Risikerer at svindlere stikker af: Kontrol af 28 milliarder coronakroner er massivt forsinket

Virksomheder kommer i klemme, og svindlere kan sløre deres spor, advarer eksperter. 

I snart et år har Folketinget postet milliarder og atter milliarder af kroner ud til nødlidende danske virksomheder, som har været ramt af coronakrisen. (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

I snart et år har Folketinget postet milliarder og atter milliarder af kroner ud til nødlidende danske virksomheder, uden at det er blevet kontrolleret i bund, om alle havde rent mel i posen.

Det skal efterkontrollen af de 28 milliarder kroner, der hidtil er udbetalt til flere end 100.000 virksomheder og selvstændige, nemlig afdække.

Men den efterkontrol lader vente på sig. For fristen for indberetning fra virksomhederne, som er forudsætningen for kontrollen, er forsinket med et halvt år. Det skyldes især travlhed med at få penge ud til virksomhederne, og at Erhvervsstyrelsen har prioriteret at åbne nye ansøgningsløsninger til nye hjælpepakker. Erhvervsstyrelsen understreger dog i et svar til DR Nyheder, at den vil gå i gang så hurtigt, det er muligt.

Alligevel får den forsinkede efterkontrol alarmklokkerne til at ringe hos danske revisorers brancheorganisation, FSR - danske revisorer.

Forsinkelsen giver nemlig svindlere bedre chancer for at slippe af sted med deres forbrydelse, lyder det fra direktør Charlotte Jepsen.

- Jo længere tid der går fra forbrydelsen, til den opdages, des større er risikoen for ikke at få fat i svindlerne. Det samme gælder muligheden for at få uretmæssigt udbetalte penge tilbage. Sådan er det helt generelt, og det er ikke anderledes her, siger hun.

Og det kan få betydning for en kommende efterforskning og mulighederne for at få eventuelt uretmæssigt udbetalte penge retur, vurderer Charlotte Jepsen.

- Man risikerer, at beviser og dokumentation er forsvundet eller forvansket, og at eventuelle selskaber er lukket, og svindlerne er stukket af med pengene, siger direktøren for de danske revisorer.

Regeringen har tildelt netop revisorerne en vigtig rolle i at sikre, at der ikke sker misbrug med de mange milliarder af kroner i støtte til erhvervslivet.

Derfor har FSR flere gange spurgt sine medlemmer om risikoen for svindel. I den seneste undersøgelse fra august svarede tre ud af ti revisorer, at de i svag eller nogen grad havde oplevet misbrug af støtteordningerne.

546 af 2.379 adspurgte revisorer svarede i undersøgelsen, som er en ikke-repræsentativ analyse.

Forsinket i et halvt år

Den varslede efterkontrol er særlig vigtig, fordi der i foråret blev skruet markant ned for en stor del af kontrollen forud for udbetalingerne af de mange milliarder kroner.

Det skyldes, at pengene skulle ud så hurtigt som muligt til virksomhederne, da mange virksomheder har oplevet den økonomiske coronakrise helt tæt på.

Men nu kan de indberetninger, der er forudsætningen for efterkontrollen, så være forsinkede med et halvt år, blandt andet på grund af en udskudt indberetningsløsning.

I dag kan Erhvervsstyrelsen ikke sige, hvornår denne er klar. Styrelsen skriver i en mail til DR Nyheder, at der ”arbejdes med åbning af slutafregningen, herunder indberetningsløsning.”

Og de tilføjer, at ”ingen virksomheder (eller revisorer) vil skulle gøre noget, før de får direkte besked fra Erhvervsstyrelsen.”

Erhvervsstyrelsen forklarer forsinkelsen med, at der i øjeblikket bruges mange ressourcer på at ”it-understøtte og sagsbehandle ansøgninger om kompensation, så hjælpen kan komme ud til danske virksomheder.”

Under 200 anmeldelser om svindel

Myndighedernes arbejde med at kontrollere udbetalingerne har dog ikke helt ligget på den lade side de seneste 11 måneder.

Ved den seneste opgørelse 1. februar var der indgivet 198 politianmeldelser for mulig svindel med hjælpepakker. Ifølge anmeldelserne skulle de have forsøgt at svindle for lige over 69 millioner kroner.

Antallet af politianmeldelser skal holdes op imod, at der i alt er foretaget lige over 200.000 udbetalinger siden marts sidste år for samlet set cirka 28 milliarder kroner.

Erhvervsstyrelsen har igennem hele perioden fastholdt, at de forventer at politianmelde flere i forbindelse med efterkontrollen.

Der er også faldet flere domme mod coronasvindlerne. Og det har gjort ekstra ondt for de kriminelle, da Folketinget i foråret vedtog, at straffen for at have begået coronarelateret kriminalitet kan firedobles.

Det fik en 41-årig revisor at føle i forrige uge. Han fik fire års ubetinget fængsel og en bøde på 4.485.300 kroner for at have forsøgt at svindle med ordningen for lønkompensation ved på vegne af to selskaber at søge om lønkompensation til 26 ansatte for sammenlagt 1.495.100 kroner.

Rammer tusinder der har fået for meget

Det er dog ikke kun svindlere og andre med mindre ædle motiver, som bør hæfte sig ved udskydelsen af efterkontrol.

Forsinkelsen er nemlig også dårligt nyt for en stor gruppe af virksomheder, som i foråret fik udbetalt for mange penge på grund af en uklarhed i Erhvervsstyrelsens ansøgningssystem.

Det vurderer statsautoriseret revisor og partner i EY Kaj Glochau.

- Nogle virksomheder får en brat opvågning, når de får deres opkrævning. Det kan fuldstændig slå deres likviditetsberedskab i stykker, siger han.

Men hvorfor er det et problem, at efterkontrollen udskydes? Det er vel nærmere en fordel at få lidt ekstra tid til at betale de penge tilbage, man har fået for meget?

- Det er et problem, fordi pinen trækkes ud. Virksomhederne skal jo videre, de skal vide, hvor meget de skylder. Det er jo afgørende nu, hvor der virkelig kommer pres på virksomhedernes likviditet.

- Og dem, der har fejlet i foråret, kommer måske til at fejle igen. Det kunne man have undgået, hvis man tilbage i november havde gjort det, man lovede, nemlig startede slutafregningen på det tidspunkt, siger han.

Ifølge Kaj Glochaus skøn kan det samlet set handle om flere tusinde virksomheder, som har fået udbetalt mellem en halv og to milliarder kroner for meget i lønkompensation på grund af uklarhed i Erhvervsstyrelsens ansøgningssystem. En uklarhed, der først blev ændret i juni.

De penge skal betales tilbage. Og mange virksomheder har måske ikke opdaget fejlen og gør det måske først, når den forsinkede efterkontrol kommer, vurderer han.

Ingen bekymring hos Erhvervsstyrelsen

Modsat de danske revisorer er Erhvervsstyrelsen ikke bekymret for at give dem, der forsøger at svindle, et halvt år mere, før de møder efterkontrollen.

For selv om efterkontrollen er vigtig, så har myndighederne flere måder at kontrollere på, lyder det fra direktør Katrine Winding.

- Vi kontrollerer alle ansøgninger inden udbetaling. Vi har et ganske avanceret setup for kontrol, hvor vi både laver en digital kontrol og en manuel kontrol, siger hun.

Hun mener lige frem, at forsinkelsen kan betyde, at det bliver lettere at fange eventuelle svindlere.

- Jo længere vi kommer ind i 2021 og måske 2022, jo bedre data får vi, som vi kan bygge kontrollen på, tilføjer hun.

Erhvervsstyrelsen svarer ikke direkte på kritikken fra Kaj Glochau, men oplyser, at:

- Styrelsen er opmærksom på, at der kan opstå likviditetsmæssige udfordringer for virksomheder, hvor kompensationen skal nedreguleres, fordi de har klaret sig bedre end forventet på ansøgningstidspunktet. Der arbejdes derfor blandt andet på at etablere en afdragsordning for dem, der ønsker det.

Opdateret med rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Erhvervsstyrelsen først kunne gå i gang med efterkontrol efter udgangen af maj. Men det er fristen for virksomhedernes slutafregning, der er flyttet til udgangen af maj for de fleste af forårets hjælpepakker. Efterkontrollen vil for nogle virksomheder kunne starte så snart et fælles indberetningssystem er på plads. Erhvervsstyrelsen kan endnu ikke oplyse, hvornår det sker.

FacebookTwitter