Hvis du vælger at læse enten dansk, engelsk, historie eller filosofi, så skal du være klar over, at du på sigt risikerer at snyde dig selv økonomisk.

Sådan lyder én af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, som sætter fokus på de økonomiske effekter af uddannelse.

Det fortæller Jan Rose Skaksen, der er forskningschef hos Rockwool Fonden.

- Dem, der har taget en humanistisk uddannelse, går glip af 29 procent i løn i forhold til dem, som har taget en erhvervsøkonomisk uddannelse, siger han.

Sammenligner dansk med erhvervsøkonomi

I analysen har forskerne sammenlignet kandidater fra de fire humanistiske studieretninger med fagene erhvervsøkonomi og erhvervsøkonomi kombineret med henholdsvis jura, filosofi og datalogi.

Og forskernes konklusion er klar: 10 år efter en humanist er begyndt på sin uddannelse, har personen godt 100.000 kroner mindre i indkomst om året, end hvis der stod cand.merc. på eksamensbeviset.

- Forskellen er der, fordi man på arbejdsmarkedet vil betale mere for en person med den ene type uddannelse. Og forskellen hverken forsvinder eller bliver mindre, når man bliver ældre, siger Jan Rose Skaksen.

Samfundet kan score milliard

Også på samfundssiden er der penge at hente ved at uddanne flere til især tekniske fag, mener forskerne fra Rockwool Fonden.

I undersøgelsen ser de derfor også på, hvad effekten ville være, hvis 10.000 af dem, der har en lang videregående uddannelse inden for et humanistisk fag, i stedet havde uddannet sig til ingeniører.

Ifølge Jan Rose Skaksen ville det tænkte eksempel betyde et ekstrabidrag til det danske BNP på omkring en milliard kroner om året.

- Når vi ser på det rent økonomiske afkast, så er der et større afkast ved ingeniører, end der er ved humanister, siger han.

Handler ikke kun om penge

Men hos Danske Studerendes Fællesråd ryster man på hovedet af analysen.

Forkvinde Sana Mahin Doost er uenig i Rockwool Fondens konklusion, som, hun mener, i for høj grad opfordrer de unge til at vælge med pengepungen frem for med hjertet.

- Hvis det er 10.000 ulykkelige ingeniører, som hader deres job, så kommer de ikke til at tjene en milliard kroner ind. Samfundet kommer i stedet til at betale for alverdens hjælp til dem, siger hun.

Ifølge Sana Mahin Doost glemmer forskerne dermed at tage højde for, at det er mennesker og ikke robotter, de har med at gøre.

- Jeg vil opfordre Rockwool Fonden til også at overveje, hvad deres analyse rent faktisk betyder for de mennesker, som er humanister og uddanner sig inden for de her fag, siger hun.

Danske Studerendes Fællesråd ser med bekymring på, hvad de opfatter som en tendens til, at de studerendes værdi i stigende grad måles i kroner og øre.

Der er ifølge Sana Mahin Doost meget mere værdi at komme efter, hvis man ser på, hvad en humanist også bidrager med.

- Dybest set er den her analyse et udtryk for, at vi lever i en tid, hvor vi konstant skal underminere humanisters bidrag. Og det er altså dem, der skal løse de store dilemmaer i fremtiden, siger hun.