Regeringen lovede løsning for nedslidte ældre: Kun en femtedel har fået hjælp

Nye tal afslører, at politisk løsning for nedslidte ikke virker efter planen. Hovedmanden bag efterlønsreformen opfordrer politikerne til at lave loven om.

Den ordning, som skal være plan B for nedslidte danskere, der har fået udskudt deres efterløn og pension, virker ikke som lovet.

Da et politisk flertal i 2011 vedtog efterlønsreformen, forklarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at ”vi ønsker jo altså at lave en ordning, der gør, at folk, hvis de er slidt ned, kan komme på seniorførtidspension.”

Men selvom regeringen stillede i udsigt, at 1.780 danskere hvert år skulle få tildelt den såkaldte seniorførtidspension, har færre end 300 danskere om året fået tildelt seniorførtidspension siden 2014. Det viser en ny opgørelse, som DR Nyheder har fået aktindsigt i hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I alt har 1.441 danskere på fem år fået seniorførtidspension, og det er færre end 20 procent af det antal, som Finansministeriet stillede i udsigt, viser et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

- Tallene taler deres tydelige sprog. Der er væsentlig færre på seniorførtidspension, end man havde regnet med, understreger Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet.

Anette efter 50 år: Det gør ondt

Lige nu fylder debatten om pensionsalder Christiansborg. Og seniorførtidspension bliver af flere partier set som en løsning for nedslidte danskere, der ikke kan arbejde, indtil de kan gå på folkepension.

Ordningen giver en indtægt på op mod 18.600 kroner om måneden før skat. Men kravene til at få den tildelt er de samme som til den almindelige førtidspension. Og de krav er blevet skærpet.

- Det bliver et problem for dem, der har det svært ved at gå på arbejde, fordi de er fysisk eller psykisk nedslidte, forklarer Torben M. Andersen.

Anette Friis har arbejdet 50 år. Hun har været syerske i 23 år, arbejdet på vindmøllefabrik og de seneste år været ansat i hjemmeplejen. Men for et år siden fik hun slidgigt.

Anette Friis (tv) til tjek på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning for slidgigt. Hun er en af de få der har fået tildelt seniorførtidspension. (© DR Nyheder.)

- Det gør ondt, og jeg føler mig meget slidt. Det er jeg ked af, for jeg havde drømt om, at jeg skulle arbejde, til jeg blev 70. Men sådan gik det desværre ikke, fortæller Anette Friis.

Som 63-årig har Anette Friis stadig fire år til folkepension. Hun havde aldrig hørt om seniorførtidspension, men fik hjælp af sin fagforening FOA til at søge den.

- Selvfølgelig var jeg ked af at komme ud af arbejdsmarkedet. Men så kom jeg i tanker om, at efter 50 år, så har jeg også gjort min pligt, siger Anette Friis.

Arkitekten bag: Lav reglerne om

Men kravene til at få seniorførtidspension er blevet for skrappe, siger professor Torben M. Andersen. Han var som formand for Velfærdskommissionen arkitekten bag de senere reformer af pension og efterløn. Og han opfordrer nu politikerne til at lave loven om.

- I lyset af den udvikling, vi ser, vil det jo være oplagt at revurdere ordningen og revurdere de kriterier, som er i ordningen, så det er skruet sammen på en hensigtsmæssig måde, mener han.

Et afgørende krav til dem, som søger om seniorførtidspension, er, at man skal være så nedslidt, at man ikke vil kunne tage et fleksjob.

Men i dag er det muligt at få tildelt fleksjob for bare en enkelt time om ugen. Det vedtog et bredt politisk flertal i 2012 i en reform af førtidspension og fleksjob.

Så i praksis skal man kunne dokumentere, at man er for nedslidt til at kunne arbejde i fleksjob bare en time om ugen for at få seniorførtidspension.

Og for mange er det derfor svært at opfylde kravet om at have tabt hele sin arbejdsevne, forklarer professoren.

Troels Lund: Vi skal undersøge det nærmere

Når flere ældre har fået udskudt deres efterløn og pension, og altså ikke bliver samlet op af seniorførtidspension, ender de andre steder i systemet.

De seneste fem år er antallet af ældre over 60 år på sygedagpenge og på den lavere ydelse kaldet resurseforløb steget markant. Ligesom flere ældre har fået tildelt fleksjob. Der findes ikke tal for, hvor mange ældre der er faldet udenfor systemet og ikke har nogen indtægt.

Den nye opgørelse viser, at 90 procent af de ældre, der søger om seniorførtidspension, får det tildelt, og kun 10 procent får afslag. Det kunne pege på, at det også er et problem, at folk ikke kender til ordningen, vurderer Torben M. Andersen.

- Det tyder på, at kriterierne er for skrappe, og at mange simpelthen ikke kender til ordningen, og derfor bliver den ikke brugt så meget, som man havde regnet med, forklarer professoren.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil nu undersøge, hvorfor ordningen med seniorførtidspension ikke virker som lovet. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger til DR Nyheder, at der er brug for at skabe en større synlighed omkring ordningen.

- Vi kan konstatere, at der ikke er særlig mange, der kender eller benytter ordningen. Så der er brug for at lave en større oplysningsindsats - både over for de mennesker, der er nedslidte, men også over for landets kommuner, siger Troels Lund Poulsen.

Beskæftigelsesministeren forklarer også, at han sammen med Folketingets partier nu vil drøfte, hvordan flere nedslidte kan få gavn af ordningen.

- Hvis man er nedslidt, så skal man ikke pines og plages til at være på det danske arbejdsmarked. Så skal man have en mulighed for at stå af. Det er nu engang dét, der kendetegner et velfærdssamfund, siger Troels Lund Poulsen og tilføjer:

- Der er brug for at se på hele ordningen. Dels skal vi se på, om kommunerne bruger den, som de skal, og så skal vi også se på hvilke kriterier, der ligger til grund for ordningen, som blev blev besluttet for mange år siden.