Det var et brev af den mere kedelige slags, Brian Fabricius fik fra sin bank forleden.

Renten på hans andelsboliglån tager nemlig et stabilt nøk op. Helt præcist 1,25 procentpoint - en rentestigning, der vil gøre det omkring 800 kroner dyrere at bo i hans lejlighed hver måned.

Og Brian Fabricius er langt fra den eneste bankkunde, der har åbnet post fra banken med et suk den seneste tid.

I disse uger varsler bankerne nemlig prisstigninger på blandt andet boliglån, forbrugslån og kassekreditter.

Prisstigningerne kommer i en tid, hvor udgifterne til dagligvarer, el og varme også er røget i vejret, og det kan mærkes, siger Brian Fabricius, som også er næstformand i Andelsboligernes Fællesrepræsentation. Han udtaler sig ikke på vegne af foreningen, understreger han.

Brian Fabricius gik med sin kæreste med planer om at købe en større lejlighed, hvor der kunne være plads til måske at få et barn, men de planer er sat på standby af de stigende renter.

- At renten er steget, betyder jo, at jeg ikke har samme råderum til at købe en større lejlighed, siger han.

De seneste måneder er renterne på forskellige lån i bankerne steget stødt.

Danske Bank har varslet kunderne om stigninger på 1,25 procentpoint fra nytår, mens Nordea allerede har hævet renten med 0,75 procentpoint.

Bankerne reagerer på Nationalbanken

Virksomheden Mybanker sammenligner bankernes tilbud for forskellige kunder, og i selskabets data ser man tydeligt de generelle tendenser.

Bankernes gennemsnitlige rentesats på boliglån i de tilbud, der bliver givet hos Mybanker, er steget fra 3,96 procent i april til 5 procent her i november.

For andelslån er renten i samme periode i gennemsnit gået fra 2,87 procent i april til 3,82 procent i november.

Mybanker har beregnet, at et lån på 200.000, som stiger med ét procentpoint, bliver cirka 1300 kroner dyrere om året.

Årsagen er, at Nationalbanken - ligesom centralbanker i hele verden - har hævet renten for at forsøge at dæmme op for den stigende inflation.

Det forklarer Niels Arne Dam, der er cheføkonom i Finans Danmark.

- De danske banker følger Nationalbanken, der har sat renten voldsomt op som et modsvar mod den meget høje inflation, vi har, siger han.

Og udviklingen kan blive en dyr fornøjelse for forbrugerne. Det gælder især dem, der har mange forskellige lån, fortæller Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

- Det ser ret stramt ud. Hvis du både har billån, huslån og forbrugslån, så er det virkelig noget, der rammer hårdt ind i en privatøkonomi, der i forvejen er hårdt spændt for hos rigtig mange mennesker i dag, siger han.

Hvis rentestigningen er en alvorlig udfordring for privatøkonomien, kan man prøve at forhandle med banken om i stedet at få en længere løbetid på sine lån, så man betaler det samme eller en mindre stigning hver måned, men i længere tid.

- Så slår det ikke så hårdt igennem i ens privatøkonomi lige her og nu, hvor vi har alle de her prisstigninger, siger Morten Bruun Pedersen.

Bilforhandler: 'Den fede luksus' nedprioriteres

Ikke kun ejere af en andelslejlighed som Brian Fabricius mærker til prisstigningerne. Også hvis man vil have sig en ny bil, kan det blive en dyrere fornøjelse.

Den gennemsnitlige rente på billån er steget med 0,6 procentpoint siden april, og det mærker man også hos bilforhandleren Aunsbjerg ved Kolding.

- De kunder, der kommer ind i butikken, er blevet mere velovervejede med deres køb, siger direktør Alex Aunsbjerg.

Hvor nogle kunder måske sidste år ville have erhvervet det, Alex Aunsbjerg kalder en luksusbil til omkring 450.000 kroner, så vælger flere en lidt billigere model, der stadig opfylder deres behov.

Og det er både de stigende renter på billån og de generelle prisstigninger på varer og energi, der spiller ind, oplever Alex Aunsbjerg.

- De går mere efter need to have - hvad der kan dække deres behov - fremfor den fede luksus, man kunne tænke sig, siger han.

Bankskifte kan være en god idé for nogle

Selvom det er et bredt udsnit af banker, der hæver renten i øjeblikket, kan det variere, præcist hvor meget og hvornår rentestigningen indtræffer.

Derfor kan det for nogle være en idé at skifte bank, mener Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

- Man skal være opmærksom på, at der er andre banker end den, man er i lige nu. Vi ved, at mange folk kan få noget ud af at skifte bank, siger han.

Hvis man indhenter tilbud fra andre banker, kan det samtidig bruges til at presse den bank, man er kunde hos, til at give mere favorable vilkår, pointerer han.

Data fra virksomheden Mybanker, som blandt andet tjener penge på at assistere ved bankskifte, viser da også, at de bedste tilbud fra bankerne på eksempelvis andelslån ligger et stykke under det generelle gennemsnit:

Da Brian Fabricius fik sit brev fra banken, begyndte han med det samme at spørge naboerne i andelsforeningen, om de havde fået lignende meldinger.

Det viste sig, at der var en del forskel på, hvor meget renterne er steget hos de forskellige andelshavere, så Brian Fabricius har tænkt sig at få et møde med sin bank.

- Så må jeg se, om jeg kan forhandle med dem, siger han.