Revser tårnhøje gebyrer hos Nets: Men fagbevægelsens banker får selv en stor bid af kagen

Mere end halvdelen af omkostningerne til Betalingsservice sendes videre til bankerne, fastslår notat.

Hos Lån og Spar Bank står formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i spidsen for bestyrelsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Når en sygeplejerske eller en lærer måned for måned betaler medlemskab af en fagforening med tjenesten Betalingsservice, så går omkring 50 kroner årligt til at betale gebyrer.

Sådan lyder kritikken fra flere af landets største fagforeninger, som vil have betalingsgiganten Nets til at sætte prisen på 4,32 kroner per betaling ned.

Men to banker, der er ejet af selvsamme fagforeninger, får også en bid af kagen. Det bekræfter både Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank over for DR Nyheder.

- Til spørgsmålet om prisen for Betalingsservice har vi ikke nogen konkrete overvejelser om at ændre på vores aftale med Nets, skriver Lån & Spars direktør, John Christiansen, i en skriftlig kommentar.

Får 'over halvdelen'

Når fagforeningernes medlemmer betaler deres kontingent, så er det nemlig ikke kun Nets, der får del i penge fra gebyrerne.

Mere end halvdelen af omkostningerne ved driften af Betalingsservice sendes nemlig videre til bankerne, fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et nyligt notat.

- Denne betaling kan potentielt begrænse bankernes incitamentet til at udvikle eller anvende nye og konkurrerende løsninger, lyder det.

For selv om bankerne i 2014 solgte Nets, så får de stadig penge af Nets for at få Betalingsservice til at fungere.

Det betaler de seks fagforeninger til Nets:

  • Fagforeningerne 3F, HK, FOA, DJØF, DLF og DSR har tilsammen over 775.000 medlemmer, der betaler via Betalingssservice.

  • Medlemmerne af de seks fagforeninger betaler hver over 50 kroner om året til Nets.

  • I 2018 svarede det til over 45 millioner kroner.

Hos Arbejdernes Landsbank er it-direktør Bent Bøjden ikke enig i det resultat, som styrelsen er kommet frem til i notatet. Han siger, at når banken har dækket sine udgifter til Betalingsservice, så er der meget lidt tilbage.

Hvad er jeres indtjening på Betalingsservice?

- Den er marginal. Jeg vil skyde på et sted mellem tre og fem procent, som vi modtager i fortjeneste. Men vi har også nogle omkostninger, vi skal have dækket på vores side af hegnet, og det er vel fair nok, siger Bent Bøjden.

Fagbosser sidder med ved bordet

Hos Lån & Spar står formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i spidsen for bestyrelsen.

Også formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er sammen med en række andre faglige topchefer repræsenteret.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Anders Bondo Christensen og Grete Christensen, men begge henviser til direktionen i Lån & Spar.

Hos Arbejdernes Landsbank står formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard i spidsen for bankens bestyrelse, og en lang række andre repræsentanter for fagforeningerne sidder med ved bordet.

Men fordi det er Nets, der sætter prisen for brugen af Betalingsservice, så er Arbejdernes Landsbank låst på hænder og fødder, siger it-direktør Bent Bøjden.

- Produktet ejes af Nets, og som udgangspunkt har jeg den holdning, at det her er en udfordring, der skal løses i en dialog mellem Nets og deres kunder. Jeg har ingen indflydelse på prissætningen af produktet, siger han.

Men kan I så ikke føre nogle af de penge, I får fra Nets, tilbage til fagforeningerne, hvis jeres ejere føler, de betaler for meget?

- Det kunne man godt vælge, men igen, det er en meget beskeden fortjeneste, vi har på det her produkt, siger it-direktør Bent Bøjden.