Rekorddyr vin solgt på dansk auktion

En dansk og en skandinavisk vinsamler blev i dag ejere af de tre dyreste flasker vin solgt nogensinde på auktion i Danmark. Vinene gik for henholdsvis 90.000, 95.000 og 110.000 kroner.

Danmarks dyreste vin blev solgt onsdag for beløb omkring 100.000 kroner.

En dansk og en skandinavisk vinsamler blev i dag ejere af de tre dyreste flasker vin solgt nogensinde på auktion i Danmark, fortæller chefen for vinauktionen hos auktionshuset Bruun Rasmussen, Henrik Christensen. Vinene gik for henholdsvis 90.000, 95.000 og 110.000 kroner.

Den skandinaviske vinentusiast stod bag købet af både en flaske Mouton Rothschild magnum årgang 1945 til 90.000 kroner samt en Petrus magnum 1921 til 110.000 kroner. Den danske samler stod med 95.000 kroner bag det højeste bud for en Lafleur magnum årgang 1947.

Hvis ikke den danske samler sælger sin kostbare vin videre til en anden samler, er der ifølge Henrik Christensen en god chance for, at vinen på et tidspunkt bliver trukket op.

- Der bliver holdt smagninger af den kaliber i Danmark, siger han.

Facebook
Twitter