Ret ryggen og bliv taget alvorligt

Brug dit kropssprog bevidst. I en tid hvor alle løber hurtigere er det vigtigt at kommunikere præcist. Derfor er det altafgørende, at kropssproget underbygger ordene.

Kropssproget er halvdelen af kommunikationen. (Foto: Constantin Kammerer © stock.xchng)

Over halvdelen af det folk opfatter, når der tales, er personens kropssprog. Derfor et det værd at tænke over, hvordan man sidder, hvor man har blikket rettet hen og hvor fast ens håndtryk er.

Kommunikationstrænser Vibeke Arensbak siger i Erhvervsbladet, at kropssproget er forudsætningen for, at kommunikation lykkes. For eksempel er den simpleste måde at udtrykke autoritet go selvtillid på at stå eller sidde med rank ryg.

Vibeke Arensbak oplever en stigende interesse fra erhvervslivet når det gælder brugen af kroppen som kommunikation.

Kommuniker klart

Direktør i NLP Europe Michael Kold mener, at det er ekstremt vigtigt at været præcis i sin kommunikation i en tid hvor alle får mere og mere travlt. Man kan kunne kommunikere klart.

Tidligere skuespiller og nuværende kommunikationscoach Berit Kvorning mener, at det er ligeså vigtigt at holde kroppen i ro, som der er at agere med den.

- For eksempel skal man passe på ikke at sidde og rode med papirerne eller kuglepennen til møder. Hold hænderne i ro, ellers ryger opmærksomheden hods samtalepartneren, siger Berit Kvorning til Erhvervsbladet.

Facebook
Twitter