Se kortet: Flere end 2.500 patienter får aflyst operation i strejkens første uge

Sygeplejerskestrejken påvirker kun sundhedsvæsnet i mindre grad, vurderer ekspert.

Langt færre patienter har fået eller aflyst en operation eller behandling på grund af strejken, hvis man sammenligner med strejken i 2008.

Flere end 13.000 danskere har allerede fået eller kan snart se frem til at få en mindre rar besked.

Fælles for dem er, at de i denne uge enten skulle have haft en operation eller modtage ambulant behandling. Men på grund af, at sygeplejerskerne natten mellem fredag og lørdag gik i strejke, så er deres tid aflyst.

DR Nyheder har fået tal fra alle regioner, der oplyser, at de forventer at aflyse 2.784 operationer og yderligere 10.401 ambulante behandlinger og undersøgelser den første uge som direkte konsekvens af strejken.

Dertil kommer de aflyste behandlinger i de 13 kommuner, hvor sygeplejersker også strejker.

Det er særligt mave-tarm-kirurgi, anæstesi- og ortopæd-området, der er blevet ramt af strejken.

Ekspert: En meget lille strejke

I alt er cirka 5.000 sygeplejesker udtaget til strejke. Det svarer til 10 procent af landets sygeplejersker, og er det mindste omfang, der kan sendes i konflikt.

Strejkens omfang er noget mindre end i 2008, hvor flere end fire gange så mange sygeplejersker var i konflikt, og der blev aflyst godt 50.000 behandlinger og operationer om ugen.

Dengang blev behandlingsgarantien for patienterne sat ud af kraft, og det tog et år at nedbringe den pukkel af behandlinger, konflikten havde medført.

Behandlingsgarantien er, at man har ret til at blive behandlet på et af regionernes hospitaler eller de samarbejdssygehuse, regionenen har aftaler med, inden for 30 kalenderdage.

Denne gang er patienternes garanti ikke suspenderet.

I det lys er der ikke tale om en strejke, som for alvor presser det danske sundhedsvæsen, vurderer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).

- Det påvirker de patienter, som skulle have haft en operation, og på nogle afdelinger er man meget berørt af strejken. Men hvis man ser på det samlede antal operationer og behandlinger i sundhedsvæsnet, så er det relativt begrænset andel, der bliver berørt, siger han og forklarer, at det danske sygehusvæsen har over én million indlæggelser om året.

Omkring 3.000 operationer om ugen lyder som en hel del, der skal indhentes igen - hvor stor vil puklen være efter strejken?

- Puklens størrelse vil afhænge af, hvor lang strejken er. For arbejdsgiveren er det en fordel, at vi går ind i en sommerperiode, hvor der traditionelt set ikke er ret mange planlagte operationer.

- Så hvis man starter op efter fem til seks uger, så vil puklen ikke være så stor, som den var i 2008. Hvis strejken trækker længere ud, så vil det tage længere tid at indhente puklen, siger Jakob Kjellberg.

På trods af, at strejken ikke ser ud til at bringe sundhedsvæsnet i knæ, så slår sundhedsøkonomen fast, at der ikke er nogen, som ønsker denne strejke. Hverken sygeplejerskerne eller deres arbejdsgiver, Danske Regioner.

- Men omfanget er en håndterbar størrelse, hvis man om for eksempel en måned finder en løsning, og at konflikten ikke udvides, siger Jakob Kjellberg.

Artiklen er opdateret 10.46 med opdaterede tal for antallet af operationer og behandlinger, der står til at blive aflyst.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk