Så åbner hjemmekontoret igen: 'Mange udbryder et stort suk'

Statsminister Mette Frederiksen opfordrer til at flytte arbejdet hjem.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, påpeger, at arbejdsmiljøloven også gælder på hjemmearbejdspladsen. Derfor skal arbejdsgiveren være med til at sikre ordnede forhold på hjemmekontoret. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Fra næste uge skal tusindvis af danskere nok en gang indstille sig på at indtage spiseborde, sofagrupper og pulterrum, når arbejdskontoret igen flytter hjem.

gårsdagens pressemøde om nye coronarestriktioner opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) til endnu en gang at flytte arbejdet hjem:

- Der opfordres til, at medarbejdere, og det gælder både på offentlige og private arbejdspladser, i udstrakt grad arbejder hjemme.

- Jeg ved godt, at for mange er det et uvelkomment gensyn til hjemmearbejdspladsen, og det er der ikke noget at sige til, men lige nu vurderes det at være nødvendigt, sagde Mette Frederiksen.

- Et stort suk

I fagforeningen Djøf, der repræsenterer omkring 100.000 akademikere, ærgrer formand Sara Vergo sig over, at hjemmearbejdspladsen nu igen bliver et vilkår for hendes medlemmer.

- Jeg tror, at mange udbrød et stort suk, da de hørte det her. Det er ikke fedt at være hjemme fem dage om ugen, og sidste års nedlukning endte med at blive meget lang og meget hård for rigtigt mange mennesker, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Men hun glæder sig over, at de ansatte opfordres og ikke tvinges til hjemmearbejde:

- Vi er bedre rustet denne gang: Vi kan trække på de erfaringerne, vi har. Og så glæder jeg mig over, at der er tale om en opfordring. Det giver en anden fleksibilitet. Og det bliver der brug for, siger Sara Vergo.

Hun foreslår arbejdsgivere at inddele medarbejdere i grupper, så de hjemsendte også får mulighed for at komme lidt ud af hjemmeboblen.

- Man kan organisere sig sådan, at ikke alle arbejder samtidig. Så der er et onsdags- og et torsdagshold for eksempel. Det hjælper, at man kan blive luftet og komme ind på sin plads en gang om ugen for eksempel, siger Sara Vergo, der repræsenterer 30.000 offentligt ansatte.

Arbejdsgivere på overarbejde

Gårsdagens opfordring fra statsministeren har sendt ledelser i virksomheder landet over på overarbejde, fordi de allerede fra den 10. december skal have styr på, hvordan de vil omsætte budskaberne fra statsministeren.

Det fortæller Morten Granzau Nielsen, der er underdirektør i landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri.

- Sådan en anbefaling gør jo, at der er nogle direktører og nogle ledelser, som lige nu har rigtig travlt med at snakke om, hvordan man skal gribe det her an. Man har en nogenlunde idé om, hvor mange der kan arbejde hjemme, for det har de prøvet før. Men de skal finde ud af, hvor højt op på klingen de skal, siger han.

Morten Granzau Nielsen anerkender dog, at smittesituationen gør det nødvendigt at indføre nye restriktioner og anbefalinger herunder at genstarte hjemmekontoret.

- Vi havde klart håbet på, at vi kunne undgå at komme ud i en situation, hvor hjemmearbejde igen bliver nødvendigt. Men vi må acceptere, at sådan er situationen rent sundhedsmæssigt. Og så kan vi i det mindste trøste os ved, at vi har prøvet det før, siger han.

Men hjemmearbejde er ikke et ubetinget gode, og derfor håber han, at opfordringen trækkes tilbage, så snart coronasituationen tillader det:

- Det kan ikke undgå at gå ud over, hvad der kan produceres og gå ud over humøret og i hverdagen, at man går glip af det sociale, siger Morten Granzau Nielsen.

Opfordringen til at arbejde hjemme gælder i første omgang i fire uger.

Nedlukning af nattelivet

Onsdagens pressemøde bød på en palette af restriktioner, som nu indføres for at bremse spredningen af den nye coronavariant, omikron.

Hårdest går det ud over nattelivet. Det vil sige koncertsteder, diskoteker og serveringssteder.

Og det er netop den type virksomheder, som i forvejen er hårdest ramt af den efterhånden langvarige pandemi.

- Det er nemlig nogle af de brancher, der er hårdest ramt i forvejen, og hvor mange virksomheder har opbygget en stor gæld i form af udskudte betalinger af blandt andet moms og skatter, siger Jakob Ussing, erhvervskorrespondent i DR.

FacebookTwitter