Rapport: Kursus på job kan give lønhop på 1.000 kr. om måneden

Især ufaglærte får lønstigninger, når de tager på kursus, viser ny rapport. Alligevel kommer færre og færre danskere på et AMU-kursus.

Mejeri-virksomheden Arla sender mange medarbejdere på kursus. Her er den kontante gevinst, når de ufaglærte ansatte bliver efteruddannet til at blive faglærte. (Foto: Arla © Arla)

For mange danskere kan det aflæses direkte på lønsedlen, når de har været på kursus på de såkaldte AMU-centre.

Faglærte tjener op mod 400 kroner mere om måneden, mens danskere med ufaglært job i gennemsnit tjener mellem 500 og 1.000 mere, når de har været på visse AMU-kurser. Sådan lyder den kontante konklusion i en ny rapport fra forskningsinstituttet KORA.

Rapporten viser også, at et AMU-kursus, der er målrettet medarbejderen og virksomheden, giver højere jobsikkerhed. Det skyldes, at ansatte med de rette kurser kan bidrage til at hæve produktiviteten. Og dermed er mere sikker på at beholde sit job.

- Den udvikling bliver i høj grad båret af medarbejderne, men det kræver de har kompetencerne på plads, forklarer Hanne Shapiro, der er innovationschef på Teknologisk Institut.

Færre på kursus

Hanne Shapiro og flere eksperter peger på, at der i fremtiden bliver brug for endnu mere efteruddannelse.

Alligevel kommer stadig færre danskere på kursus på AMU-centrene, som laver kursus især målrettet faglærte og ufaglærte. På fem år er antallet af kursister faldet på 37 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Der bliver færre faglærte og ufaglærte på arbejdsmarkedet, påpeger eksperten.

Men det er kun en mindre del af forklaringen. En anden forklaring er, at der er skåret i de offentlig tilskud til virksomheder, når de sender ansatte på kursus.

- Og det ved vi, har betydning for især de små- og mellemstore virksomheder, siger hun.

Samtidig viser flere undersøgelser, at mange medarbejdere ikke selv mener, de har behov for at komme på kurser. Ligesom der i nogle virksomheder er en skepsis hos ledelsen.

Minister varsler reform

Senere i dag modtager regeringen en rapport fra en ekspertgruppe, der har kulegravet efteruddannelse i Danmark.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ærgerlig over, at færre medarbejdere kommer på AMU-kursus.

- Der skal være flere, som finder relevante kurser, for dem der finder guldet, de får en gevinst i deres arbejdsliv, forklarer undervisningsministeren.

Hun varsler nu en reform, så flere danskere i fremtiden får efteruddannelse. Reformen skal forhandles på plads i samarbejde med fagbevægelsen og arbejdsgivernes organisationer i et trepartssamarbejde.

Første møde er før sommerferien. Og arbejdet skal være færdig til efteråret.

- Udviklingen er problematisk. Og det skyldes formentlig, at alt for mange virksomheder og medarbejdere ikke oplever, at AMU-kurserne er relevante for dem. At udbuddet af kurser ikke forandrer sig i takt med de krav, der er på arbejdsmarkedet. Vi har simpelthen et system, der ikke følger godt nok med tiden, siger Merete Riisager.

Men er det så ikke også fordi, at I fra politiske side har forsømt det her AMU-system? - Der er i hvert fald i høj grad behov for, at vi får det støvet af og gentænkt. Og det skal vi også gøre i forbindelse med en trepartsforhandling, lyder det fra undervisningsministeren.

Skoler vil luge ud

Direktør for AMU-centrene Lars Kunov erkender, at AMU-centrene kan blive bedre til at luge ud i omfanget af kurser, der ikke er relevante for virksomhederne.

Men han mener, at det især er politikerne, der er skyld i faldet af kursister. For tilskuddet som virksomheder får, når de sender ansatte på kursus, er blevet beskåret.

- Vi har set et massivt fald, siden man i 2010 satte godtgørelsen til virksomhederne ned. Det er ikke noget tilfælde, at nedgangen begyndte på netop det tidspunkt, mener Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, som AMU-centrene hører under.