Regningen skrider: Staten bruger en halv milliard på udbytteskandalen i år

Det bliver næsten en kvart milliard dyrere at jagte formodede udbyttesvindlere i år.

Den britiske finansmand Sanjay Shah menes at være hovedmanden i svindlen om refusion af udbytteskat. Han nægter at have gjort noget galt. (Foto: B1 © B1)

Det er særdeles dyrt at jagte de 12,7 milliarder kroner, som den danske statskasse angiveligt er blevet svindlet for i refusion af udbytteskat mellem 2012 og 2015.

Det har der ikke været nogen tvivl om, eftersom de danske skattemyndigheder og deres armé af advokater, jagter formodede udbyttesvindlere i flere lande over hele verden.

Men selv om der hvert år bliver sat flere hundrede millioner kroner af til blandt andet advokatudgifter, så kan regningen skride yderligere, end man afsatte på finansloven.

I et nyt aktstykke, som skatteminister Morten Bødskov (S) har oversendt til Folketingets Finansudvalg, fremgår det, at regningen til 'civilretlige tiltag i udbyttesagen i 2020' forventes at blive på 542 millioner kroner.

Det er næsten en kvart milliard kroner mere, end man satte af på finansloven i år. Sidste år brugte man til sammenligning 19 millioner kroner mindre, end man havde budgetteret med.

- Der forventes aktiviteter, der ikke var identificeret ved afgivelsen af det oprindelige udgiftsskøn, herunder stævningen af yderligere banker end oprindeligt forventet samt stævning af et større dansk advokatkontor, lyder det blandt andet om fordyrelsen, hvor det også fremgår, at beløbet er behæftet med stor usikkerhed.

Her refereres der til et af landets største advokatfirmaet Bech-Bruun. Skattestyrelsen har rejst et krav på mere end en milliard kroner på grund af Bech-Bruun rådgivning af den tyske bank North Channel Bank i 2014 og 2015.

Advokatfirmaet har afvist kravet og benægter, at de har gjort noget galt.

I et skriftligt svar skriver Skattestyrelsen, at de ikke mener, at de skønnede omkostninger er steget i år:

- Den oprindelige bevilling på finansloven 2020 inkluderede imidlertid kun midler til allerede kendte omkostninger, der ville indtræde i 2020. Omkostninger, som Skattestyrelsen alene havde en vis forventning om ville indtræde i 2020, bliver der først indhentet finansiering til i takt med, at omkostningerne materialiserer sig, skriver styrelsen.

Derfor stiger udgifterne i år

  • Der har været fordyrelser af eksisterende kendte aktiviteter, herunder ændrede forudsætninger for retssagsførelsen i en række landespor – f.eks. som følge af væsentligt større modstand i forbindelse med retssagerne end forventet.

  • Der er igangsat en række aktiviteter, der tidligere indgik i udgiftskønnet som potentielle aktiviteter, herunder en udvidelse af kredsen af sagsøgte og øget manuel behandling af betydelige mængder materiale modtaget i løbet af sagsforløbet.

  • Der forventes aktiviteter, der ikke var identificeret ved afgivelsen af det oprindelige udgiftsskøn, herunder stævningen af yderligere banker end oprindeligt forventet samt stævning af et større dansk advokatkontor.

  • En række aktiviteter er blevet forskudt fra 2019 til 2020, herunder forskydninger i retssagsbehandlingen i en række lande samt forsinkelser i frigivelsen af materiale.

Usikkerhed om samlede udgifter

Skattestyrelsen har tidligere fortalt, at den samlede regning til staten, kommer til at ramme cirka 2,4 milliarder kroner frem mod 2027.

Derudover er det forventningen, at det vil lykkedes at indkredse omkring seks milliarder kroner, som staten er blevet snydt for i refusion af udbytteskat.

I aktstykket skriver skatteministeren, at det samlede beløb er forbundet med en stor usikkerhed. Blandt andet har man brugt 865 millioner kroner af 950 millioner kroner, man havde sat af til uforudsete udgifter.

- Dette medfører – sammenholdt med den lange budgetteringshorisont og sagens betydelige kompleksitet – at der er usikkerhed knyttet til det samlede skøn på 2,4 mia. kr, lyder det fra skatteministeren.

I et skriftligt svar slår Skattestyrelsen, at der ikke er tale om, at der anmodes om midler ud over de allerede godkendte 2,4 milliarder kroner.

Opdateret 14.05 med skriftlig citat fra Skattestyrelsen.

Aktier, udbytte og skat

  • Når en virksomhed giver overskud, kan den vælge at udbetale en del af overskuddet til sine ejere, aktionærerne. Dem, der ejer en aktie i virksomheden kan altså - én gang om året, når der er generalforsamling – få en del af overskuddet udbetalt i form af et udbytte.

  • Når aktionærer modtager udbytte, skal de betale skat af det. Det kaldes udbytteskat.

  • I Danmark er satsen for udbytteskat 27 procent. De penge tilbageholdes automatisk af skat.

  • Men Danmark har særlige skatteaftaler med flere lande i verden. Det betyder, at visse selskaber i visse lande har mulighed for at få refunderet den udbytteskat, som skattevæsenet i Danmark har tilbageholdt. Blandt andre små amerikanske pensionskasser har skattefrihed, som betyder, at de ikke skal betale udbytteskat i Danmark.

  • Men ifølge de danske myndigheder har hundredvis af pensionskasser og selskaber fået refunderet udbytteskat, som de slet ikke har betalt. I alt har Skat fra 2012 til 2015 fejlagtigt udbetalt 12,7 milliarder kroner i refusion af udbytteskat.

Skatteministeriet har ikke ønsket at stille op til interview om fordyrelsen, men henviser til Skattestyrelsen.

FacebookTwitter