Regeringen vil lade danskerne betale høje energiregninger på afdrag

Statsministeren lover også yderligere initiativer oven på rekordstore prisstigninger.

Mette Frederiksen ved et tidligere pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet. Arkivfoto, (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Regeringen er klar med yderligere hjælp til de danskere, der er presset på grund af de høje energipriser.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.

- Vi vil i dag fremlægge et forslag om at lægge et loft over de energiregninger, som danskerne skal betale til vinter, siger hun.

Konkret vil regeringen foreslå følgende:

- Hvis prisen på el, gas eller fjernvarme kommer over den pris, der var i efteråret sidste år, så kan man udskyde den resterende betaling og afdrage den over tid. Det betyder, at man får vished over, hvad regningen bliver, siger Mette Frederiksen, der også vil arbejde på, at det skal gælde virksomheder.

Det vil altså sige, at hvis en familie denne vinter står til at bruge 2.000 kroner mere om måneden - for eksempel kan den samlede regning stige til 4.000 kroner - så kan de nøjes med at betale de 2.000 kroner denne vinter.

De resterende 2.000 kroner om måneden kan de så afdrage til staten de kommende år.

En frivillig model

Grundlaget for forslaget af en eksplosion i energipriserne, og ifølge statsministeren ser mange ind i ekstraregninger på flere tusinde kroner den kommende vinter.

- Vi forstår fuldstændigt, at mange danskere er meget bekymrede nu, og vi deler den bekymring en til en, siger statsminister Mette Frederiksen.

- Vi kan ikke bare se på, at der er danskere, der ikke kan betale deres regninger, lyder det fra statsministeren, der også lover yderligere initiativer den kommende tid til at afdæmpe effekterne af de tårnhøje priser.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger på pressemødet, at han håber, at energiloftet kan træde i kraft hurtigst muligt. Konkret skal loftet være gældende et år.

Han fortæller, at de lægger op til en frivillig ordning.

- Staten stiller penge til rådighed hos energiselskabet, så man skal gå til sit eget selskab for at få indefrysningen på plads, siger Simon Kollerup.

Regeringen foreslår, at danskerne har fem år til at afdrage lånet. Der vil være en beskeden rente på omkring to procent, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Skræktal: Sådan ser den regning ud til at blive

Frygten for de tårnhøje energipriser er ikke grebet ud af den blå luft.

DR Nyheder har tidligere fået udregninger fra Danske Bank og Nykredit, der begge tegner et yderst dystert billede af energiregningerne denne vinte. Og det gælder især de danskere, der varmer deres hjem op med naturgas.

Ifølge Danske Banks forbrugerøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen, så kan den samlede gasregning i fyringssæsonen - fra 1. oktober til 30. april næste år - nemlig ende med at blive næsten fire gange så høj for en gennemsnitsfamilie.

- Det her kræver store besparelser i mange familier, først og fremmest på varmeforbruget, men også på andre områder, sagde hun i går til Børsen om tallene.

Det vil altså sige, at en familie - der i regneeksemplet forbruger knap 1.500 kubikmeter gas i løbet af vinteren - skal finde næsten 4.000 kroner om måneden, hvis radiatorerne skal køre på samme blus, som de gjorde for to år siden.

Altså en samlet ekstraregning på astronomiske 27.000 kroner.

Men alle andre danskere kan også se frem til et energismæk. Nykredit har regnet sig frem til, at elregningen det næste år vil blive mere end fordoblet sammenlignet med 2021.

En familie med to voksne og to børn bruger cirka 4.000 kilowattimer om året. Det betød, at de skulle have knap 10.000 kroner op ad lommen i 2021.

Den regning står til at blive mere end fordoblet over det næste år, viser cheføkonom Palle Sørensens tal.

Flere eksempler på inflationshjælp

Det var ventet, at regeringen ville komme hårdt trængte danskere til hjælp oven på de markante prisstigninger. Konkret er inflationen - altså stigningen i priserne - på 8,9 procent i august.

Det vil altså sige, at en varer, der kostede 100 kroner i august 2021 gennemsnitligt koster 108,9 kroner nu. Det er den højeste inflation siden 1983.

Men når man taler om forbrugerpriserne på el og gas, så er der tale om meget mere voldsomme stigninger. Særligt naturgaspriserne er stukket af og er mere end tredoblet på et år, viser de seneste inflationstal.

I sit finanslovsudspil for 2023 lægger regeringen også op til at afsætte to milliarder kroner i "inflationshjælp" til næste år.

Derudover er der blandt andet taget en række andre initiativer

For nylig blev det vedtaget, at private udlejere, der normalt kan lade huslejen stige i takt med inflationen, ikke må hæve huslejen mere end fire procent om året de kommende to år. Der var ellers lagt op til huslejestigninger på op til ni procent fra nytår for nogle lejere.

Et flertal i Folketinget har også haft checkhæftet oppe, og 400.000 danskere har fået udbetalt 6000 kroner i varmecheck.

Pengene er udbetalt til danskere, der varmer deres hjem op med naturgas eller får fjernvarme fra et selskab, hvor priserne er steget voldsomt.

Et krav for at modtage checken har dog også været, at husstanden havde en indtægt under et vist niveau i 2020.

Og endelig vil et engangsbeløb på 5000 kroner i to rater blive udbetalt til de pensionister, der i forvejen modtager ældrecheck.

Første rate ventes udbetalt i slutningen af september, mens den næste kommer i starten af 2023.