Regeringen: Skattelettelser for otte milliarder finansierer sig selv

Regeringen bruger 15 milliarder kroner på at give skattelettelser for 23 milliarder kroner.

Fire ministre ledt an af finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede i dag et skatteudspil til en værdi af 23 milliarder kroner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det kommer til at koste statskassen 15 milliarder kroner at dele skattelettelser ud for 23 milliarder kroner.

Det fremgik af dagens pressemøde, hvor fire ministre fra VLAK-regeringen præsenterede et markant skatteudspil, der på sigt årligt pumper 23 milliarder kroner ud i hænderne på danskerne.

Grunden til, at en tredjedel af skattelettelsen er selvfinansieret, er de positive effekter af skatteudspillet, lyder det fra regeringen.

Men den beregning er behæftet med stor usikkerhed og kan lave et stort hul i planen, mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Hovedparten af de otte milliarder kommer fra såkaldte dynamiske effekter, som blandt andet består i, at vi som følge af skattelettelsen forventes at arbejde flere timer. Sådanne effekter er imidlertid forbundet med stor usikkerhed, siger Erik Bjørsted.

Risikerer større regning end ventet

Han kritiserer særligt, at effekterne allerede på det tidlige stadie af reformen indregnes som en del af finansieringen.

- Forskning peger på, at der på kort sigt ikke er dynamiske effekter af skattelettelser. Derfor risikerer man, at regningen bliver større end ventet, siger Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den udlægning er Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, dog ikke enig i:

- Min vurdering er, at Finansministeriets vurdering af adfærdseffekter og tilbageløb på otte milliarder kroner er fornuftig. Finansministeriet er generelt meget forsigtige, når de indregner adfærdseffekter af lavere skat, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Stor effekt ved at fjerne jobloft

Blandt andet ved at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget forventer økonomer, som DR Nyheder har talt med, at lønmodtagere vil give den en ekstra skalle på arbejdsmarkedet.

- Jeg mener, at de skønnede dynamiske effekter bestemt er realistiske. Der er for eksempel en meget stor effekt ved at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, så mange flere af arbejdsmarkedets kernetropper får en øget gevinst ved en ekstra indsats, siger Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri.

Fjernelsen af loftet og det nye jobfradrag forventes at sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 procentpoint for personer med en indkomst over 569.400 kroner - og med 7,7 procentpoint for personer med indkomster mellem 174.000 kroner og 232.400 kroner.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, vurderer, at regeringens brug af de dynamiske effekter er inden for skiven, men han pointerer, at de er behæftet med stor usikkerhed:

- Det er efter min mening i orden at medtage dynamiske effekter i finansieringen, men det er klart, at effekterne er usikre.

- Det kan derfor vise sig, at forslaget er underfinansieret, hvilket ville være uhensigtsmæssigt i den nuværende situation. Hvis det er tilfældet, bliver vurderingerne af effekten på beskæftigelsen og BNP også svagere end antaget, og overophedningsrisikoen større, siger han.

Eftersyn af regnemaskine

Lige før sommerferien vedtog et flertal uden om regeringen, at Finansministeriets regnemaskine skal til eftersyn, så den for fremtiden sender mere retvisende prognoser ud til politikere og befolkning.

Der er særligt rejst kritik af, at regnemodellerne medtager dynamiske effekter af skattelettelser men ikke af offentlige investeringer.

- De selvfinansierende adfærdseffekter af reformudspillet vil der naturligvis altid være en del debat om. Jeg mener dog ikke, at regeringens udspil virker helt forkert, men den præcise effekt er naturligvis usikker, siger Jes Pedersen, cheføkonom i Handelsbanken.

Det var i første omgang Det Økonomiske Råd også kaldet vismændene, som i maj kritiserede Finansministeriet for en skævhed i beregningerne, når det kun er effekterne af skattelettelser, som tages med i modellerne.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk