Rockwool insisterer på at blive i Rusland, selvom de fleste har trukket sig - men hvorfor? Vi har spurgt direktøren

Stenuldsfabrikken Rockwool fortsætter sine aktiviteter i Rusland og øger sin omsætning i landet, trods krigen i Ukraine.

Produktion af rockwool på fabrikken Rockwool i Øster Doense ved Hobro. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

Den danske isoleringsgigant Rockwools salg stormer frem trods krigen i Ukraine.

I de første tre måneder af 2022 havde Rockwool nemlig den største fremgang - en stigning i salget på 75 procent - i regionen "Østeuropa", som inkluderer Rusland.

Mens virksomhedens nye regnskab for årets første kvartal burde give anledning til anerkendende nik, så overskygges resultatet af firmaets beslutning om fortsat at holde sine fire russiske fabrikker åbne.

De fleste store danske virksomheder har ellers indstillet deres aktiviteter eller helt besluttet at forlade landet.

Men Rockwool tjener fortsat penge i Rusland, og topchefen insisterer på at blive i landet, selvom kritikken hagler ned over den beslutning.

Blandt andet sagde den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, i marts til Finans, at Rockwool bidrager til at dræbe ukrainske børn ved fortsat aktivitet i Rusland. Flere danske politikere har også været skarpe i deres kritik.

I anledning af Rockwools regnskab forklarer den administrerende direktør, Jens Birgersson, for første gang i et interview med DR Nyheder, grundene bag den upopulære beslutning om at blive i det krigsførende land.

'Vores teknologi er helt unik'

Rockwool begrunder sin fortsatte aktivitet i Rusland med argumenter om, at et russisk exit ville betyde en milliardgave til Rusland - og at virksomheden vil tage hensyn til de lokalt ansatte.

I et tidligere interview har formand for Rockwool-fonden Thomas Kähler sagt, at Rockwool ville efterlade mindst fem milliarder kroner til det russiske regime, hvis selskabet lod 'dem overtage vores fabrikker'.

Thomas Kähler siger også, at alle konkurrenterne ligeledes har fortsat aktivitet i landet.

Derudover slår virksomheden især på, at Rockwool ikke kan forlade Rusland, fordi den har en helt særlig opbygning:

- Vi har en lokal teknologi, lokalt personale og lokale fabrikker. Det gør, at vi ligger inde med den bedste teknologi, vi overhovedet har på hver fabrik, siger administrerende direktør Jens Birgersson.

Rockwools svenske topchef, Jens Birgersson siger, at en russisk exit vil være en milliardgave til Putin. (© (C) DR Nyheder)

- Det har taget 82 år at bygge op, så vores strategi er, at så længe vi kan undgå, at de her unikke aktiver forsvinder, så forsøger vi at gøre det.

I modsætning til stribevis af andre danske virksomheder som eksempelvis Carlsberg, mener Jens Birgersson ikke, at Rockwool kan trække sig fra Rusland uden at overgive vigtig viden og flere milliarder til Putin.

- Jeg havde sikkert taget en hel anden beslutning, hvis jeg havde kørt en anden business, siger han og fortsætter:

- Carlsberg er ikke fire eller fem gange større end nummer to inden for øl. Vi er fire eller fem gange større end nummer to inden for stenuld. Hvis jeg ville starte en ølproduktion i dag, så kan jeg finde teknologien til det. Men vores teknologi er helt unik, den findes ikke nogen andre steder uden for Rockwool.

Hvor går grænsen for Rockwool?

Men her stopper sammenligningen af Rockwool og de andre danske virksomheder, mener Jens Birgersson. Han vil ikke kommentere på, om de danske firmaer, der allerede har forladt Rusland, i så fald har givet Rusland og Putin en gave.

Men han er ikke i tvivl om, at Rockwool har truffet den rigtige beslutning:

- Jeg tror, man må gå gennem lidt smerte for at gøre det, der er rigtigt.

- Man må forklare grunden mange gange, men når vi så går logikken igennem med vores personale og kunder, så stiller jeg spørgsmålet; Hvilket beslutning ville du tage? Og de ville tage samme beslutning.

Men vi har et land, der har indledt en angrebskrig i Europa, der har truet med at bruge atomvåben mod Vesten, og som formentlig har begået krigsforbrydelser mod civile. Hvor er den røde linje så for Rockwool, hvis den ikke har været der?

- Vi arbejder ikke med konceptet røde linjer. Vi bruger ikke så meget tid på at definere, præcist hvilke røde linjer der er.

- Jeg kan ikke konkludere, om der kommer flere sanktioner fra Rusland, eller om der sker noget med krigen eller Rusland, men det kigger vi på, når det opstår. Vi opbygger ikke en million scenarier, men ser på det, hvis situationen ændrer sig, siger Jens Birgersson.

Rockwools tid i Rusland ser dermed ikke ud til at være ovre i den nærmeste fremtid. Og den solide bundlinje gør heller ikke noget for at lokke Rockwool ud af Rusland, der dog understreger, at alle nye investeringer i landet er aflyst.

- Jeg synes, det er den bedste beslutning nu, men vi må se på det i fremtiden. Vi kommer til at gøre det, som er rigtigt for 'business' og for Danmark.

Lokale: Rockwool skal ud af Rusland

I den nordjyske by Øster Doense ved Hobro ligger én af Rockwool to danske fabrikker og her giver de lokale indbyggere, DR Nyheder har talt med, ikke meget for Rockwools argumenter.

Pensionisten Søren Hedegaard synes ikke, Rockwools russiske aktiviteter er i orden og håber, at lukningerne kunne være et wake-up call for de ansatte russere.

- Det kan jo være, at de arbejdsløse russere stopper med at tro på Putin, for lige nu bliver de jo vildført, og det er et kæmpe problem.

Det håb deler en anden lokal, elektriker Anette Fisker. Hun mener, at alle skal stå sammen for at stoppe Putin - også Rockwool:

- Jeg synes bare, de skal lukke det ned. Vi skal stå sammen og sørger for, at Rusland lider så meget som muligt. Og måske en dag få befolkningen til at vende sig mod Putin, så vi kan få væltet ham af pinden dernede.

Søren Hedegaard køber heller ikke argumentet om, at nedlukningen ville være en milliard-gave til Putin.

- Det tror jeg ikke på. Putin har jo travlt nok med bare at klare sig i Ukraine, så han kommer jo ikke til at drive Rockwool-virksomhed derovre.

- Der er kun ’the hard way’, og så må vi bøde, det, der skal bødes herhjemme, og Rockwool og alle de andre skal se at komme ud, afslutter Søren Hedegaard.