Sådan blev dagpengeperioden halveret

I 2010 har finanskrisen efterladt Danmark med en regning der skal betales. Efter højspændte politiske forhandlinger ender det med massive dagpengeforringelser. Men politikerne undervurderer, hvor mange der ender med at blive ramt. I en serie på tre sætter vi fokus på dagpenge. Her er første del.

På mandag præsenterer dagpengekommissionen sin nye rapport, med forslag til fremtidens dagpengesystem. I tre artikler fortæller vi hvordan kampen om dagpengene har præget dansk politik siden 2010. (Foto: Rune Evensen © Scanpix)

Den 20. maj 2010 holder statsminister Lars Løkke Rasmussen pressemøde.

Dansk økonomi er i problemer. Der er udsigt til et alt for stort underskud på de offentlige finanser, så Danmark risikerer at få EU på nakken, hvis der ikke bliver rettet op.

- Derfor har regeringen besluttet at fremlægge en genopretningspakke, der skal få os ud af krisen med regningen betalt, forklarer statsministeren på et pressemøde.

Se klip fra Statsministerens pressemøde 20/5-2010:

Der skal spares omkring 24 milliarder kroner. Regeringens forslag går på at fastfryse overførselsindkomster, så de ikke følger med prisudviklingen, og holde de offentlige udgifter i ro i nogle år.

Men de politiske forhandlinger med primært Dansk Folkeparti bliver meget hårde.

- Det er nok den vanskeligste politiske forhandling jeg har været med til herinde, siger de Konservatives forhandler, Brian Mikkelsen.

- Alt er i spil. Alt. Og så kan jeg ikke konkretisere det mere, lyder den korte kommentar til journalisterne fra Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard.

Men som TV Avisens reporter bagefter kan fortælle, så har Dansk Folkeparti kastet en bombe ind i forhandlingerne.

- Det Dansk Folkeparti nu foreslår, er at man halverer dagpengeperioden og på den måde finder en stor del af pengene, fortæller reporteren fra Finansministeriet.

Se klip fra TV-Avisen 24/5-2010:

Kristian Thulesen Dahl bekræfter i dag over for DR Nyheder, at det var Dansk Folkeparti, der bragte dagpengene i spil. Det skete for at undgå regeringens planer om at fastfryse for eksempel folkepensionen.

- Det var i den forbindelse, at vi kunne se, at det at lægge en dagpengereform ind i genopretningen, kunne give de penge der skulle til.

Og den ide var VK-regeringen helt med på, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

- Det var selvfølgelig en glæde i regeringen dengang, da vi sagde, at det ville vi kigge på. Fordi indtil det her tidspunkt var det velkendt, at vi havde afvist en dagpengereform, men det havde længe været et ønske fra den daværende VK-regering. Så de var meget indstillede på at være konstruktive og lægge ting på bordet, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

Næste dag, den 25. maj 2010, er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige. Dagpengeperioden skal halveres til to år, og genoptjeningskravet bliver fordoblet, så man fremover skal arbejde i et år for at kunne få dagpenge igen.

- Regningen bliver gjort op, regningen bliver betalt. Vi kan koncentrere os om vækst og beskæftigelse og fremgang i det danske samfund, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen til journalisterne.

Og på det officielle pressemøde hæfter statsministeren sig ved, at dagpenge-forkortelsen først får effekt i 2012.

- Effekten viser sig altså på et tidspunkt, hvor vi er totalt fri af krisen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Se klip fra Statsministerens pressemøde 25/5-2010:

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg bliver efterfølgende spurgt, hvor mange mennesker der vil løbe tør dagpenge i det første år efter halveringen af dagpengeperioden er trådt i kraft.

- Hvor der i dag er et sted mellem 1000 og 2000 der falder ud af den dagpengeperiode vi har nu på fire år, så forventer vi at det bliver et sted mellem 2000 og 4000, forklarer Inger Støjberg.

Se videoklip fra 3. behandlingen af dele af dagpengereformen i Folketinget 16/6-2010:

Det skal vise sig at blive et markant fejlskud. Næsten 34.000 personer ender med at falde ud af systemet i 2013.

I juni og juli bliver dagpengereformen vedtaget i Folketinget.

De borgerlige partier stemmer alle for. Og det gør de Radikale også.

Og det har den radikale leder Morten Østergaard ikke fortrudt. For allerede dengang havde det i årevis været radikal politik at halvere dagpengeperioden.

- Det ville have været noget hyklerisk, hvis vi først i årevis plæderede for en dagpengereform, og så stemte imod, når den kom til afstemning i folketingssalen, siger Morten Østergaard til DR Nyheder.

Men de radikale kritiserer samtidig VK-regeringen, fordi både dagpengereformen og efterlønsreformen ifølge Morten Østergaard kom for sent.

- Krisen havde jo ikke ramt os så hårdt, hvis de var blevet lavet noget før. Men vi støttede op om dem, fordi vi kørte efter devisen ”bedre sent end aldrig”, siger Morten Østergaard.

De Radikales beslutning om at stemme for dagpengereformen får afgørende betydning i hele den efterfølgende røde regeringsperiode.

Den historie kan du læse her på dr.dk i morgen.

Det er ikke lykkedes at få et interview med daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen til denne artikel.

FacebookTwitter