Regeringen vil standse sygeplejerskekonflikt og varsler indgreb

Sygeplejerskerne skal ikke have en større lønstigning end andre grupper i det offentlige, mener regeringen.

(Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Den mere end to måneder lange sygeplejerske-konflikt kan snart være slut.

Det er konklusionen, efter at alle Folketingets partier her til aften har været til møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Her har ministeren meddelt, at regeringen vil gribe ind ved at lave et lovforslag, som vil afslutte strejken.

Det bekræfter Jacob Mark, der er gruppeformand for SF, og De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.

- Regeringen har fremlagt, at endnu flere behandlinger kommer til at blive udskudt. Så vi bakker op om det her regeringsindgreb, der kommer nu, siger hun.

Det planlagte indgreb betyder, at det i så fald vil være politikerne, der bestemmer, hvor meget sygeplejerskerne skal have i løn over de næste tre år.

Radikale Venstre vil stemme for et lovindgreb, mens SF vil stemme i mod.

- Der er brug for at få afsluttet den her konflikt, men der er også brug for lige løn. Derfor stemmer vi nej til forslaget, siger Jacob Mark.

Enhedslisten: 'Det er uansvarligt'

Konkret vil regeringen lægge op til, at sygeplejerskerne skal have 5,52 procent mere i løn. Samtidigt skal der nedsættes en komité, der skal se på lønningerne i det offentlige, forklarer Jacob Mark fra SF.

Dermed bestemmer regeringen, at sygeplejerskerne skal have en overenskomst, som de ellers har stemt nej til med et stort flertal tilbage i juni. Her vendte to ud af tre af de sygeplejersker, der var gået til stemmeurnerne, nemlig tommelfingeren nedad.

Den nye overenskomst vil - hvis den bliver stemt politisk igennem - betyde, at sygeplejerskerne får det samme i lønstigning som andre grupper på det offentlige arbejdsmarked - såsom pædagoger og lærere.

Enhedslisten bakker derfor heller ikke op om regeringens indgreb i konflikten, siger partiets politiske ordfører Mai Villadsen.

- Det er et kæmpe problem, at så mange mennesker har fået udskudt deres behandling i ugevis. Derfor har vi råbt Mette Frederiksen op gang på gang.

- Nu kommer de så med et indgreb, hvor der ikke er en krone. Det, synes jeg, er uansvarligt, siger Mai Villadsen.

Også Dansk Folkeparti har tænkt sig at stemme imod lovindgrebet, men også imod at det skal hastebehandles i Folketinget.

Det oplyser partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, til Ritzau.

Minister lagde pres på

Udmeldingen fra regeringen her til aften kommer, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere i dag opfordrede parterne - Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner - til at få enderne til at mødes og lave en aftale, der kunne afslutte strejken.

- Jeg blander mig ikke (i konflikten, red.), men jeg har ansvaret for sundhedsvæsenet og for at lægge oplysningerne åbent frem.

- Så jeg vil komme med en kraftig appel til parterne om at finde en løsning, sagde han til Ritzau.

Ministerens bekymring kom samtidig med, at hans egen styrelse offentliggjorde en vurdering af konfliktens konsekvenser for patienter med behov for en planlagt operation.

- Det nuværende behandlingsefterslæb for planlagte operationer vurderes at udgøre cirka 35.500 udskudte operationer, og antallet forventes at stige væsentligt i de kommende uger, skriver Sundhedsstyrelsen.

Konflikten har ifølge styrelsen medført en pukkel i sundhedsvæsnet, som vil tage op til to år at få afviklet.

Vurderingen tager dog forbehold for, at dele af de udskudte, planlagte operationer kan blive udført på et af landets privathospitaler.

Har udvidet konflikten flere gange

Sygeplejerskerne har strejket siden 19. juni, hvor knap 5.000 nedlagde arbejdet. Siden hen har Dansk Sygeplejeråd udvidet konflikten flere gange.

Under strejken er flere end 60.000 behandlinger og operationer blevet udskudt.

Konflikten brød ud, efter at medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd to gange har stemt nej til en ny aftale om en overenskomst for de næste tre år.

Senest vendte de tommelfingeren nedad til en lønstigning på 5,52 procent og et løfte om, at der skulle nedsættes en lønkomité, som skulle undersøge lønningerne på det offentlige arbejdsmarked med fokus på de traditionelle kvindefag såsom pædagoger, sygeplejersker og sosu'er.

Facebook
Twitter