Sådan var Falcks skjulte 'masterplan': Fem metoder skulle få konkurrent ned med nakken

Betalt spin, negativ presse og social medie-kampagne var en del af værktøjskassen hos Falck, skriver Konkurrencerådet.

En stor del af Falcks ekskluderende aktiviteter blev udført i ”armslængde” – og i visse tilfælde i ”dobbelt armslængde”´, skriver Konkurrencerådet i en ny afgørelse.

Det foregik i det skjulte, da Falck i årene 2014 og 2015 gennem en såkaldt "masterplan" hyrede flere kommunikationskonsulenter til at søsætte en kampagne, der skulle lægge maksimalt pres på ambulance-konkurrenten Bios og Falcks egne ansatte.

Blandt andet var betalt spin, negativ pressedækning og en social medie-kampagne en del af værktøjskassen hos Falck.

Det skriver Konkurrencerådet i en ny afgørelse, som i går fik rådet til at beslutte, "at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse".

Aktiviteterne omfattede blandt andet metoder, der ifølge rådet skulle sørge for, at påvirkningskampagnen ikke pegede tilbage på Falck.

- En stor del af Falcks ekskluderende aktiviteter blev udført i ”armslængde” – og i visse tilfælde i ”dobbelt armslængde” - fra Falck gennem [kommunikationsbureau X], [selvstændig kommunikationskonsulent] og [kommunikationsbureau Y], fremgår det i et resume af afgørelsen, hvor navne på virksomhederne er anonymiseret.

- Ved ”armslængde” forstås, at de konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender, og aktiviteterne fremstod på den måde som objektive og troværdige for redderne i Falck og offentligheden, fremgår det blandt andet af rådets resume om sagen.

Allerede nu siger Falck dog, at man har anket Konkurrencerådets afgørelse.

- Vi har ifølge vores juridiske rådgivere holdt os inden for konkurrencelovens rammer. Vi ser frem til domstolenes vurdering af sagen, siger Falcks administrerende direktør, Jakob Riis.

Grundlæggende er der tale om fem metoder, som ifølge Konkurrencerådet indgik i en såkaldt "masterplan" eller strategi, der blev udviklet af kommunikationskonsulenter på vegne Falck, efter virksomheden tabte en udbudssag til konkurrenten Bios.

Rådets dokumentation i afgørelsen bygger blandt andet på mails og andet materiale, der er samlet ind i forbindelse med en kontrolundersøgelse af Falck.

1

Lavede kritisk gruppe på socialt medie

En af metoderne, som Falck gjorde brug af, var ifølge Konkurrencerådet, at virksomheden oprettede en gruppe på et unavngivet socialt medie, der var kritisk over for Bios.

- Det er indtil videre fortroligt, hvad det er for et socialt medie, Falck har anvendt. Men det er et medie, hvor der bliver argumenteret for, at Bios ikke var en virksomhed, man kunne stole på, fortæller Jacob Schaumburg-Müller, der er vicedirektør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Gruppen skulle se ud som om, den var oprettet af en ambulanceredder i Region Syddanmark - uafhængigt af Falcks ledelse. Men det var ifølge Konkurrencerådet ikke korrekt.

I stedet var den reelt set drevet skjult af Falck i ”dobbelt armslængde”, hvor et af de unavngivne kommunikationsbureauer og ambulanceredderen var administratorer af gruppen. Falck var blandt andet i besiddelse af redderens log-in og adgangskode til gruppen, skriver rådet.

- På opdrag fra Falck fulgte [kommunikationsbureau X] med i aktiviteterne i gruppen og kom på daglig basis med forslag til nyheder, som [ambulanceredderen i Region Syd] kunne lægge op i gruppen, skriver rådet.

2

Plantede negative historier uden afsender

Kommunikationen foregik dog ikke kun på sociale medier. Også gennem pressen forsøgte Falck ifølge Konkurrencerådet løbende at skabe et negativt billede af Bios.

- Det primære formål med denne aktivitet var også at skabe bekymring og usikkerhed om Bios, ved at fremstille Bios som en usikker ambulanceleverandør og arbejdsgiver, så Bios blev afskærmet fra at rekruttere ambulancereddere fra Falck, skriver rådet.

Igen skete det gennem Falcks såkaldte "armslængde", hvor virksomheden hyrede kommunikationskonsulenter til at plante historier i pressen, så det ikke var klart for hverken journalister eller modtagere, at det i virkeligheden var Falck, der stod bag.

Det fortæller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vicedirektør, som har set flere mailkorrespondancer mellem kommunikationsfirmaet og Falck, som ligger til grund for den del af afgørelsen.

- Det ser ud som om, at Falck tillægger det betydning, at det skal være meget svært at se for modtagere og læsere, at historien kommer fra Falck, siger Jacob Schaumburg-Müller.

3

Mobiliserede ambassadører for Falck

De negative historier om Bios blev også delt i gruppen på det sociale medie. Det skulle skabe kritik af virksomheden, som Falck kunne bruge til at mobilisere "ambassadører" for Falcks synspunkter, beskriver Konkurrencerådet.

- [Gruppen på det sociale medies] formål var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos ambulanceredderne i Syd om Bios som arbejdsgiver og mobilisere redderne, deres familier, venner og øvrige borgere i protest over Bios som fremtidig ambulanceleverandør. Målet var, at redderne ville afholde sig fra at søge over til Bios, skriver rådet.

Igen skulle de kritiske røster mobiliseres på en måde, så det ikke pegede tilbage på redningskoncernen, fortæller Jacob Schaumburg-Müller.

- Man skal have talspersoner, der gengiver Falcks synspunkter, som ikke direkte kan knyttes til Falck, siger han.

Og det var også en opgave, som kommunikationskonsulenterne aktivt påtog sig, fortsætter vicedirektøren.

- Kommunikationsbureauet henvender sig til personer, som skal tale Falcks sag i offentligheden. De her mennesker skal tale på en måde, så de ikke kan sættes i forbindelse med Falck, siger Jacob Schaumburg-Müller.

4

Påvirkede medarbejdere gennem nyhedsbreve

Også internt i virksomheden søgte Falck ifølge Konkurrencerådet at skabe usikkerhed om Bios.

Det skulle blandt andet sikre, at så få Falck-medarbejdere som muligt skiftede job til Bios. Falck vidste nemlig ifølge Konkurrencerådet, at Bios var afhængig af at rekruttere en stor del af Falcks ambulancereddere i Region Syddanmark.

- Umiddelbart efter, at Bios overtog ambulancetjenesten i Region Syddanmark, fastlagde Falck efter styrelsens vurdering en overordnet strategi om at ekskludere Bios fra det danske marked for ambulancetjenester ved at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads og dermed afskærme Bios fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark, lyder det fra rådet.

Pressens negative historier om Bios blev også gengivet i interne nyhedsbreve til Falcks ambulancereddere i Region Syddanmark.

- I nyhedsbrevene skriver man ting, som har til hensigt at forhindre redderne i at vælge at arbejde for Bios, siger Jacob Schaumburg-Müller.

5

Mobiliserede tillidsmænd og stationsledere

Det var dog ikke kun i den skriftlige kommunikation med medarbejderne, at Falck søgte at påvirke sine ansatte.

Chefer og ledere blev også motiveret til at tale Falcks sag, fortæller Jacob Schaumburg-Müller.

- Der er nogle bestemte Falck-venlige budskaber, som Falck ønsker, at stationslederne skal komme med, siger han.

Også fagforeningsrepræsentanter hos Falck blev mobiliseret i kampen mod Bios, fremgår det af rapporten, der noterer, at "tillidsmænd m.fl." blev brugt til "målrettet påvirkning af ambulanceredderne i Region Syddanmark".

- Samtlige af Falcks ekskluderende aktiviteter var tidsmæssigt sammenhængende og supplerede og forstærkede hinanden i hensigten om at nå det samme mål om at ekskludere Bios fra det danske marked for ambulancetjenester ved at afskærme Bios fra at rekruttere ambulancereddere fra Falck, lyder det fra Konkurrencerådet.

Facebook
Twitter