Realkreditten forklarer: Derfor er gebyrerne på dit boliglån på himmelflugt

Det er krav fra ind- og udland, som gør det nødvendigt at hæve gebyrerne, forklarer direktør.

Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, svarer på spørgsmål om stigende gebyrer. (Foto: Niclas Jessen © niclasjessen.com)

På ti år har realkreditinstitutterne fordoblet indtjeningen på bidragssatserne, som er gebyret, institutterne tager for at administrere lån til danske boligejere.

Fra 9 til 18 milliarder kroner.

En kraftigt stigning, som skaber vrede i mangt et hjem, som det seneste årti har kunnet se, hvordan gebyrerne bare er gået op og op.

For ikke nok med, at bidragssatserne er steget. Det samme er de øvrige gebyrer på realkreditlånene. En analyse fra Konkurrencestyrelsen dokumenterede således tidligere i år, at gebyret for at optage et lån er steget med 16 procent på to år.

DR Nyheder har stillet skriftlige spørgsmål til banker og realkreditinstitutters brancheorganisation, Finans Danmark, hvor Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, svarer.

På relativt få år er den gennemsnitlige bidragssats stort set fordoblet. Hvorfor?

- Realkredit­institutterne har været udsat for øgede kapitalomkostninger som følge af omfattende regulering. Egenkapitalen i realkreditinstitutterne er altså steget markant, og den kapital skal forrentes løbende.

- Der er også indført en lang række andre krav end kapitalkrav siden krisen, som betyder øgede omkostninger. Det drejer sig for eksempel om skærpede likviditetskrav, gældsbuffer, bidrag til afviklingsfond, compliance- og rapporteringskrav mv.

- Hertil har der også været et politisk ønske om at få danskerne til at vælge mere sikre boliglån, som bidragsstigningerne på de risikable lån har bidraget til.

Hvorfor sender bankerne og realkreditinstitutterne så store udbytter ud til aktionærerne, når de henviser til, at gebyrstigningerne skyldes polstring?

- Selve udbyttepolitikken er et anliggende for institutterne. Men det er klart, at dem, der stiller kapital til rådighed for institutterne, skal aflønnes.

Handler ikke bare om at tjene penge

Vi har set, at realkreditinstitutterne har forbedret deres overskud markant, samtidig med at de har øget indtjeningen på bidragssatserne. Har det ikke en sammenhæng?

- Indtjeningen påvirkes af mange forhold, blandt andet de positive konjunkturer, der har smittet af på danskernes lånelyst og realkreditinstitutternes tab. Derudover kan man konkret se, at indtjeningen på bidragssatserne er faldet det seneste år trods stigende udlån. Det skyldes blandt andet danske boligejeres skift mod mere sikre lån med lavere bidragssats.

Handler det her ikke bare om at tjene penge på de danske boligejere?

- Nej. Boligejerne i Danmark får realkreditlån, der er billigere og mere forbrugervenlige end i andre lande.

Det ser ud til, at realkreditinstitutterne er blevet velpolstrede efter nogle gode år. Så er det ikke på tide at sænke gebyrerne på boliglånene igen?

- Institutterne har løbende omkostninger til deres kapital, som giver dem nogle udgifter, og der er mere på vej, blandt andet kapitalgulve fra Basel.

Efter flere års fokus på bidragssatserne kan vi se, at listepriserne er stagneret. Til gengæld er gebyrerne for låneoptagelse steget 16 procent på to år. Hvorfor er det, at gebyrerne på realkreditområdet hele tiden skal stige?

- Stigningen på 16 procent gælder alene listepriserne på gebyrer. I samme periode, hvor listepriserne er steget med 16 procent, er der givet mange rabatter og kampagnepriser til nye kunder ved lånoptagelse.

Facebook
Twitter