Se, hvad Dennis Kristensens delforlig giver i lønstigning til de ansatte

40.000 ansatte i regionerne kan se frem til en lønstigning over de næste tre år.

(Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein)

8,1 procent. Det er den økonomiske ramme for delforliget på det regionale område, som regionerne og LO-forbund natten til onsdag blev enige om.

Aftalen omfatter 40.000 ud af 120.000 ansatte i regionerne, som er medlem af forbundene FOA, HK Kommunal, 3F, Socialpædagogerne, Teknisk Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Metal.

Men hvad betyder de lønstigningerne egentlig i kroner og øre for de omkring 40.000 ansatte i regionerne, det første delforlig omfatter?

Se i grafikken, hvor meget lønnen i gennemsnit står til at stige for arbejdstagere i de fem største faggrupper.

Grafikken tager udgangspunkt i gennemsnitlige lønninger. Alle tillæg er indregnet i den gennemsnitlige løn. Det er pension ikke.

Der vil være store variationer blandt de enkelte ansatte i hver faggruppe, idet de regionalt ansattes tillæg, anciennitet og løntrin er forskellige.

Inflationen de næste år, der ifølge Det Økonomiske Råd forventes at være 5,3 procent, er medregnet i tallene.

Mere end udgangspunktet

Forliget sikrer en økonomisk ramme på 8,1 procent. Af den er 6,1 procent sat af til generelle lønstigninger for alle 40.000 medlemmer af forbundene.

Dertil kommer en række specifikke stigninger til enkelte grupper.

Blandt andet gennem en pulje til ligeløn, ekstra midler til lavtlønnede og afværgelse af forringelser på faggruppernes seniorordninger.

For nogle ansattes vedkommende vil der også være stigninger i kraft af lokale forhandlinger.

Derfor vil der være enkeltpersoner, der i kroner og ører opnår en lønstigning, der ligger højere end de 8,1 procent, statistikken regner med, mens der vil være andre, der får under 8,1 procent.

Før forliget om de nye overenskomster bliver virkelighed, skal det til afstemning hos arbejdsgivere og medlemmer af de offentligt ansattes fagforeninger.

Vedtages det, bliver lønstigningerne gradvist indfaset over de næste tre år.

Parallel lønudvikling

I Forligsinstitutionen spillede arbejdsgivere på det regionale område ud med en økonomisk ramme på 6,7 procent.

Med de 8,1 procent vil den parallelle lønudvikling mellem det offentlige og private fortsætte, forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.

- Det er heller ikke usandsynligt, at de offentlige lønninger kan stige mere end de private, siger han.

Lønreguleringsordningen sikrer dog, at lønniveauerne følges ad.

Hvis de offentligt ansatte bliver lønførende, sikrer ordningen samtidig, at de offentligt ansatte betaler 100 procent tilbage, af det, de måtte få mere end de privatansatte.

Rammen er lukket og låst

På det kommunale og statslige område kan man forvente en tilsvarende lønstigning, hvis parterne får forhandlet sig frem til et forlig inden tirsdag.

Det understregede statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, da hun i går ankom til Forligsinstitutionen.

- Der bliver ikke forhandlet mere på lønspørgsmålet. Rammen ligger 1 procent over niveauet for det private forlig sidste år, og det viser, at vi som arbejdgivere har strukket os meget langt for at komme i mål, sagde hun.

Sophie Løhde udtalte også, at en ansat i staten vil få en gennemsnitlig lønstigning på 41.500 kroner om året ved udgangen af overenskomstperioden, hvis rammen på det statslige område ender med 8,1 procent i et forlig.

Ifølge DR's lønberegner vil den gennemsnitlige stigning for en ansat i staten uden pension ligge på 35.584 kroner om året.

Forhandlingerne, der fortsætter i dag, skal være afsluttet inden 1. maj. Sker det ikke, lurer en storkonflikt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk