tilbage til bunker af opgaver, forklarer psykologen:

- Det er egentlig ikke arbejdet, man som sådan bliver stresset af, men mere forventningen om, hvad arbejdspladsen vil forlange af en, når man er tilbage, samtidig med at man måske har en følelse af, at man har tabt rytme og mistet overblikket, mens man var væk.

Giv medarbejdere en blød start

For virksomhedsledere kan det være svært at håndtere stress-relaterede problemer, som kunne opstå efter endt ferie. Erik Bagger påpeger dog, at der findes "en række lette løsninger", der giver medarbejdere en "blød start", når arbejdet skal genoptages.

Dels kan ledere give medarbejdere mulighed for at vende tilbage midt i ugen, og dels kan ledere sørge for, at medarbejderes kalendere ikke er fyldt med møder, hvor de skal præstere, de første dage, siger psykologen.

- Det er godt, hvis medarbejderne får plads til gradvist at danne sig et overblik over arbejdsopgaver og genetablere relationen til kollegaer og samarbejdspartnere. Tal med medarbejdere og få fjernet forestillingerne om, at der ligger arbejdsopgaver, de ikke når.

Prioritér. Og prioritér det vigtigste først

Medarbejdere kan imidlertid også hjælpe sig selv ved at møde veludhvilet op den første dag, gå langsomt til arbejdsopgaverne og prioritere det vigtigste først.

- Det duer ikke at vende tilbage og tænke, at du hellere må give den en skalle og arbejde elleve timer, nu hvor du har været væk så længe. Det er der, man risikerer at gå for hårdt til sagen og presse sig selv til det yderste, siger Erik Bagger og tilføjer:

- Få skabt et overblik over, hvad du skal nå, og sig til chefen, hvis du kan se, at der er noget, som ikke er muligt. Ledere vil hellere have medarbejdere, der udtrykker, at de er i tvivl om, hvorvidt de kan nå en arbejdsopgave, end medarbejdere, der bliver sygemeldt, fordi de ikke nåede det.

Tal om stress på arbejdet

Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere hver dag symptomer på alvorlig stress, mens stadig flere danskere bliver sygemeldt med stress-relaterede lidelser.

- Stress er en tilstand, der kan ende med at blive en pyskisk lidelse, hvis der ikke er nogen, der tager symptomerne alvorligt. Og det er ikke altid, at chefen forstår, at der er stress på spil, siger Erik Bagger og minder om, at stress kan ramme alle.

Han opfordrer folk til at tale om stress på arbejdet, så der kan blive reageret i tide, hvis nogen er på vej mod et kollaps:

- Hvis folk pludselig reagerer anderledes, udviser tegn på koncentrationsbesvær eller undlader at gå med til frokost på arbejdet, kan kan der være tale om begyndende stress, og så er det bare med at flage din tvivl overfor vedkommende. Sådan hjælper man bedst.

Facebook
Twitter