Rapport: Danmarks konkurrenceevne er i frit fald

På få år har Danmarks internationale konkurrenceevne taget et styrtdyk fra nr. 3 til nr. 12 blandt 144 lande.

Det halter med Danmarks internationale konkurrenceevne. (Foto: DR Magasinet PENGE © DR Magasinet PENGE)

Danske virksomheder får stadig sværere ved at klare sig i konkurrencen med andre lande.

Organisationen World Economic Forums laver hvert år en liste over, hvor konkurrencedygtige landene er målt på en række faktorer - alt fra sund og uddannelse til bankvæsen og teknologi.

Faktisk er Danmarks konkurrenceevne i frit fald, lyder det fra Teknologisk Institut, som står for den danske del af rapporten.

I år er rapporten ikke så behagelig læsning for Danmark. Siden 2008 er vi faldet fra en tredjeplads ranglisten, som tæller 144 lande, til en 12. plads i 2012/2013.

Finland er på tredjepladsen

De tre mest konkurrencedygtige lande er Schweiz, Singapore og Finland.

Rapporten fremhæver, at den danske konkurrencedygtighed styrkes af en stærk teknologisk parathed og en af verdens mest fleksible arbejdsstyrker.

Til gengæld trækker uddannelse og sundhed ned. På den teknologiske parathed er Danmark nr.. 3 i verden.

På sundhedsområdet hæfter rapporten sig ved, at arbejdsstyrkers manglende sundhed: Levealderen for kort og folk passer ikke nok på sig selv.

Kan ikke forklares med krisen

World Economic Forums danske partner er Teknologis institut, og rapporten bekymrer centerchef for analyse og Erhverv, Hanne Shapiro.

- Vi er i frit fald, og det kan ikke bare forklares med krisen, for i 2010 var krisen i fuld gang, siger Hanne Shapiro til DR Nyheder.

Det går godt med den teknologiske parathed, her ligger Danmark på en tredjeplads. Men når det gælder uddannelse ligger Danmark på en 29. plads. Folkeskolen er ikke god nok, og på de højere uddannelser er vi ikke tilstrækkelig skarpe på matematik og naturvidenskab.

Hanne Shapiro hæfter sig især ved, at Danmark ikke er god til at tiltrække udenlandske investeringer til innovation. Her er Danmark nr.. 52.

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Hvis Danmarks konkurrencedygtighed skal styrkes, skal der handles her og nu, siger Hanne Shapiro:

- Vi skal styrke samarbejdet med førende internationale virksomheder og forskningsmiljøer. Vi skal sikre, at den innovationsstrategi, som er ved at blive udarbejdet for hele uddannelsessystemet, bliver implementeret.

- Og vil skal holde fast i den danske arbejdsmarkedsmodel. Den er afgørende for, at vi løbende kan komme til at omstille os. Det er nødvendigt, siger Hanne Shapiro.

FacebookTwitter