På Center for Ludomani i København oplever de, at flere unge henvender sig med ludomani-lignende opførsel.
- De spiller poker, odds-spil. Nettet er åbent døgnet rundt, og der er ingen begræsninger. Det er der tilsyneladende flere og flere, der mister kontrollen over. De er rigtigt langt ude, når de kommer til os, fortæller behandler på centret, Benedicte Ejlers.
Løgn afslører dig
Derfor har centret lavet en test, der kan afsløre om du er afhængig af spil.
Spørgsmålene går for eksempel på, om du lyver for at skjule deltagelse i spil, om du har begået kriminalitet for at kunne spille eller har mistet venner på grund af spil.
Testen giver en indikation af, om der er tale om en klar ludomani-diagnose eller om man er i risikozonen for at udvikle ludomani.
Søn, far eller kone
Der er også hjælp at hente for pårørende, der er bekymrede over for eksempel et familiemedlems opførsel.
Her er der oplysninger om selvhjælpsgrupper, støttegrupper på behandlingscentret og om faresignaler.
Se mere om ludomani i Pengemagasinet på DR1 onsdag 25. maj kl 21.25.