Særlov giver landmænd mulighed for at betale ukrainere en lavere løn

3F efterlyser større kontrol med ukrainske flygtninges løn.

De dygtigste medarbejdere er dem, der tager sig af kalvene, fortæller Martin Pinholt og overlader trygt arbejdet til en af sine ukrainske kollegaer. (Foto: DR Nyheder)

Er du mand mellem 18-35 år? Kan du lide at arbejde med dyr?

Ja, så kan du lige nu få job på et dansk landbrug med en timeløn på 50 kroner (7,20 $).

Tilbud som ovenstående jobopslag florerer i øjeblikket på Facebook og er ofte slået op af ukrainske profiler eller skrevet på ukrainsk.

Der er ikke noget nyt i, at ukrainere arbejder på danske landbrug, men det er nyt, at deres timeløn kan presses så langt ned.

Det er muliggjort af den særlov, som Folketinget har besluttet for at give ukrainere hurtig opholdstilladelse i Danmark.

Særlov giver mulighed for lønforhandling

De seneste ti år er antallet af ansatte i landbruget, som kommer fra lande uden for EU mere end femdoblet. I januar 2022 var der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 2.822 landbrugsansatte fra såkaldte tredjeverdenslande. Langt de fleste af dem – 94 procent – kom fra Ukraine.

Traditionelt set har det været sådan, at ukrainerne enten skulle være ansat som praktikanter og derefter på den såkaldte fodermesterordning for at få opholdstilladelse til at arbejde i landbruget i Danmark.

Fodermesterordningen sikrer de ukrainske ansatte en månedsløn på 29.627 kroner eksklusiv pension og er indført netop for at sikre, at de udenlandske ansatte ikke blev ansat til en løn, der var meget lavere end deres danske kollegaers.

En relativ høj løn har altså været en forudsætning for at få arbejds- og opholdstilladelse.

Det har Ruslands invasion af Ukraine imidlertid lavet om på.

For nu kan alle ukrainere få ophold i Danmark efter den nye særlov, og det giver arbejdsgiverne mulighed for sænke lønnen.

- Folk, der er flygtet fra krig i Ukraine, kommer jo uden forudsætninger for at vide noget om dansk løn og ansættelsesvilkår, og derfor er det fuldstændigt amoralsk, det der foregår, siger formand for 3F's grønne gruppe Peter Kaae Holm.

Ifølge 3F-formanden vil ukrainske ansættelser til meget lave lønninger smitte af og presse lønnen på hele det danske arbejdsmarked.

- Derfor forventer jeg også, at der bliver lavet en tværgående myndighedsindsats, hvor både Skat, Politi og Styrelsen for International Rekruttering og Integration fører tilsyn med det her, siger Peter Kaae Holm.

Landmand mener, at en lavere startløn er rimelig

Det er ikke lykkes DR Nyheder at finde konkrete eksempler på ukrainske landbrugsansatte, der er blevet taget af fodermesterordningen og genansat til en lavere løn.

Men en række danske landmænd er ikke blege for at sige, at de synes, lønnen på fodermesterordningen starter for højt, og at de ønsker at nyansætte ukrainske fordrevne, men på mere fleksible ordninger, hvor lønnen kan tilpasses.

Martin Pinholt driver som syvende generation et landbrug i Aalestrup i Nordjylland, og han har i årevis været glad for at have ukrainske kollegaer.

- Vi (danskere og ukrainere, red.) har samme arbejdsmoral, humor og tilgang til tingene - det betyder utrolig meget, når man skal arbejde sammen, siger Martin Pinholt og understreger, at han ikke kunne finde på at sænke lønnen for sine syv nuværende ukrainske medarbejdere.

I videoen nedenfor forklarer Martin Pinholt om arbejdsopgaverne for sine ukrainske ansatte

Til gengæld mener den nordjyske kvægbonde, at det kun er rimeligt, hvis startlønnen for ukrainske flygtninge starter et lavere sted, da flygtningene formentligt vil kræve mere oplæring, og måske kun opholder sig i Danmark i en begrænset periode.

- Det er måske mere realistisk, at de udfylder nogle midlertidige roller i to-tre måneder, indtil vi ved, hvad situationen er, siger han.

Så du ser ikke en lavere løn til ukrainske flygtninge som løn-dumping?

- Overhovedet ikke, jeg tænker, det er sund fornuft, svarer Martin Pinholt og efterspørger i stedet en model for flygtningene i landbrugets overenskomst.

Arbejdsgivere: Ukrainere skal ansættes efter overenskomsten

Ifølge direktør i GLS-A Jens Bjørn Poulsen, som forhandler landbrugets overenskomster på arbejdsgivernes vegne, findes den slags modeller allerede.

- Alle er velkomne til at søge job i landbruget – det gælder også nytilkomne ukrainere – og det skal ske naturligvis ske på ordnede vilkår, siger han og forklarer, at lønnen for faglærte i landbruget ligger på omkring 150 kroner plus pension og tillægsordninger.

- Der er også en startløn for ufaglærte, og den gælder for alle – det er ikke anderledes at ansætte en ukrainsk flygtning, fremfor at ansætte en tilsvarende ufaglært dansker eller polak, tilføjer Jens Bjørn Poulsen.

Ifølge GLS-A er det "helt uden for skiven", hvis man tilbyder landbrugsmedarbejdere en løn på 50 eller 70 kroner i timen, uanset om ansøgeren har erfaring med landbrugsarbejde eller ej.

- Den slags jobopslag tager vi stærk afstand fra, siger Jens Bjørn Poulsen.

Opslagene findes ikke desto mindre - kan du være bekymret for, at det her vil skævvride lønningerne i landbruget?

- Jeg tror ikke, der er ret mange landmænd, der vil føle sig fristet af det her, for alle kan jo se, at det er forkert. Om man giver den enkelte medarbejder lidt mere eller lidt mindre i løn, er uanset hvad ikke det, der redder en eventuel presset økonomi, svarer Jens Bjørn Poulsen.