Tema Trængsel i trafikken

Selv en kort opbremsning kan give lange køer på motorvejen

Jo flere bilister på vejene, jo langsommere bevæger trafikken sig.

Trængslen stiger og stiger på de danske motorveje, hvor der aldrig tidligere har kørt så mange biler og andre køretøjer som i øjeblikket.

Og når trængslen stiger, så stiger risikoen for, at du kommer til at sidde i kø også.

CHAT: HVAD KAN VI GØRE FOR AT UNDGÅ ENDELØSE KØER OG FORSINKELSER?

Har du selv bud på, hvordan trafikken kan forbedres eller spørgsmål? Skriv ind og får vurderet dit bud eller svar på dit spørgsmål.

Det forklarer Mogens Fosgerau, der er professor ved Institut for Transport ved Danmarks Tekniske Universitet. Og det er ikke kun uheld, der kan være med til at tilsande trafikken. Det kan faktisk være nok, at en enkelt bilist kommer til at fokusere på et vejskilt og derfor sætter farten en smule ned.

- Så kommer der en sneboldseffekt, fordi bilen bagved skal bremse lidt op, og bilen bagved den bremser måske lidt mere, og sådan kan det blive ved, til trafikken går helt i stå, forklarer Mogens Fosgerau.

- Det er en slags spøgelseskø. Der er ikke noget at se på vejen, der har ikke været noget uheld, ingen flaskehalse eller noget. Der har bare været en eller anden forstyrrelse.

Mindre afstand, lavere hastighed

Det er særligt på strækningerne til og fra de større byer, at trafikken er stigende.

Og alene det, at der kommer flere biler gør også, at hastighederne sænkes. Generelt vil bilister nemlig gerne have en vis afstand til bilen foran for at have tid nok til at reagere. Og jo højere farten er, jo større afstand, vil man gerne holde.

Derfor vil hastigheden automatisk blive langsommere, hvis pladsen bliver trangere, forklarer Mogens Fosgerau.

Se, hvor let der kan komme stilstand i trafikken ved blot at øge antallet af biler.

Klik på play.

Se endnu mere om bilkøer, når Magasinet Penge i aften klokken 21.55 sætter fokus på trængsel i trafikken.

Trængsel i trafikken stiger

  • Antallet af køretøjer i den danske vognpark har aldrig været højere. Ifølge de seneste tal fra Danske Bilimportører er der lige nu registreret 2.983.500 køretøjer.
  • Alene siden 2010 har den økonomiske fremgang medført 26 procent flere biler på motorvejene. Og selvom statsvejene blot udgør omkring fem procent af det danske vejnet, så lægger de asfalt til knap halvdelen af alle kilometer kørt i bil.
  • Vognparkens stigende størrelse kan også mærkes på de danske motorveje, hvor trængslen bare stiger og stiger flere steder.
  • Alene på motorvejene i hovedstadsområdet er der hver eneste hverdag 30.000 timers forsinkelse for privatbilister.