Se listen: Så mange er sendt hjem på kriseløn i din branche

Antallet af privatansatte på lønkompensation har rundet 200.000.

Der er indtil videre lagt mere end ti milliarder kroner i lønkompensationsordningen. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Flere end 200.000 privatansatte danske

lønmodtagere
sidder lige nu derhjemme og får løn uden at måtte arbejde.

Det viser den seneste opgørelse over, hvor mange ansatte i det private erhvervsliv som er sendt hjem med lønkompensation. 200.000 svarer til mere end ti procent af det private arbejdsmarked.

Det betyder, at medarbejderne får størstedelen af deres løn betalt af staten, mens deres arbejdsgiver så skal lægge det seneste oveni. Planen med ordningen - som der er sat mere end ti milliarder af til - er, at man skal undgå massefyringer under coronakrisen.

Tallene stammer fra 18. maj og er sendt i et svar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) til SF's Karsten Hønge.

I svaret er ministeren også blevet bedt om at oplyse, hvor mange der er på lønkompensation i de enkelte brancher.

Det giver endnu et vidnesbyrd om, hvilke brancher der er hårdest ramt og skal ses i sammenhæng med, at ledigheden er steget med knap 50.000 personer under coronakrisen.

Tallene viser altså, at brancherne 'handel' og 'hoteller og restauranter' er de steder, hvor lønkompensationsordningen er hyppigst brugt. De to

branchers
hjemsendte medarbejdere udgør næsten halvdelen af det samlede tal

Der er dog forskel på, hvilke brancher der er hårdest ramt af fyringer og som benytter lønkompensationsordningen mest.

Ved den seneste 17. maj var det 'Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service', hvor der var flest nyledige. Ligeledes var 'industrien' hårdt ramt.

Ingen af disse brancher er dog blandt topscorerne i brugen af lønkompensation.

Fem personer ældre end 88 år på lønkompensation

I opgørelsen kan man også se, hvilke aldersgrupper hvor flest modtager lønkompensation.

I alt er der fem personer født mellem 1921 og 1930, der er hjemsendt med kriseløn.

De fem privatansatte er alle på deltid, og arbejder hver især med handel, videnservice, kultur og fritid, hoteller og restauranter og sundhed og socialvæsen.

Tallene viser også, at der er flest i 20'erne, der er blevet sendt hjem. Aldersgruppen har den klart største andel af hjemsendte, der er på deltid, hvilket betyder, at de ligger helt i top i opgørelsen.

Herunder kan du se hvor mange, der er på lønkompensation i din kommune: Obs - tallene er fra 11. maj.

Hvad er lønkompensation?

  • Fyringstruede danskere kan få betalt en del af deres løn af staten gennem hjælpepakken om lønkompensation.

  • Lønkompensation betyder, at de ansatte bliver sendt hjem med fuld løn, fordi deres arbejdsplads er i alvorlige problemer.

  • Staten betaler 75 procent af de ansattes løn eller op til 30.000 kr. Virksomheden betaler den resterende løn. Medarbejderne bidrager selv ved at bruge fem dages ferie under hjemsendelsen.

  • Virksomhederne kan få lønkompensation, hvis de står over for at skulle fyre mindst 30 procent af de ansatte eller mere end 50 medarbejdere.

  • Virksomheden forpligter sig til ikke at fyre ansatte, der får lønkompensation.

  • Lønkompensationsaftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening DA og fagbevægelsens hovedorganisation FH, og løber frem til 8. juli.