Rigmand køber en femtedel af FCK

En dansk rigmand har købt en femtedel af aktierne i Parken Sport & Entertainment, der står bag fodboldholdet F.C. København. Det er uklart om købet skyldes kærlighed til fodbold eller en iskold investering.

- Jeg ved ikke ikke, hvor mange penge han har, men jeg tror helt sikkert, han er milliardær, siger en anonym kilde om den nye FCK-aktionær. (© Lars Rønbøg)

Med et greb i lommen er Steen Larsen blevet storaktionær i Parken Sport & Entertainment. For 197 millioner kroner har rigmanden købt 18,7 procent - næsten en femtedel - af aktierne i selskabet der blandt andet driver fodboldklubben F.C. København.

Steen Larsen er dog ikke meget for kommentere sin investering. Og han har heller ikke tænkt sig at dukke op på det kommende bestyrelsesmøde i Parken Sport & Entertainment. Bestyrelsesformand Flemming Østergaard har da heller ikke tænkt sig at lave om på bestyrelsens sammensætning lige foreløbig.

- Vi kan jo ikke lige pludselig lave om på hverken bestyrelse eller direktion, på grund af, at der er nogen, der køber nogle aktier, siger Flemming Østergaard til Berlingske Tidende.

Facebook
Twitter