Rekordmange direktører får karantæne

På bare et år er antallet af selskabsledere i konkurskarantæne fordoblet til 1800. Antallet overrasker eksperter.

Flere personer havner i karantæneregisteret, efter at deres virksomhed er gået konkurs.

I løbet af 2017 satte antallet af selskabsledere som for eksempel direktører og bestyrelsesmedlemmer i konkurskarantæne en kedelig rekord.

Konkurskarantæneregisteret er der, hvor man havner, hvis man ifølge retten har handlet groft uforsvarligt som leder af et konkursramt selskab.

Ifølge tal, som Erhvervsstyrelsen har trukket til P1 Orientering, står der i dag 1832 selskabsledere i konkurskarantæneregistret. For et år siden, den 31. december 2016, stod der 898 ledere i registret. Det er en fordobling på bare et år.

Den store vækst i antallet overrasker Sven Petersen, der er erhvervsjuridisk chef i Dansk Erhverv.

- Det er et overraskende højt tal - nok tre gange så højt, som vi regnede med for fire år siden, da reglerne trådte i kraft, så det er da noget, vi bliver nødt til at se på, siger Sven Petersen.

Meget til at få karantæne

Også Lars Lindencrone Petersen, der er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun og tidligere formand for Konkursrådet, er overrasket over rekorden.

- Der skal ganske meget til for at pålægge folk karantæne, og derfor kan det jo også overraske, at der faktisk er så mange, som bliver pålagt karantæne - det må jeg nok sige, siger han.

Det høje antal af konkurskarantæner i 2017 er også meget højere end forventet.

Da politikerne med to socialdemokratiske justitsministre i front vedtog loven om konkurskarantæne i 2013, regnede de med, at der ville komme 150-250 nye konkurskarantæner årligt. I 2017 er antallet af nye karantæner altså omtrent fire gange så højt.

Typisk selskaber med begrænset ansvar

Ifølge Lars Lindencrone Petersen kaster de nye og uventet mange konkurskarantæner et nyt lys over et problem, hvis omfang man ikke var klar over, da man indførte reglerne for bare fire år siden.

Han siger, at det navnligt er hos selskaber med begrænset ansvar, altså typisk anpartsselskaber og iværksætterselskaber, at man skal finde dem, der driver deres virksomhed i strid med de normer, som samfundet har stillet op.

- Når der er flere - langt flere - der bliver pålagt karantæne, end man havde forventet, så må man vel bare sige: Ja, det er et udtryk for, at man simpelthen ikke havde den indsigt i omfanget af problemerne, som vi har fået, igennem at reglerne om konkurskarantæne nu har eksisteret i efterhånden en længere periode, siger han.

Dømt på tyndt grundlag?

Sven Petersen fra Dansk Erhverv mener dog, at der er brug for en nærmere analyse af, om reglerne om konkurskarantæne rammer plet, eller om de er for skrappe:

- Måske bliver de (selskabslederne i karantæne, red.) dømt på et for tyndt grundlag, eller også må vi konstatere, at reglerne bare rammer rigtigt, og der virkelig er behov for at blive ryddet op derude.

Direktør i landsbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, der var justitsminister, da loven om konkurskarantæne trådte i kraft 1. januar 2014, har ikke haft lyst til at medvirke i et interview. Hun henviser til Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Det samme gør Morten Bødskov, der var justitsminister før Karen Hækkerup, og som stod i spidsen for, at loven faktisk blev gennemført. Det har ikke været muligt at få et interview med socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Konkurskarantæne

  • En selskabsleder kan idømmes konkurskarantæne, hvis retten finder, at han eller hun har handlet groft uforsvarligt som leder af et konkursramt selskab.
  • Karantænen varer typisk i 3 år. I denne periode kan den tidligere selskabsleder ikke deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
  • Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft 1. januar 2014 og blev vedtaget bredt i Folketinget. Kun Liberal Alliance stemte imod.
  • I dag står 1832 personer i det såkaldte konkurskarantæneregister.
  • Konkurskarantæneregistret er lukket for offentligheden.
  • En aktindsigt, som P1 Orientering har fået fra Domstolsstyrelsen, viser, at det frem til juni 2017 havde kostet knapt 44 millioner kroner at føre sagerne om konkurskarantæne.
  • Kilder: ft.dk, Sø & Handelsretten, Domstolsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen