Sjældent interview med Mærsk-datter: Vi vil sikre danske arbejdspladser

Danske Bank-aktier skifter hånd internt i Mærsk - for det er vigtigt, at banken er danskejet, mener Ane Uggla.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla er formand for A.P Møller Holdning og mener, det er vigtigt at Danske Bank er på danske hænder. (© DR)

Ved første øjekast kunne det se ud som om, at A.P. Møller-Mærsk ville skille sig af med sit tætte forhold til Danske Bank: I 87 år har den store rederikoncern ejet en god bid af banken.I årsrapporten for 2014, der udkom onsdag morgen, kunne man nemlig læse, at bankaktierne skal sælges.

Men det er på ingen måde et udtryk for, at familievirksomheden har slået hånden af Danske Bank. Tværtimod skal salget tolkes som et signal om, at banken og koncernen fortsat vil gå hånd i hånd.Forholdet bestårFor værdipapirerne bliver i familien: A.P. Møller Holding, som er ejet af A.P. Møller Fonden, sidder allerede på tre procent af aktierne i Danske Bank og har tilbudt at købe op til yderligere 17 procent af aktierne i banken.Målet er at ende med en andel på 20 procent. Dermed er forholdet til banken bevaret.- Det er vigtigt, at der er en stor ejerpost for Danmark i Danske Bank også for at tilsikre danske arbejdspladser i fremtidenAne Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P Møller Holding- Det er for at sikre en fortsat dansk forankring af Danske Bank og dermed give en vis ro, tror jeg, til Danske Bank på de indre linjer og jo også til A.P. Møller-Mærsk, siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er formand for A.P Møller Holding og datter af Mærsk McKinney Møller.

- Nu håber vi, at der bliver ro også for at give det danske finansielle marked, sektoren her, en større stabilitet, siger hun i et eksklusivt interview med DR Nyheder.Danske jobs skal sikres Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla understreger, at der er flere årsager til, at det er væsentligt, at en stor del af Danske Bank er danskejet.- Jeg mener, at det er vigtigt, at Danske Bank til dels er på danske hænder – jeg vil jo ikke dermed sige, at udlændinge ikke også kan gå ind og købe – det er jo en del af vores globale verden, men jeg tror, det er vigtigt, at der er en stor ejerpost for Danmark i Danske Bank også for at tilsikre danske arbejdspladser i fremtiden, siger hun.

Facebook
Twitter