Restauranter må åbne på mandag, men retningslinjerne mangler: ’Det er urimeligt’

Forsinkede retningslinjer får Piet Klein til at udskyde åbningen af 15 restauranter.

Allerede torsdag i sidste uge besluttede Mette Frederiksen sammen med de øvrige partiledere, at caféer, restauranter og værtshuse får lov til at åbne som en del af fase to. Statsministeren slog også fast, at det bliver under

restriktioner
.

Men her næsten en uge efter udmeldingen mangler restauranterne stadig

retningslinjer
for, hvordan de får lov til at åbne. Og dét giver frustrerede restauratører.

- Det er rigtig træls og en anelse urimeligt. Det besværliggør vores situation med at blive klar til på mandag. Vi tripper for at komme i gang igen, og det har vi gjort i mange uger, siger Piet Klein, der er administrerende direktør hos restaurantkæden Flammen.

Se Piet Klein fra Restaurant Flammen fortælle, hvad de manglende retningslinjer betyder.

Flammen har allerede selv indført en lang række

tiltag
, som skal mindske smitten. De fjerner menukortene, der i stedet bliver digitale, beder kunderne tage handsker på, når de skal hente mad i buffeten og sætter plexiglas op foran de områder, hvor der skæres kød.

- Men vi mangler at få defineret, hvor mange mennesker vi må være i vores restauranter. Vi mangler at få at vide, hvor lang tid gæsterne må være her. Hvad er den præcise afstand, der skal være mellem bordene? Er det fra bord til bord eller stol til stol, vi skal måle afstanden? Lyder de mange ubesvarede spørgsmål fra Piet Klein.

Se Katia Østergaard fra Horesta forklare den situation, som restauranterne står i lige nu.

Ifølge

Horesta
, der er brancheorganisation for hoteller og restauranter, er Piet Klein langt fra den eneste, der mangler retningslinjerne.

- Hver dag, der går, er kritisk. Det er en rigtig urimelig situation at sætte tusindvis af virksomheder i. De skal have indkøbt varer,

varslet
personale og indrette deres virksomheder efter det, som
myndighederne
siger, der skal til, for at det er sikkert at gå på restaurant fremadrettet, siger Katia Østergaard, der er administrerende direktør i
Horesta
.

I morgen tidlig mødes hun med erhvervsministeren for at tale om netop retningslinjerne, men hvornår de kommer, ved hun ikke.

Udskyder åbning

På Restaurant Flammen har de forsinkede

retningslinjer
fået Piet Klein til at
udskyde
den ellers længe ventede åbning.

- Vi kommer til at gå med livrem og seler. Vi gør os

umage
for at sikre, at vores medarbejdere er klar til åbningen. Som det ser ud lige nu, bliver vi ikke klar til på mandag, siger han.

Den beslutning har han taget på trods af, at det koster virksomheden dyrt at holde lukket. Langt størstedelen af Flammens 700 medarbejdere har været sendt hjem på lønkompensation under nedlukningen.

Selvom Flammen får dækket de fleste af lønudgifterne af staten, koster det stadig virksomheden dyrt at holde lukket.

- For hver dag, der går, mister vi omsætning. Vi taber mellem 3,5 og 4 millioner kroner hver uge. Det er frustrerende. Vi vil bare gerne i gang igen, siger Piet Klein.

Bør I ikke bare være glade for, at I får lov til at åbne?

- Det er vi også. Men jeg har 700 medarbejdere, som står og tripper for at komme i gang igen. De skal alle sammen trænes i den her nye virkelighed, og det tager også tid, siger Piet Klein.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) ønsker ikke at stille op til interview om de kommende

retningslinjer
, men erhvervsministeriet skriver i et skriftligt svar til
DR
Nyheder:

- Ministeriet er meget opmærksom på den store efterspørgsel efter

retningslinjer
til restaurationsbranchen i forhold til genåbningen. Der er en god dialog med erhvervet om retningslinjerne i sektorpartnerskabet, og der arbejdes på højtryk blandt
myndighederne
på disse
retningslinjer
og på at offentliggøre dem i nærmest mulige fremtid, så
branchen
kan komme i gang med en tryg og forsvarlig genåbning.