SAS fyrer 300 medarbejdere, der mener, de var lovet genansættelse efter corona: 'Jeg er dybt skuffet'

Kabinechef og fagforening mener, SAS har brugt pandemien som en 'gylden mulighed' for at skære ind til benet.

Rasmus Lermark havde arbejdet i SAS i syv år, inden coronapandemien indtraf, og han kom på en to-årig orlovaftale. Grafik: Søren Winther Nørbæk

Coronapandemien, lukkede landegrænser og ingen fly på vingerne gjorde ondt værre for flyselskabet SAS. Og måske især deres medarbejdere.

For to år siden gik over 500 kabinemedarbejdere ansat i hovedselskabet, SAS Scandinavia, nemlig frivilligt på orlov i to år. Det sparede SAS for at betale løn i opsigelsesperioden. Og medarbejderne havde den klare opfattelse, at når flyene igen begyndte at lette efter corona, ventede deres arbejde igen på dem.

Èn af dem, der i dén tro tog på frivilligt orlov, var Rasmus Lermark, der havde arbejdet syv år som kabinemedarbejder i SAS. De sidste fire år som kabinechef.

- Flyene blev grounded, og der blev lavet en ordning, hvor vi afleverede nogle fridage og gik ned i løn for at kunne beholde vores job. Det var jo lidt "give and take", fordi man gerne ville redde sin arbejdsplads, siger han.

- Vi tænkte jo i begyndelsen: Det her corona, det kan ikke blive ved. Det varer bare et par måneder, så er vi i gang igen.

Men det der corona fortsatte jo som bekendt længere end som så.

Og den ordning, som kabinepersonalet, ifølge fagforeningen Cabin Attendants Union, var blevet lovet af SAS, faldt i dag endegyldigt til jorden.

I e-boks har 300 kabinemedarbejdere nu fået af vide, at de vil blive opsagt til juni, når deres orlovsperiode slutter. Og medarbejderne føler, at en klar aftale er blevet brudt.

Det fortæller formanden for fagforeningen Cabin Attendants Union, Christa Ceré.

- Vi står med en aftale, der nu er brudt fra SAS' side, da de har valgt ikke at kalde kollegerne tilbage, i takt med at produktionen er kommet i gang igen, siger hun.

- Vi oplever det helt urimeligt. Vi står nu og skal tage afsked med 300 rigtig gode, loyale kollegaer, der reelt burde have været jobs og plads til. Måske ikke dem allesammen, men i hvert fald en stor del, siger Christa Ceré.

En gylden mulighed

Rasmus Lermark har i dag fundet et nyt job som projektleder i en hel anden branche, men han står stadig tilbage med en dyb skuffelse over sin gamle arbejdsplads.

For da han takkede ja til sit nye job under nedlukningen, troede han bare det skulle være midlertidigt, og regnede stadig med at skulle tilbage i kabinen efter orlovet.

Som krisen trak ud, oplevede Rasmus Lermark dog, at personalepolitikken og tonen ændrede sig. Og han fornemmede, at hans stilling hang i en tynd tråd.

- Jeg synes, at retorikken blev skærpet. Der blev kørt mere hårdt mod hårdt, og det blev lidt ’tough’ synes jeg i forhold til, hvad de kunne tilbyde. De gik og raslede lidt med sablen og sagde, at nu skulle der skæres ned. Det så ikke positivt ud, siger han.

- Jeg oplevede det hele rigtigt negativt. Som om at nu har de muligheden for at stikke kniven hele vejen ind og dreje rundt i skyggen af corona. Nu har de en gylden mulighed for at skære helt ind til benet. Og jeg føler mig ført bag lyset af en arbejdsgiver.

Har svært ved at tjene penge

Skuffelsen i medarbejdergruppen bliver ikke mindre af, at SAS samtidig med fyringerne har oprettet to datterselskaber, hvor man ansætter nye kabinemedarbejdere.

Ifølge Cabin Attendants Union til en lavere løn og forringede arbejdsvilkår.

Grunden til, at selskabet har oprettet to nye datterselskaber, skal findes i, at SAS skal spare, efter en hård tid med corona.

Og SAS vil have medarbejderne over på en billigere overenskomst, vurderer luftfartsanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Selskabet kan ikke tjene penge ved at tage medarbejdere tilbage på de vilkår, de havde inden corona. SAS har kunnet se, at konkurrenterne stort set alle sammen har forhandlet billigere og mere produktive overenskomster med deres medarbejdere, siger han og fortsætter:

- Men jeg har svært ved at vurdere, om man bryder en aftale. Hvis man gør det, er det en elendig aftale, man har lavet fra SAS’ vedkommende, fordi konkurrenterne har skærpet sig.

Derfor har SAS brug for nye medarbejdere på billigere vilkår. Ellers kommer de endnu længere bagud i luftfartskonkurrencen, og til sidst kan pengene rinde ud.

- SAS har brug for flere medarbejdere, så de kan sikre en høj markedsandel og få flere fly i luften. Men det skal være medarbejdere, der er ansat på vilkår, som gør, at selskabet kan tjene penge.

- Hvis SAS begynder at tage medarbejdere tilbage på de vilkår, der var inden corona, kommer de til at flyve med underskud, og inden for kort tid vil pengekassen være tom, siger Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker fra Sydbank.

SAS' Airbus A320 fly stod parkeret i flere måneder i Københavns Lufthavn under pandemien. Nu er de fleste kommet på vingerne igen, men med nye vilkår for mange medarbejdere. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

'Vi følger aftalen'

Selv mener SAS ikke, at selskabet bryder en aftale.

De bekræfter dog, at knap 300 medarbejdere har fået et opsigelsesbrev, og 180 medarbejdere er vendt tilbage under orlovsperioden.

I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver SAS, at kabinepersonalet på orlov er blevet lovet en genansættelse i det omfang, SAS Scandinavia har haft behov for at genansætte personale.

- Det er en proces, der er i gang i overensstemmelse med den aftale, vi indgik i begyndelsen af pandemien, da vi måtte afskedige mange af vores medarbejdere, skriver SAS.