Rapport: Energibidrag på to milliarder spildes væk

Et usynligt gebyr på danskernes energiregninger går til energiprojekter, der alligevel ville være lavet, lyder kritik.

To milliarder kroner forventes indbetalingerne til den såkaldte Energispareordning at løbe op på i år. (Foto: Helge Røjle © DR)

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.

Men når danskerne løbende betaler deres el-, gas- varme- og olieregninger, betales der samtidig et usynligt gebyr, som skal gå til energispareprojekter hos private boligejere og virksomheder. Usynligt, fordi det ikke kan ses på regningen.

To milliarder kroner forventes indbetalingerne til den såkaldte Energispareordning at løbe op i i år.

FAKTA Seks hurtige om ESO
  1. ESO står for Energispareordning.

  2. Ordningen trådte i kraft i 2006 og er en aftale mellem Klima- og Energiministeriet og landets el-, gas-, varme- og olieselskaber.

  3. Formålet med ordningen er at nedbringe CO2-udledningen, så man kan nå fælles EU-mål, og den forpligter blandt andet energiselskaberne til årligt at gennemføre en vis mængde energibesparelser.

  4. Besparelserne sker ved, at energiselskaberne hvert år sikrer, at der gennemføres såkaldte energiprojekter, hvor husejere for eksempel energioptimerer deres hus, eller virksomheder foretager energisparende tiltag i deres ejendomme.

  5. Energiprojekterne kan både virksomheder og private søge støtte til, og støtten kommer fra netop ESO-afgiften, som energiselskaberne kræver ind på danskernes energiregninger. Ofte er det dog kun en meget lille del af det samlede beløb, støtten kan dække.

  6. I år forventes der, at blive indkrævet ESO for cirka to milliarder kroner. Det er to en halv gange så mange penge, som for eksempel håndværkerfradraget koster.

Men langt de fleste af pengene gør ingen verdens nytte, lyder det fra energibranchen.

- Det her er en ordning, der er ude af kontrol. Den er blevet alt for dyr og koster energiforbrugerne alt for mange penge. Det er en høj grad af tilfældigheder, der afgør, hvad pengene bliver brugt til, siger Kim Mortensen, som er direktør hos Dansk Fjernvarme.

8 ud af 10 ville have optimeret alligevel

Samme konklusion kommer fra revisionsfirmaet Deloitte, som i marts evaluerede energispareindsatsen på bestilling fra Energistyrelsen.

Godt nok konkluderer de samlet set, at ”energispareindsatsen er en velfungerende ordning”, men de har også en lang række kritikpunkter.

Blandt andet fremgår det, at 80 procent af alle de private energiprojekter, der får tilskud fra energispareordningen, ville være gennemført alligevel. Tilskud eller ej.

Rapporten viser desuden, at 77 procent af de to milliarder går til virksomheder, mens kun 23 procent bruges på projekter hjemme hos hr. og fru Danmark, som jo ellers har lagt pengepung til puljen.

Guleroden er spist på forhånd

Og det er stik imod hensigten med energispareordningen, påpeger Frode Hvelplund, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Det er indlysende, at det ikke er særlig smart at sætte en gulerod foran nogen, som næsten allerede har spist den. Ordningen handler jo om at få nye projekter gennemført, siger han.

Professoren mener, at tiden er løbet fra ordningen, som har fungeret i ni år:

- Tidligere har man syntes, at ordningen gav positive resultater, fordi man kunne høste lavthængende frugter. Men den tid er forbi. Nu er incitamentet til at energioptimere for lille, og det kræver et andet system, siger han.

Virksomheder tromler over boligejere

Skal man for eksempel have nyt tag på huset, og det koster 150.000 kroner, kan man kun få et tilskud på 3.000 – 4.000 kroner, siger professoren.

Ydermere tjener energiselskaberne mere på at støtte et energiprojekt i en virksomhed, og netop derfor ender en stor del af de to energimilliarder her.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt mener, at der er store fordele ved Energispareordningen, men der er også noget, der skal kigges på.

- For mig er det helt afgørende, at vi sikrer, at vi når de mål, vi skal med hensyn til energibesparelser. Omvendt er det også helt afgørende, at pengene anvendes så effektivt som overhovedet muligt, siger han.

Konkurrenceforvridende ordning

Thomas Byskov, som er ledningsmester på Lemvig varmeværk, mener, at ordningen er konkurrenceforvridende.

Han ærgrer sig over, at energiselskaberne kun må bruge besparelser hos private boligejere og virksomheder, og ikke der, hvor pengene umiddelbart batter mest:

- Vi render jo rundt i røven på hinanden for at finde de her besparelser. Hvis vi bare måtte bruge pengene på en varmepumpe. Det ville give megawatt, siger han.

Også Dansk Fjernvarme mener, at deres forbrugeres bidrag til at spare på energien kunne batte langt mere, hvis selskaberne måtte bestemme, hvilke projekter de vil investere de grønne milliarder i.

1. januar udløber den nuværende aftale, og derfor forhandler Klima- og Energiministeriet i disse uger om ordningens fremtid.