Der er 50 procent flere danskere, der benytter sig af den favorable forskerskatteordning, der betyder, at de i op til syv år betaler mindre i skat. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.
Siden 2015 er antallet af danske statsborgere, der benytter sig af ordningen, ifølge tallene steget fra 355 til 538 i 2021.
Ordningen blev indført i 1992 for at trække forskere og specialiserede medarbejdere fra udlandet til Danmark, og i dag bliver den i høj grad brugt til højtlønnede medarbejdere, herunder en række SuperLiga-spillere og andre sportsfolk.
Men det er en alt for bred benyttelse af skatterabatten, mener Sigurd Agersnap, skatteordfører for SF, der ser kritisk på stigningen i brugen af ordningen.
- Der er jo den her ret høje skatterabat, som var tiltænkt først forskere og særligt specialiseret viden, men nu er det i høj grad også blevet til bare højtlønnede jobs.
- Mange af danskerne på ordningen havde jo stået til rådighed for det danske arbejdsmarked alligevel. Derfor er det et spørgsmål om, de skal have en skatterabat for at vende hjem igen.
Ikke målrettet nok
I Sverige har de en lignende forskerordning, men hvor svenske statsborgere er udelukket fra at bruge den.
Det har ikke afholdt svenskere fra at søge hjem mod Sverige igen, mener Sigurd Agersnap. Han er dog ikke fuldstændigt imod en særlig skattefordel til forskere.
- Det er fornuftigt at have en forskerskatteordning for dem, der rigtigt er forskere og har højspecialiseret viden. Men når man kigger på tallene, så er størstedelen af dem, der bruger ordningen, jo bare dem, der tjener over 70.000 kroner om måneden.
- Der er eksempler på superligaspillere eller sportsfolk, der vender hjem, folk i topjobs eller mellemlederstillinger. Der synes jeg ikke, den er målrettet nok.
Ordningen er nødvendig
Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup.
- Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne.
I 2021 var der mere end 500 danskere ansat på en forskerskatteordning. Jacob Bræstrup ved ikke, om han er enig med SF i, at de ville være vendt tilbage til det danske arbejdsmarked uden ordningen.
Men en afskaffelse af ordningen for medarbejdere med dansk statsborgerskab vil i hvert fald gå udover erhvervslivet, mener han.
- Det vil ramme de virksomheder, der har de 500 personer ansat, som så i så fald ville enten skulle betale mere for dem eller ville skulle vælge en, der er mindre kvalificeret til jobbet.