Se listen: Fem virksomheds-whistleblowere, der rystede politikerne

Whisteblowere står bag flere af tidens største afsløringer.

Et læk på 28.000 dokumenter viste, hvordan Luxembourg gav favorable skatterabatter til multinationale selskaber, hvis de kanaliserede deres overskud fra andre europæiske lande til det lille fyrstendømme. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Panama Papers. LuxLeaks og hvidvask-sagen i Danske Bank.

Det er alle skandaler, som er afsløret af en såkaldt whistleblower.

Og flere og flere ansatte i danske virksomheder har mulighed for at afsløre chefen, kolleger eller forretningsforbindelser til whistleblowerordninger.

En sammentælling som Datatilsynet har foretaget for DR Nyheder viser, at op mod 680 virksomheder i dag har en whistleblowerordning, hvor medarbejdere anonymt kan afsløre korruption, svindel og uetisk adfærd. 

Det er langt flere end i 2015, hvor tallet var på 375 virksomheder.

Nedenfor har vi samlet en liste over fem spektakulære whisteblowersager, der alle har rystet politikere kloden over og sat gang i diskussioner og lovforslag om øget whisteblowerbeskyttelse.

LuxLeaks

Tidligere ansat i PricewaterhouseCoopers og sigtet i sagen Antoine Deltour (t.h) og hans advokat William Bourdon ankommer til retten i Luxembourg. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

LuxLeaks var et læk på næsten 28.000 siders skatteaftaler, opgørelser og andre fortrolige papirer tilhørende mere end 1.000 virksomheder. Lækket viste, hvordan Luxembourg gav favorable skatterabatter til multinationale selskaber, hvis de kanaliserede deres overskud fra andre europæiske lande til det lille fyrstendømme.

Bag afsløringen stod ICIJ, der er en sammenslutning af undersøgende journalister fra hele verden, blandt andet journalister fra DR Dokumentar.

Men selve lækket kom fra Raphael Halet og Antoine Deltour, der begge var tidligere ansatte i revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers. I 2016 blev de to tidligere ansatte idømt betingede fængselsstraffe på henholdsvis 12 og ni måneder.

Begge dømte fik ved en appeldomstol nedsat deres straf betydeligt. Antoine Deltour blev i 2018 frikendt i Luxemburgs højesteret.

Sagen vakte opsigt over stort set hele verden, og har været medvirkende til, at EU-kommisionen har fremlagt et nyt direktiv om bedre beskyttelse af whistleblowere.

Hvidvask i Danske Bank

Danske Banks afdeling i Talinn, Estland. (Foto: Raigo Pajula © Scanpix)

Man kan diskutere om, hvorvidt sagen om hvidvask i Danske Bank er en egentlig whistleblowersag. For det meste af sagen er baseret på læk af informationer, som Berlingske er kommet i besiddelse af. Men en whistleblower spiller dog en helt central rolle i sagen.

I marts 2017 kunne Berlingske beskrive, at sorte penge til en værdi af omkring 140 milliarder kroner fra 2010 til 2014 ulovligt er blevet ført ud af Rusland for at blive vasket hvide gennem flere banker, herunder Danske Bank.

Siden har Berlingske også kunnet beskrive, hvordan regimet i Aserbajdsjan har kanaliseret 18 milliarder kroner gennem banken i Estland, mens det nyeste skud på stammen er gravet frem af Berlingske og nyhedsmagasinet 21 Søndag, der kunne fortælle, hvordan Danske Banks afdeling i Tallinn i Estland stillede en konto til rådighed for et newzealandsk stråmandsselskab, der var involveret i forsøget på at smugle 35 ton nordkoreanske våben til Iran.

Men allerede i 2013 kunne svindlen være stoppet. Ifølge Berlingske gjorde en whistleblower allerede i 2013 bankens ledelse opmærksom på problemer og mulige ulovligheder i Estland.

Hvis Danske Bank havde lyttet til whistlebloweren, kunne banken allerede i 2013 have lukket for pengestrømme fra kriminelle aktiviteter i Rusland.

Det fremgår af en 27 sider lang rapport fra Finanstilsynet, som i klare vendinger kritiserer ledelsen i Danske Bank for ikke at håndtere problemerne med hvidvask i bankens estiske afdeling i tide. Ifølge rapporten blev der først lukket ned for de mistænkelige primært russiske kunder i 2016.

Efter Finanstilsynet udgav deres rapport kom det dog frem, fortalte direktør, Jesper Berg, i P1-programmet Følg Pengene, at Finanstilsynet ikke havde kontaktet whistlebloweren i forbindelse med rapporten, der har ført til otte påbud og otte påtaler mod Danske Bank. Det på trods af, at tilsynet havde både navn og nummer på whistlebloweren.

Afsløringer af Danske Bank har affødt massiv kritik af banken fra både regeringen og oppositionen. I et samråd kaldte Erhvervsminister Rasmus Jarlov sagen for en: "meget, meget stor skandale" og "en skamplet".

Enron, Sherron Watkins

Sherron Watkins afslørede massivt svindel i den amerikanske energikoncern Enron. (Foto: WIN MCNAMEE © Scanpix)

Historien om Enron er ikke blot historien om en af de største konkurser nogensinde i USA, det er også historien om, hvordan en whistleblower afslørede massivt bedrageri og endte med at blive Time Magazines Person of the year.

Tilbage i 2001 var Sherron Watkins ansat i energikoncernen Enron som vicepræsident for den internationale afdeling.

I et interview med det engelske medie The Guardian fortæller hun, om da hun først opdager svindlen.

Det skete i midten af 2001, da hun kiggede et Excel-ark med 200 aktiver igennem, som Enron ønskede at sælge. Da hun kiggede nærmere på tallene, opdagede hun, at næsten halvdelen af alle aktiverne var tomme selskaber, som Enron brugte til at skjule gæld.

- Da jeg så det, vidste jeg, det var regnskabssnyd. Det er uhyrligt. Jeg tænkte, at jeg er nødt til at komme væk herfra. Jeg kan ikke arbejde for et selskab, der gør det her, fortale hun til The Guardian.

Kort tid efter advarede hun selskabets stifter direktør Kenneth Lay, men energiselskabet affejede hendes advarsler. En måned senere var det for sent. Selskabet gik konkurs og sendte en række andre virksomheder med sig ned i støvet.

Sagen førte den en række nye love og procedurer i USA, ligesom børsen på Wall Street indførte en række nye regler.

I 2002 blev Sherron Watkins så, sammen med to andre amerikanske whisteblowers, kåret som Time Magazines Person of the Year. Hvordan det så ud, kan du se i video herunder.

Barclays

Den engelsk gigantbank Barclays' administrerende direktør Jes Staley. (Foto: Peter Nicholls © Scanpix)

En anonym whistleblower advarede i et brev storbanken Barclays ledelse og bestyrelse om en specifik ledende medarbejders tidligere opførsel på hans forrige arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor han var kollega med Barcleys nuværende administrerende direktør Jes Staley, som også var ham, som havde hyret den pågældende medarbejder i Barcleys.

Brevet advarede derfor også om, at Staley allerede kendte til medarbejderens tidligere opførsel.

Men i stedet for at opklare, hvad der var op og ned i sagen og beskytte whistlebloweren, besluttede Jes Staley istedet at bruge bankens sikkerhedsteam til at prøve at finde frem til den anonyme whisteblower.

Det fik alvorlige konsekvenser for bankes direktør. Udover at blive beskåret i både løn og bonus, blev Staley idømt en bøde på mere end fem millioner kroner af de britiske myndigheder.

Sagen er den første sag i Storbritannien, hvor en banks topledelse bliver holdt ansvarlig for brud på whistleblowerbeskyttelse.

Jeffrey Wigand

368 milliarder dollars måtte tobalsindustrien hoste op med, efter Jeffrey Wigand valgte at blive whistleblower (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Jeffrey Wigand var ansat som forskningschef i tobakskoncernen Brown & Williamson Tobacco Corporation. Her havde han et ønske om, at virksomheden skulle bruge kræfter på at forske i mindre skadelige cigaretter.

Men det var virksomheden ikke just enig i.

Derfor besluttede han sig for at blive whistleblower. I et interview i det amerikanske nyhedsmagasin '60 minutes' afslørede han blandt andet, at tobaksindustrien tilsatte stoffer i cigaretterne, som gjorde folk mere afhængige.

Sagen mundede ud i en retssag som mellem de, amerikanske sundhedsmyndighed, FDA, og tobaksindustrien. Førstnævnte vandt sagen, hvilket betød at industrien indgik et forlig og måtte betale hele 368 milliarder dollars til 40 amerikanske delstater.

Sagen blev senere filmatiseret under navnet "The Insider".

Facebook
Twitter