Ransagning i mulig svindelsag: Coronahjælp søgt gennem flere sovende selskaber

Varetægtsfængslet 57-årig, der nægter sig skyldig i bedrageri, har tidligere fået støtte fra Kulturministeriet.

Retsdokumenter, som DR Nyheder har fået adgang til, viser, at politiet to dage før fængslingen fik grønt lys til at ransage mandens bopæl, bil og andet i sagen.

En række selskaber og foreninger er omdrejningspunktet i en mulig bedragerisag mod en 57-årig mand fra København.

Fredag i sidste uge blev manden

varetægtsfængslet
, mistænkt for at have svindlet med støtteordningen for lønkompensation.

DR
Nyheders gennemgang af sagen viser, at flere af de selskaber og foreninger, som støtten blev søgt på vegne af,
tilsyneladende
har haft
begrænset
eller slet ingen aktivitet de seneste år.

Retsdokumenter, som

DR
Nyheder har fået adgang til, viser, at politiet to dage før fængslingen fik grønt lys til at ransage mandens bopæl, bil og andet i sagen.

Samtidig er varetægtsfængslingen af manden i denne uge blevet stadfæstet, fortæller

forsvarsadvokat
i sagen Henrik Stagetorn.

- Min klient blev

varetægtsfængslet
i 25 dage af Københavns Byret. Kendelsen blev påkæret, og Østre Landsret har så i tirsdags stadfæstet kendelsen, sådan at varetægtsfængslingen står ved magt.

- Han nægter sig skyldig, siger Henrik Stagetorn.

Har tidligere fået kulturstøtte

Den 57-årige blev anholdt af politiet fredag i sidste uge. Et af forholdene i sagen er ifølge politiet sket, efter at strafniveauet for

svindel
med hjælpepakker er blevet forhøjet til det firedobbelte.

Anholdelsen er sket efter en politianmeldelse fra Erhvervsstyrelsen og er en af i alt 20 politianmeldelser om

svindel
med den statslige støtteordning.

- Den 57-årige har indsendt flere ansøgninger om

kompensation
til 17 medarbejdere i fem forskellige selskaber og foreninger. Han nåede aldrig at få udbetalt penge, men er sigtet for at have givet
urigtige
oplysninger for at få støtte fra hjælpepakkerne, lød det i en
pressemeddelelse
fra
Bagmandspolitiet
(SØIK) i sidste uge.

Foreninger er ifølge Erhvervsstyrelsen omfattet af ordningen om lønkompensation, hvis de har et

cvr-nummer
og ikke er institutioner, der modtager offentlige
tilskud
, som udgør mere end halvdelen af deres driftsudgifter.

En gennemgang af oplysninger fra styrelsen viser dog, at et af selskaberne i sagen også tidligere på året har modtaget kulturstøtte for mere end en halv million kroner.

DR
Nyheder har spurgt Kulturministeriet om støtten. Men ministeriet har lige nu ingen kommentarer, oplyser en presserådgiver i en mail.

Forsvarsadvokat
Henrik Stagetorn ønsker ikke at kommentere, om kulturstøtten også er omfattet af politiets efterforskning.

Firedoblede straffe

I alt har den

varetægtsfængslede
57-årige – ifølge
Bagmandspolitiet
uretmæssigt
forsøgt at få udbetalt lønkompensation på 1,25 millioner kroner. Ifølge sigtelsen er det sket ved at have givet
urigtige
eller
vildledende
oplysninger.

Der var lukkede døre ved

grundlovsforhøret
og navneforbud i sagen, og
Bagmandspolitiet
ønsker derfor ikke at stille op til et interview.

- Der er tale om en verserende straffesag med en igangværende efterforskning, og derfor har SØIK ikke yderligere kommentarer, skriver

Bagmandspolitiet
til
DR
Nyheder.

Hjælpepakken med lønkompensation betyder, at kriseramte virksomheder kan få betalt en del af lønnen til ansatte, der ellers ville være i risiko for at blive fyret. De ansatte skal sendes hjem og må ikke arbejde, mens de modtager hjælp fra staten.

Mere end 33.000 virksomheder har ifølge de seneste tal fra Erhvervsstyrelsen fået godkendt ansøgninger om lønkompensation, og samlet set er der udbetalt mere end otte milliarder kroner gennem ordningen.

Frygten fra blandt andre revisorer har dog været, at ordningen kan misbruges. Det kan eksempelvis ske, hvis selskaber alligevel sætter ansatte på lønkompensation i arbejde, selvom de ikke må.

Udover de 20 politianmeldelser om

svindel
med hjælpepakker, som politiet efterforsker lige nu, har en række
fagforeninger
fortalt, at de modtager
henvendelser
fra medlemmer, der fortæller, at de har mistanke om 
svindel
.

- Vi har hørt om tilfælde, hvor der

tilsyneladende
skulle være krævet lønkompensation for flere timer end medarbejderens arbejdsplan, sagde Per Tønnesen, der er sektorformand for 
HK
Handel i sidste uge til
DR
Nyheder.

Både

HK
Handel og
fagforeningen
Prosa har sendt flere af disse sager videre til Erhvervsstyrelsen.

Ifølge et notat fra Justitsministeriet kan en virksomhedsejer, der via

vildledende
oplysninger
uretmæssigt
får udbetalt støtte på en million kroner, straffes med fængsel i fire år som konsekvens af de
skærpede
strafbestemmelser.

Hvis sagen mod den 57-årige

varetægtsfængslede
ender med en domfældelse, risikerer han i værste fald en ubetinget fængselsstraf på flere år.

Ifølge

forsvarsadvokat
Henrik Stagetorn er sagen den første af sin art under de
skærpede
straffe.

- Bliver min klient fundet skyldig, så har dommeren mulighed for at forhøje straffen indtil det firedobbelte, men det må vi tage, hvis det kommer dertil, siger han.

Hvad er lønkompensation?

  • Fyringstruede danskere kan få betalt en del af deres løn af staten gennem hjælpepakken om lønkompensation.

  • Lønkompensation betyder, at de ansatte bliver sendt hjem med fuld løn, fordi deres arbejdsplads er i alvorlige problemer.

  • Staten betaler 75 procent af de ansattes løn eller op til 30.000 kr. Virksomheden betaler den resterende løn. Medarbejderne bidrager selv ved at bruge fem dages ferie under hjemsendelsen.

  • Virksomhederne kan få lønkompensation, hvis de står over for at skulle fyre mindst 30 procent af de ansatte eller mere end 50 medarbejdere.

  • Virksomheden forpligter sig til ikke at fyre ansatte, der får lønkompensation.

  • Lønkompensationsaftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening DA og fagbevægelsens hovedorganisation FH, og løber frem til 8. juli.

Facebook
Twitter