Rapport kritiserer Finanstilsynet

76 gange i løbet af 1990'erne begik Finanstilsynet fejl. Det vurderer et ekspertudvalg, som har kulegravet Finanstilsynets rolle under finanskrisen i 1990'erne. 34 af fejlene giver anledning til en løftet pegefinger, mens seks fejl karakteriseres som alvorlige.

Det kan godt være, at der skulle handles hurtigt, når danskefinansielle virksomheder var i krise i 1990'erne, men det gik altsåfor hurtigt i lidt for mange af tilfældene.

Det konkluderer et ekspertudvalg, som de seneste fem år hargennemgået mere end 500.000 siders materiale om finanskrisen i1990'erne, skriver Berlingske Tidende.

I perioden kom 133 finanshuse i krise, og mange gange skulle derforhandles i de sene nattetimer, så der var en løsning klar tilnæste morgen.

Derfor er der, trods de løftede pegefingre, også generel ros tilFinanstilsynet for deres styring af finanskrisen, hvor 99finanshuse måtte lade livet ved at lade sig opsluge, fusionereeller slet og ret gå konkurs.

Kritiserer samarbejde med Danske Bank

Kritikken rammer især samarbejdet med den daværende direktør forFinanstilsynet, Eigil Mølgaard, og hans samarbejde med DanskeBank.

Danske Bank var dengang den finansielle supermagt i Danmark, ogdermed var banken central i spillet om redning af nødlidendekoncerner som Baltica og Hafnia.

Det gav banken en stærk forhandlingssituation i forhold tilFinanstilsynet, og ekspertudvalget mener, at tilsynet i fleretilfælde lod sig presse af Danske Bank til at bøje af iforhandlingerne om eksempelvis Hafnia.

Ekspertgruppen har lavet en rapport på 5.000 sider, men den erikke offentlig tilgængelig. Det bliver til gengæld en rapport på1.000 sider, og for almindeligt interesserede vil der blive lavetet sammendrag på 80 sider, som sandsynligvis bliver offentliggjorti løbet af nogle dage, skriver Berlingske Tidende.

Reglerne er ændret

Finanstilsynets regler for forhandling om kriseramte økonomiskevirksomheder er siden blevet rettet.

I dag skal Finanstilsynet have dikteret et forhandlingsmandag afErhvervs- og Økonomiministeriet hver gang en finansvirksomhedkommer i krise.

Det er imidlertid ikke en optimal løsning, mener flerebankdirektører.

Formanden for Lokale Pengeinstitutter, direktør Jakob Leth fraSparekassen Kronjylland anfører, at en kriseramt bank, der nemt kanreddes med forholdsvis små midler, risikerer at krakke på grund afbureaukrati og langsommelig sagsbehandling.

Facebook
Twitter