Realkreditinstitutter skovler milliarder ind: Så meget er din bidragssats steget

Bidragsstigninger har gået hånd i hånd med stigende overskud i realkreditten.

I april blev der slået ny rekord, da realkreditinstitutternes privatkunder betalte 1,1 milliard kroner i bidragssatser. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

2.700 milliarder kroner.

Så mange penge har de danske husholdninger og virksomheder lån for hos realkreditinstitutterne.

Så når institutterne tager bare en mikroskopisk procentdel af lånene, bliver det hurtigt til enorme beløb for dem.

Alene sidste år tjente realkreditinstitutterne 18 milliarder kroner på de såkaldte bidragssatser, som er det gebyr, de opkræver for at administrere lånene. Et beløb, som er steget voldsomt de seneste år.

Særligt fire institutter sidder tungt på markedet for realkreditlån: Realkredit Danmark, Jyske Realkredit, Nykredit og Nordea Kredit.

Ud over Nykredit er alle datterselskaber af store banker, som de seneste år har scoret store gevinster på at skrue på gebyrskruen for de danske boliglån.

Der er nemlig slet ikke konkurrence nok på markedet, har blandt andet Konkurrencerådet slået fast. Derfor kan realkreditinstitutterne frit skrue op for gebyrerne, uden kunderne flygter væk.

- Der er en række problemer med realkreditmarkedet, som gør, at der er meget lidt konkurrence på markedet. Der er nogle mekanismer, som gør, at gebyrerne bare vil gå op og op, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Realkreditinstitutternes brancheorganisation har svaret skriftligt på en række spørgsmål fra DR. Læs dem her.

Milliardoverskud og stigende bidragssatser

DR Nyheder har sammenlagt stigningerne i de såkaldte bidragssatser, som er gebyret, instituttet tager for at administrere et lån, med realkreditinstitutternes overskud de seneste ti år.

Her fremgår det, at realkreditinstitutternes milliardoverskud går hånd i hånd med stigningerne i bidragssatserne:

- Det understreger jo bare, at institutterne har et forklaringsproblem. Bankerne har været pressede, men så er det klart, at de kaster sig over et realkreditten, hvor der er masser af betalingskraft og et helt frit spil, siger Morten Bruun Pedersen.

Her var Totalkredit og Jyske Realkredit på anklagebænken for at have sat bidragssatserne markant op og dermed bryde låneaftalerne med deres kunder.

Men Højesteret afviste, at bidragssatserne skulle nedsættes, fordi aftaleloven ikke skal tages bogstaveligt, når det gælder realkreditsektoren. Derfor tabte boligejerne sagen:

- Den her dom gør det kun værre for boligejerne. For nu er der reelt ikke noget, der forhindrer realkreditsektoren i at skrue op for gebyrerne, siger Morten Bruun Pedersen.

Konkurrenceproblemer

Konkurrencerådet peger i sin rapport på en række problemer, som ifølge rådet kraftigt svækker konkurrencen på markedet for realkreditlån.

Blandt andet er det en bekostelig affære at indfri et lån og skifte til et andet institut. Det medvirker til, at kun omkring to procent af danskerne hvert år skifter realkreditinstitut, påpeger rådet.

Samlet set medvirker den dårlige konkurrence til, at bidragsstigningerne siden 2011 er gået kraftigt i vejret. Langt mere end institutternes omkostninger har været til at drive en forretning.

- Stigningen i bidragssatserne og gebyrer kan ikke tilskrives stigende driftsomkostninger. Der lader til at være forholdsvis store forskelle på realkreditinstitutternes driftsomkostningsniveau, og disse forskelle er forholdsvis vedvarende over tid, uden at institutternes markedsandele er ændret i særligt omfang, skriver Konkurrencerådet i sin rapport, som udkom i 2017.

Siden der i 2016 for alvor blev sat fokus på bidragssatserne, er de dog stagneret på omkring 0,9 procent af lånet, viser tal fra Nationalbanken.

I stedet er det nu andre gebyrer til at optage lån, som er steget kraftigt.

Fra 2016 til 2018 steg gebyrerne for at optage et lån med knap 16 procent hos de fire realkreditinstitutter. Det fremgår af en analyse fra Konkurrencestyrelsen, som udkom i februar.

- Jeg synes grundlæggende, at det er helt galt. Det giver ikke nogen mening. Der er nogle, der udnytter, at der er boligejere, som ikke kan gøre andet end at optage et realkreditlån, siger Christian Garrelts. Han er boligejer og føler sig snydt, efter hans institut, Totalkredit, har hævet bidragssatsen på hans F1-lån med 3.800 kroner om året svarende til en stigning på 25 procent.

- Du skal forestille dig, at der sidder en direktør, som overvejer, om prisen skal ned eller op. Hvis prisen går ned, får han ikke flere kunder, fordi det er så dyrt at skifte institut. Så det bliver meget dyrt i forhold til, når direktøren sætter prisen, fordi det ikke betyder, at kunderne forlader instituttet.

- Så tendensen og pilen peger underliggende på prisstigninger, siger Morten Bruun Pedersen.

Polstringsargumentet

Realkreditinstitutterne har primært hævet gebyrerne med henvisning til krav fra myndighederne.

Blandt andet gør den såkaldte tilsynsdiamant, at institutterne ikke må have for mange kunder på afdragsfrie og kortfristede lån. Derfor er bidragssatserne for disse lån steget voldsomt.

Samtidig har polstringskrav fra den magtfulde Basel-komité medvirket til, at institutterne har hævet bidragssatserne.

Skruen har dog lige fået en tand for meget, skriver Konkurrencerådet:

- De allerede vedtagne regulatoriske kapitalkrav for de fire store realkreditinstitutter er samlet set ikke strammere, end de var i 2006/2007.

Samtidig har institutterne de senere år udloddet for milliarder af kroner til sine ejere, og dermed forsvinder meget af polstringen ud af hænderne på selskaberne.

- Hvis de siger, de sparer pengene op, så mener jeg, det er misvisende, at de udbetaler så mange penge til deres aktionærer, siger Morten Bruun Pedersen.

Facebook
Twitter