Risikoråd i opråb til regeringen: Begræns afdragsfrihed for at afværge boligboble

Krav om afdrag for de mest forgældede vil lægge loft over, hvor meget boligpriser bliver budt op, lyder det.

(Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Alarmklokkerne ringer nu så kraftigt på boligmarkedet, at det er nødvendigt at gribe ind over for danskernes adgang til afdragsfrie lån.

Det fremgår af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, der er ansvarlig for at advare regeringen om trusler mod dansk økonomi.

- Det Systemiske Risikoråd henstiller til regeringen, at den strammer danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån mod pant i fast ejendom, står der i en ny henstilling fra risikorådet.

Det vil helt konkret indebære, at danske boligejere ikke kan optage afdragsfrie realkreditlån eller realkreditlignende banklån mod pant i fast ejendom, hvis boligens belåningsgrad overstiger 60 procent.

I 2020 var det lidt under halvdelen af realkreditinstitutternes nye lån til boligejere, der har en belåningsgrad på over 60 procent, som var uden afdrag.

Regeringen er forpligtet til inden for tre måneder at gennemføre henstillingen eller afgive en redegørelse, hvor det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i så fald ikke gennemføres.

Vil gøre boligejere mere robuste

Risikorådet lægger vægt på en risiko for, at de danske boligejere kan komme til at gældsætte sig meget hårdt i forhold til deres indkomst.

Det skyldes lave renter i Danmark og Europa, og den fortsat store udbredelse af afdragsfrihed forstærker denne tendens, skriver rådet.

- I praksis er afdraget på realkreditgælden den bindende begrænsning for, hvor højt potentielle boligkøbere kan byde en udbudt bolig op i pris. Krav om afdrag for de mest forgældede vil øge den samlede boligbyrde for disse boligejere og derigennem lægge et loft over, hvor hårdt de kan gældsætte sig, og derigennem også, hvor højt de kan byde boligpriserne op.

Meningen med initiativet er at gøre boligejerne mere robuste, fordi flere vil spare op i deres bolig ved at betale afdrag.

Nemmere for førstegangskøbere

Desuden mener rådet, at det kan gøre det nemmere for førstegangskøbere og andre grupper med relativt lave indkomster at komme ind på boligmarkedet, hvis regeringen følger rådets henstilling.

- Afdragsfrihed er populært på tværs af alle grupper af låntagere. Når mange boligkøbere vælger afdragsfrie lån, kan de byde boliger op i pris, hvormed det generelle boligprisniveau stiger, og førstegangskøbere og andre med lav indkomst derfor alligevel ikke kan være med, lyder det.

Regeringen oplyser, at man forventer, at de store boligprisstigninger, vi har set det seneste år, nu dæmpes igen, og understreger, at der de seneste 5-6 år er sket en "betydelig" opstramning i lånereglerne.

- Regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet. Regeringen vil i forlængelse heraf nøje overvåge udviklingen på boligmarkedet i den kommende tid og bruge de næste tre måneder, som lovgivningen på området muliggør, på at overveje risikorådets henstilling, står der i henstillingen.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har afvist at stille op til interview, men han bekræfter i et skriftligt svar til DR Nyheder, at man ikke planlægger et indgreb.

- Vi skal også huske på, at der de senere år er strammet op. Det gælder både mht. udbetalingskrav og adgangen til de mest risikable lån. Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet, siger han og tilføjer, at regeringen holder øje med udviklingen på markedet.

Risikorådet har afvist at stille op til interview.

Finanstilsynet og Nationalbanken har tidligere advaret

Anbefalingen kommer efter over et års optur på det danske boligmarked, hvor især København og andre store byer har oplevet store prisstigninger.

Det har tidligere fået både Nationalbanken og Finanstilsynet til at advare mod situationen på især det københavnske boligmarked.

Finanstilsynets direktør Jesper Berg, der også er medlem af risikorådet, sagde i foråret, at de stribevis af boliger, der bliver solgt til over udbudsprisen, ikke er udtryk for en normaltilstand.

Og han mener, at indgreb er nødvendigt, hvis prisfesten fortsætter.

- Hvis udviklingen fortsætter, som vi ser i øjeblikket, så er der nødt til at komme et indgreb. Man kan så vægte, hvornår man vil gøre det, men jo tidligere man gør det, jo mindre er der behov for at gøre, sagde han.

Udover Finanstilsynet har også Nationalbanken tidligere udtryk stærk bekymring for udviklingen, men alligevel har regeringen indtil nu ikke planer om at lave et indgreb på boligmarkedet.

I den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet blev det også slået fast, at priserne ikke kan fortsætte med at stige med "samme hastighed som i 2020, uden at der opstår betydelig risiko for en efterfølgende boligpriskorrektion."

Mæglere ser normaliserende marked

Op til anbefalingen i dag tirsdag har flere ejendomsmæglere og investorer advaret mod et indgreb i boligpriserne i blandt andet avisen Berlingske og på nyhedsbureauet Ritzau.

Mæglerkæden EDC har talt for, at det ikke længere er nødvendigt med et indgreb, da man oplever, at markedet er på vej ned i et normalt niveau. Det sker blandt andet som følge af dalende interesse fra køberne.

- Vi er på vej nedad igen i forhold til salget, og det kommer også til at sætte sig i priserne. Samtidig er renten steget en lille smule, og det lægger også altid et nedadgående pres på priserne, siger Jan Nordmand, der er kommunikationschef hos EDC til Ritzau.

Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS og stod bag granskningen af årsagerne til finanskrisen, der hærgede landet op gennem slutnullerne, understreger, at der ikke er tale om prisstigninger som op til krisen.

- Der er ingen tvivl om, at situationen op til finanskrisen var voldsommere. Priserne steg endnu mere og endnu voldsommere dengang, siger han.

Han har foreslået et "nålestiksindgreb" på boligmarkedet, hvor man ser på muligheden for at begrænse afdragsfrihed for meget dyre boliger.

Det Økonomiske Råd frarådede i vismandsrapporten fra starten af juni et akut indgreb på boligmarkedet.

Ifølge formand Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, er det nemlig endnu for tidligt at konkludere, at der er tale om en decideret boligboble a la den, vi så under finanskrisen, og derfor skal man også være varsom med at blande sig i udviklingen.

- Som tingene ser ud nu, kan vi ikke med sikkerhed sige, at der er tale om et spekulativt forløb. Det eneste lighedspunkt, der er med det, vi så tilbage under finanskrisen, er, at boligpriserne er steget. På stort set alle andre punkter, så ligner forløbet ikke det, vi så i midten af 00’erne.

Bo Sandberg, der er bolig- og skatteøkonom i Dansk Industri, skriver i et skriftligt svar til DR, at man er uenig i Det Systemiske Risikoråds vurdering.

- Vi anbefaler ikke et indgreb i boligmarkedet her og nu. Den voldsomme prisudvikling i det seneste år skyldes rationelle økonomiske forhold - blandt andet lav rente og stigende indkomst - kombineret med, at der har været stigende efterspørgsel under nedlukningen. Vi vurderer, at det vil klinge af i 2. halvår 2021. Derfor er det fornuftigt at se tiden an, siger han.

I Finans Danmark mener man også, at et indgreb er unødvendigt.

- Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket er høj aktivitet på boligmarkedet, men vi ser ikke umiddelbart tegn på en overophedning. Da boligmarkedet var på sit højeste i 00’erne, steg priserne på ejerlejligheder med 40 procent årligt. I dag stiger de i Københavnsområdet med 15 procent om året, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i et skriftligt svar.

Opdateret klokken 15.23 med en skriftlig kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk