Revisor, rocker og kontanthjælpsmodtager: Her er tre af de mest opsigtsvækkende sager med coronasvindel

Der er i alt indgivet 436 politianmeldelser om svindel med corona-hjælpepakker.

De seneste tal viser, at samlet er cirka 28 millioner kroner blevet beslaglagt. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Tidligere i artiklen fremgik det, at den 57-årige mand fik udbetalt mere end 1,6 millioner kroner. Det gjorde han ikke, han forsøgte at få det beløb udbetalt, men fik det aldrig udbetalt.

Snart to år med corona har ikke været nemt, og for mange virksomheder har det haft store økonomiske konsekvenser.

Nogle har været nødsaget til at dreje nøglen om, og andre er blevet reddet på stregen ved hjælp af corona-hjælpepakker.

Hjælpepakkerne er en økonomisk hjælp, der skal holde hånden under virksomhederne og sikre, at lønmodtagere kan beholde deres job under pandemien. De første hjælpepakker blev indført i marts 2020.

I hjælpepakkernes levetid er lidt over 50 milliarder kroner blevet udbetalt, og over 400.000 lønmodtagere, selvstændige og virksomheder har fået deres løn eller faste omkostninger delvist betalt af staten.

Men ikke alle har haft rent mel i posen.

SØIK- i daglig tale kaldet bagmandspolitiet - har i alt modtaget 436 politianmeldelser om svindel med hjælpepakker.

Ifølge anmeldelserne er der blevet svindlet eller forsøgt svindlet for over 208 millioner kroner, viser de seneste tal fra SØIK.

Folketinget indførte i foråret 2020, at straffen for svindel med hjælpepakkerne kunne firedobles. Efter 1. januar 2022 er det dog ændret til, at straffen kun kan fordobles.

Vi giver dig her tre af de mest opsigtsvækkende sager, hvor svindlen er blevet afsløret, og de skyldige er blevet idømt lange fængselsstraffe.

Den første dømte

I denne dom skulle en dommer for første gang tage stilling til i en sag om økonomisk kriminalitet, hvordan retten skulle bruge den firedoblede strafskærpelse for corona-relateret kriminalitet. (Foto: Thomas Vestergård Sørensen © DR)

Det er bestemt ikke uden omkostninger at svindle med de statslige hjælpepakker.

En 29-årig varevognsudlejer fra København måtte selv mærke dette på egen krop, da han som den første i Danmark blev dømt for at svindle med corona-hjælpepakkerne.

Manden havde indsendt angsøgninger om lønkompensation for fem ansatte, der ikke var ansat i hans firma.

Den 19. august 2020 blev han dømt et år og seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret for uberettiget at forsøge at få udbetalt 427.500 kroner i lønkompensation til fem ansatte.

Derudover skulle han betale en tillægsbøde på én million kroner.

Dommen blev anket, og da hammeren faldt i landsretten endte det faktisk med en strafskærpelse. Den 29-årige virksomhedsejer blev idømt to år og tre måneders ubetinget fængsel.

Tillægsbøden blev hævet til 1,25 millioner kroner.

Manden erkendte under retssagen, at de fem personer, han havde søgt om kompensation for, ikke var ansat i hans firma.

Revisor og rockere

Revisoren skulle have haft 70.000 kroner af de uberettigede penge. Han har tidligere udtalt, at det ikke var ham, der dikterede procentsatsen. (Foto: Ina Fassbender © Scanpix Denmark)

I den måske mest spektakulære corona-svindelsag blev en 41-årig revisor i februar idømt fire års fængsel og en bøde på lidt over fire millioner kroner.

Anklageren havde forlangt fem års fængsel.

Revisoren erkendte, at han havde udarbejdet ansøgninger for to selskaber, der søgte lønkompensation til 26 ansatte for næsten 1,5 million kroner.

Ifølge Ritzau arbejdede han dog ikke alene, og fire andre blev også sigtet. To af dem har forbindelse til rockermiljøet, hvor en er tidligere medlem af Bandidos.

Revisoren skulle blot have haft 70.000 kroner af det planlagte udbytte.

- Det var nogle andre, som dikterede procentsatsen, udtalte han fra vidneskranken.

Da revisoren blev spurgt til, hvorfor han begav sig ud i den slags svindel, svarede han:

- Det eneste, jeg vil sige, er, at jeg ikke havde noget valg, skrev Ritzau.

Siden hen er alle fire mænd blevet dømt, mens to af dem har anket. Deres sager er endnu ikke endeligt afgjort.

En stor bøde

Svindlen skulle være fordelt på et selskab og fire foreninger. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

I mange af sagerne skyldes svindlen især, at den dømte har fået lønkompensation til ansatte, der ikke har eksisteret.

Og det er også tilfældet i en tredje sag fra København.

En 57-årig mandlig kontanthjælpsmodtager havde brugt falske ansættelseskontrakter og givet vildledende oplysninger om virksomhedens omsætning og aflyste arrangementer.

Han havde søgt lønkompensation til i alt 17 forskellige medarbejdere og forsøgte at få mere end 1,6 millioner kroner udbetalt.

Manden blev idømt tre år og seks måneders fængsel i november sidste år. Derudover skal han betale en bøde på 2,8 millioner kroner, skrev Ritzau.

Han har siden anket, og fængselsstraffen forblev den samme i Østre Landsret. Bøden blev dog hævet til 3,4 millioner kroner.

Efterfølgende har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til, at den 57-årige mand kan få sin sag for Højesteret til marts, oplyser hans forsvarsdavokat, Henrik Stagetorn.

Her vil retten ikke skulle afgøre om manden er skyldig, men udelukkende vurdere by- og landsrettens brug af den skærpede coronaparagraf.